Mikkel

Hej tøser...
Inden jeg ringer til psykologen, ville jeg lige høre herinde om der er nogle der har oplevet et barn på 1½, der med vilje dunker hovedet i gulv eller væg. Det sker som regel når vi har sagt nej. Så løber han hen et sted hvor vi ikke kan se ham, men kan så høre at han dunker hovedet enten i væggen eller i gulvet!!! Det er altid panden, så han har konstant et blåt mærke i panden. Han gør det kun hjemme...

Hilsner Heidi

Jep...sådan et eksemplar har jeg også. Det begyndte ved 18 mdrs aldren og har gør det i ny og næ endnu. Men han gør det mest foran os, og vi begyndte at overse/høre det, og det begyndte af aftage. Når vi kunne se at det gjorde rigtig ondt, så trøstede vi ham og fortalte at det var en meget dum ide. Han begyndte også at gøre det i dp, og hun havde samme metode til ham. Jeg tror det hjalp da han fandt ud af at han ikke får et ja, bare fordi man har et blåt mærke. Jeg fik tit afvide. Det skal bare standses og det er nu...ja tak..men hvordan kunne ingen svarre på. Nu har han skiftet taktik til Scarlett O'Hara tricket, men det giver i det mindste ikke blå mærker. Ellers udstyr ham med cykelhjelm ;) Kh Jeanne

Hæ hæ hej Heidi
Jo det kender jeg alt for godt fra Mathine, og troede seriøst at der va noget helt galt med hende og hun bestemt måtte have en brist i sin hjerne siden hun reagerede på den måde. Jeg snakkede med min SP, og hun sagde at det ville blive mildere med tiden og jeg ikke skulle bekymre mig om det. Men at min datter bae havde et godt temperment, og det kan jeg kun sige ja til. Og nu hvor hun er ved at nærme sig de 3 år, gør hun det næsten ikke mere.

Men jeg blev meget forskrækket da hun begyndte på det, og jo mere jeg prøvede at holde hende trøste hende når hun fik det sådanne, des værre blev det. Jeg valgte dog at det ikke var i orden at hun bankede hovedet ned i asfalten, men at hun kunne gøre det i græsset eller hjemme lagde jeg en pude under hovedet så hun ikke gjorde skade på sig selv, og (læs meget langsomt) er det blevet bedre, og i dag er det yderst sjældent at hun reagerer på den måde.

Spørg hvis du vil vide mere
(H) Jannie

Heidi Bakke skriver:

Hej tøser...
Inden jeg ringer til psykologen, ville jeg lige høre herinde om der er nogle der har oplevet et barn på 1½, der med vilje dunker hovedet i gulv eller væg. Det sker som regel når vi har sagt nej. Så løber han hen et sted hvor vi ikke kan se ham, men kan så høre at han dunker hovedet enten i væggen eller i gulvet!!! Det er altid panden, så han har konstant et blåt mærke i panden. Han gør det kun hjemme...

Hilsner Heidi

ja også i den grad...har en stædig søn som trods banken med hovedet i vægge og gulve er han altså blevet helt normal...men vær hård...send ham på sit værelse og sig han kan komme ud når han er færdig med at være rasende....han er altså stor nok til det...mest for at fortælle ham at det ikke er ok, og at du ikke gider kigge på det...bare et råd...Christian var i samme alder som din da han bankede hovedet

Hejsa..

Min dreng på to år gør det også.. Hvis han fåe et nej til et eller andet bliver han ofte stik tosset og ligger sig på gulvet på maven og banker panden i gulvet..
Min sundhedsplejeske har sagt at det er hans måde at reagere på - og det skal vi bare lade ham gøre, på et tidspunkt bliver han så træt af det - fordi det ikke hjælper at han holder op med at gøre det, når han ikke får hans vilje...
Hun fortalte også at når børn laver "skade" på sig selv på den måde, gør de det kun i et omfang der ikke gør ondt på dem selv... (skøre unger - hvad gør de ikke for at få deres vilje:$)
Mikkel var ca 1½ år da han begyndte på det pjat, og det er blevet bedre, han gør det næsten ikke mere.. Fordi han har fundet ud af at vi ikke giver ham hans vilje alligevel... Så i vores tilfælde hjalp det - bare at lade ham "afreagere"..

Knus fra Camilla

Det har jeg aldrig oplevet, men mon det betyder noget.. er det ikke bare for at vise sig han gør det ??
Det er vel bare en reaktion på at blive uretfærdigt behandlet - i hans øjne ???!!! Ja jeg ved det ikke?

Smilede lidt da jeg læste det... så bare en dreng for mig der løb mod væggen...;)

Det er selvfølgelig ikke sjovt for jer der ser det som et problem....:S Håber da I finder en løsning....

(H) - fra Pia.

Hej igen... Pyha hvor er jeg lettet.... Troede oprigtigt der var en brist et sted. :'( Men vi vil prøve nogle af jeres råd, og ja Pia, nogle gang løber han ind i væggen.... Jeppe har også prøvet, men han gør det kun en gang, så finder han ud af det gør ondt.:P Hvor er det dejligt at have dette forum!!!! Tak piger... Kram Heidi

[citat][f][småt]Heidi Bakke skriver:[/småt][/f] Hej igen... Pyha hvor er jeg lettet.... Troede oprigtigt der var en brist et sted. :'( Men vi vil prøve nogle af jeres råd, og ja Pia, nogle gang løber han ind i væggen.... Jeppe har også prøvet, men han gør det kun en gang, så finder han ud af det gør ondt.:P Hvor er det dejligt at have dette forum!!!! Tak piger... Kram Heidi[/citat] Jeg tror også det bare er en periode (H) Din dreng er jo ved at have en alder, hvor han gerne vil en hel masse, men han kan/må ikke alt, det er skide frustrerende for sådan en størrelse, og han kan endnu ikke sætte ord på sine frustrationer. Jeg tror det er vigtigt, at du hjælper ham til at sætte ord på, hvad det er han bliver sur over, så han ved, at mor forstår godt at jeg er ked af det... Selvfølgelig skal du reagere, hvis han som jeg skriver, er sur/ked over et eller andet, hvis han bare er "hys" og gør det for at få opmærksomhed ville jeg nok også ignorere det, så går det nok over ;)