Update på brevet....

D. 29 Januar gav jeg mine forældre et brev, hvori der var beskrevet episoder hvor de havde svigtet mig, min datter og været nedladende og ubehøvlet overfor min mand. bagtalt mig, min søster osv....

D. 1 Februar skrev jeg til dem, fordi de ik havde tilbagemeldt noget....

De vil ikke skrive brev til mig, som jeg er rådet til af min psykolog. og jeg vil ikke give mig og bare snakke, jeg er bange for og blive verbalt overfaldet, som min far tit gør, specielt når han føler sig forurettet...

Idag har jeg fået svar fra min mor....... Kommer her....

Far kan ikke formulere sig i et brev, og jeg er bange for at blive lige så misforstået som du måske bliver når du skriver til os. Vi er kede af at du har det dårligt og må gå til psykolog. Men det er det du har brug for lige nu. Så kan det godt være vi skal trække os lidt i baggrunden til du er klar til at tale med os. Du skal bare vide at du har ramt os begge meget hårdt. Men det betyder ikke at vi ikke kan forsøge at rette vores fejl. I skal så også selv være klar til at se lidt ind af. Måske var der også noget i skulle lave om på. Knus mor og far. Kom endelig når du har lyst.

 

Så nu venter de på jeg vender rundt og "giver mig".... Så nu ved jeg sku ik hva jeg skal skrive.... 

Tænk og blive valgt fra af ens forældre, fordi de skal skrive deres følelser omkring brevet og hvordan de har set episoderne....

Er ødelagt..... Men tror det bliver bedre på sigt... Med eller uden dem!!! Men min super søde Psykolog har sagt jeg ku ringe imorgen i hendes frokost pause, fordi jeg først har en tid på onsdag...

Syntes det er flot du har beskrevet dine føelser i et brev til dem.  

Du skal bare huske på, at der er rigtig mange folk som selv har svært ved at svare tilbage med de rette ord. 

Der er jo ingen tvivl om at din Mor ønsker dig tættere på, men at din Far nok har svært ved at komme ud med hans følelser i et brev. 

Syntes du skulle tá kontakten med dine forældre og evt skrive et brev du kunne læse op for dem eller at de kunne læse det foran dig. 

Og gør det tydeligt at du ønsker en snak om alle tingene som hår dig på.  

 

Følelsen at blive svigtet af ens forældre kender jeg alt for godt selv.. 

Samme gør min kæreste, som desværre har valgt hans Far fra nu på trods af at han åbnede armene op for ham. 

jeg er meget ked af at læse det du går igennem lige nu..

min kæreste har også været det igennem og røg ud i en købe deperation (staves)..

dog har han fået hjælp og har haft det meget bedre droppede kontakten med dem i 3år ind til han fandt mig så fik vi de op at køre igen men de gjorde det forfra og nu er kontakten væk de ligger også desværre alt over på min kæreste selv om det endelig er dem

det er møg hammer hårdt ig især når det er ens forælder

men sender dig en krammer og håber du finder en løsning måske har din psykolog en god ide

janne1986 skriver:

D. 29 Januar gav jeg mine forældre et brev, hvori der var beskrevet episoder hvor de havde svigtet mig, min datter og været nedladende og ubehøvlet overfor min mand. bagtalt mig, min søster osv....

D. 1 Februar skrev jeg til dem, fordi de ik havde tilbagemeldt noget....

De vil ikke skrive brev til mig, som jeg er rådet til af min psykolog. og jeg vil ikke give mig og bare snakke, jeg er bange for og blive verbalt overfaldet, som min far tit gør, specielt når han føler sig forurettet...

Idag har jeg fået svar fra min mor....... Kommer her....

Far kan ikke formulere sig i et brev, og jeg er bange for at blive lige så misforstået som du måske bliver når du skriver til os. Vi er kede af at du har det dårligt og må gå til psykolog. Men det er det du har brug for lige nu. Så kan det godt være vi skal trække os lidt i baggrunden til du er klar til at tale med os. Du skal bare vide at du har ramt os begge meget hårdt. Men det betyder ikke at vi ikke kan forsøge at rette vores fejl. I skal så også selv være klar til at se lidt ind af. Måske var der også noget i skulle lave om på. Knus mor og far. Kom endelig når du har lyst.

 

Så nu venter de på jeg vender rundt og "giver mig".... Så nu ved jeg sku ik hva jeg skal skrive.... 

Tænk og blive valgt fra af ens forældre, fordi de skal skrive deres følelser omkring brevet og hvordan de har set episoderne....

Er ødelagt..... Men tror det bliver bedre på sigt... Med eller uden dem!!! Men min super søde Psykolog har sagt jeg ku ringe imorgen i hendes frokost pause, fordi jeg først har en tid på onsdag...

jeg synes du skal sige farvel og tak. Kan godt huske tråden om dette brev. At de ligefrem mener du skal kigge ind af, ej kom on.. Jeg skal selv snart hen og skrive til min far og ja, det bliver sidste gang.. Sender en masse knus

janne1986 skriver:

D. 29 Januar gav jeg mine forældre et brev, hvori der var beskrevet episoder hvor de havde svigtet mig, min datter og været nedladende og ubehøvlet overfor min mand. bagtalt mig, min søster osv....

D. 1 Februar skrev jeg til dem, fordi de ik havde tilbagemeldt noget....

De vil ikke skrive brev til mig, som jeg er rådet til af min psykolog. og jeg vil ikke give mig og bare snakke, jeg er bange for og blive verbalt overfaldet, som min far tit gør, specielt når han føler sig forurettet...

