En lille smule pres :(

Jeg er gravid og 9+1 idag, min svigerinde og min bror er 15 uger henne, de fik i sidste uge at vide at de venter sig en lille pige, det er jo ganske fantastisk, for dem.

I min familie bliver der ikke rigtig født nogen pigebørn og nu føler jeg lidt at der er mere interesse omkring deres barn end der har været omkring mine 3 drenge, lidt ligesom at en pige er bedre end en dreng, og det gør mig lidt ked af det, for jeg ønsker mig jo også rigtig meget en pige, og tvivler på det nogensinde vil lade sig gøre for mig, vi har bestilt tid til en kønsscanning den 23. feb, og jeg har ingen ide om hvordan jeg reagere på en dreng mere, for egentlig så    var jeg ligeglad indtil alle gik så meget op i køn.

ved ikke hvad jeg vil med det her indlæg, nok bare lukke lidt damp ud, ved godt jeg er både urimelig, misundelig og bare skulle være glad og tilfreds med et barn der er sundt og raskt, men det går man jo ud fra det er, er det så ok at ønske sig et bestemt køn??..

undskyld det blev rodet, er nok bare lidt følsom pga. hormoner eller noget

Jeg kan godt følge dig, for det ens familie går og ser op til, betyder meget mer end man vil være ved tror jeg. Og hvor er det bare ærgeligt, at du skal gå og være så "ked " af det, bare pga dem. For du er gravid, og det er et vidunder i sig selv Men jeg forstår dig  Du får lige en

Kan på en måde lidt godt forstå dig! Vi har lige fundet ud sf at vi venter en dreng og på min mands side er der næsten kun født drengebørn. Både han og svigermor var sikker på at det var en pigeviv ventede og de blevbegge glade selvom det så vidste sig at bære en dreng! 

Men da vi kom hjem sagde min mand at han lige idet scanningsdamen sagde det var en dreng blev lidt skuffet! Han virker og gir udtryk for at han nu er ligeså glad for at det er en dreng og begyndte ret hurtigt at drømme om at se og spille fodbolds med hans søn osv!

Men må indrømme at bare tanken om at han rent faktisk blev skuffet, gjorde mig ret ked af det! 

Han "mente" jo ikke noget med det og det var nok en naturlig reaktion fra ham af når han var så stensikker på at det var en pige! Men alligevel kan jeg ikke lade være med at ha en lille tanke om at det så er mig det ikke har leveret det rigtige! Selvom jeg godt ved det er helt fjollet at tænke sårn!

Lige præcis, jeres indlæg beskriver meget godt hvordan jeg har det, jeg skammer mig men inderst inde ønsker jeg mig så brændene en pige, ikke fordi hun er mere værd end mine drenge, men når man har fået tre sunde og raske drenge, kunne det altså være meget rart at få en lille pige også, især nu hvor det er min sidste graviditet og sidste barn, men der er jo ingen der kender kønnet endnu, det kunne jo være der også var en lille pige til mig