Idag har jeg fået svar fra min mor....... Kommer her....

Far kan ikke formulere sig i et brev, og jeg er bange for at blive lige så misforstået som du måske bliver når du skriver til os. Vi er kede af at du har det dårligt og må gå til psykolog. Men det er det du har brug for lige nu. Så kan det godt være vi skal trække os lidt i baggrunden til du er klar til at tale med os. Du skal bare vide at du har ramt os begge meget hårdt. Men det betyder ikke at vi ikke kan forsøge at rette vores fejl. I skal så også selv være klar til at se lidt ind af. Måske var der også noget i skulle lave om på. Knus mor og far. Kom endelig når du har lyst.

 

Så nu venter de på jeg vender rundt og "giver mig".... Så nu ved jeg sku ik hva jeg skal skrive.... 

Tænk og blive valgt fra af ens forældre, fordi de skal skrive deres følelser omkring brevet og hvordan de har set episoderne....

Er ødelagt..... Men tror det bliver bedre på sigt... Med eller uden dem!!! Men min super søde Psykolog har sagt jeg ku ringe imorgen i hendes frokost pause, fordi jeg først har en tid på onsdag...

En person meget taet paa mig, fik saadan et brev fra sin datter (og nej, det var ikke mig) som en del af en psykolog-behandling.

Det ramte SAA haardt, det fatter du slet ikke. Saa selvom du foler sig svigtet osv osv osv, saa skal du lige give dine foraeldre lidt tid til at fordoje det brev. Jeg maa indromme, at en svarfrist paa 3 dage,
inden du er 'efter dem' virker ret urimeligt.

Og jeg laeser da slet ikke hendes svar som om hun nu bare 'venter paa du giver dig' - altsaa helt aerligt...jeg synes faktisk hendes
svar er utroligt flot og velbegrundet, naar man tager i betragtning
hvad hun lige har hort fra dig.

Naa - jeg er ikke ude paa at vaere ond mod dig, men jeg har
bare vaeret taet paa en, paa 'den anden side' og taenkte at jeg lige ville fortaelle dig den version.

Jeg sad faktisk også lige og tænkte at jeg syntes at din mor formuleret sig rigtig, rigtig godt. Syntes det virker som om hun har forståelse for at de evt har såret dig og godt ka forstå at du måske lige har brug for lidt tid. At de vil være der for dig og støtte dig! 

At kigge Ind ad og kigge godt og grundigt på sig selv, er der i hvert fald ingen som har taget skade af. Det skriver hun de vil gøre og at du måske også trænger til det. Det ka jo evt være i forhold til hvilke krav og forventninger du har til dine forældre. Måske føler de at du forventer for meget af dem?? Eller andre ting, jeg ved det ik!! 

Jeg ville i hvert fald ik droppe kontakten til dem ud fra det brev!! Håber i finder ud af det. Vh stine

janne1986 skriver:

D. 29 Januar gav jeg mine forældre et brev, hvori der var beskrevet episoder hvor de havde svigtet mig, min datter og været nedladende og ubehøvlet overfor min mand. bagtalt mig, min søster osv....

D. 1 Februar skrev jeg til dem, fordi de ik havde tilbagemeldt noget....

De vil ikke skrive brev til mig, som jeg er rådet til af min psykolog. og jeg vil ikke give mig og bare snakke, jeg er bange for og blive verbalt overfaldet, som min far tit gør, specielt når han føler sig forurettet...

Idag har jeg fået svar fra min mor....... Kommer her....

Far kan ikke formulere sig i et brev, og jeg er bange for at blive lige så misforstået som du måske bliver når du skriver til os. Vi er kede af at du har det dårligt og må gå til psykolog. Men det er det du har brug for lige nu. Så kan det godt være vi skal trække os lidt i baggrunden til du er klar til at tale med os. Du skal bare vide at du har ramt os begge meget hårdt. Men det betyder ikke at vi ikke kan forsøge at rette vores fejl. I skal så også selv være klar til at se lidt ind af. Måske var der også noget i skulle lave om på. Knus mor og far. Kom endelig når du har lyst.

 

Så nu venter de på jeg vender rundt og "giver mig".... Så nu ved jeg sku ik hva jeg skal skrive.... 

Tænk og blive valgt fra af ens forældre, fordi de skal skrive deres følelser omkring brevet og hvordan de har set episoderne....

Er ødelagt..... Men tror det bliver bedre på sigt... Med eller uden dem!!! Men min super søde Psykolog har sagt jeg ku ringe imorgen i hendes frokost pause, fordi jeg først har en tid på onsdag...

Jeg læser den ikke så negativ som dig, jeg syntes det er et positiv svar din mor kommer med. 

StineW79 skriver:

Jeg sad faktisk også lige og tænkte at jeg syntes at din mor formuleret sig rigtig, rigtig godt. Syntes det virker som om hun har forståelse for at de evt har såret dig og godt ka forstå at du måske lige har brug for lidt tid. At de vil være der for dig og støtte dig! 

At kigge Ind ad og kigge godt og grundigt på sig selv, er der i hvert fald ingen som har taget skade af. Det skriver hun de vil gøre og at du måske også trænger til det. Det ka jo evt være i forhold til hvilke krav og forventninger du har til dine forældre. Måske føler de at du forventer for meget af dem?? Eller andre ting, jeg ved det ik!! 

Jeg ville i hvert fald ik droppe kontakten til dem ud fra det brev!! Håber i finder ud af det. Vh stine

vel skrevet, var os sådan jeg læste det men ku ikke lige formulere det så godt som dig