Ja, jeg har som en masse andre meldt mig til som modtager af deres ugentlige madplan, hvor man hver uge får tilsendt madplanen lige til mailen og en oversigt over hvad man så lige skal have købt ind 
Jeg har før tabt mig 15 kg, men står her efter en graviditet og skal altså ikke veje over 90 kg,
når man kun er 168 +/- alt efter hvor meget hård hud, man har af at vandre op og ned af gangen med en overtræt baby. Kg'ene sidder heldigvis, så folk ikke tror mig, når jeg fortæller dem min vægt - de skyder gerne på -10 kg, men NU er jeg gået igang igen! Kom jubel med mig
Men jeg følte mig lidt mad-fortabt da beslutningen blev truffet, da jeg syntes, jeg havde brugt alle mine gode mad-ideer ved sidste vægttab. Man bruger jo nok mange af de samme opskrifter i en travl hverdag, fordi de sidder på rygraden.
Men er SÅ inspireret af deres mad. Jeg følger den ikke manisk, da jeg har en på 4 mdr, der også kræver tid, men med mange af tingene (fx skyr-dip til gulerødder, eller en sund tunsalat) kan man jo lave en stor portion af, så man har til 2 dage af gangen
Og så er det altså meget nemmere at få de sunde mellemmåltider med.
De siger man, ved at følge den, kan tabe 6 kg på 4 uger, og det tror jeg faktisk er rigtigt. Jeg har vejedag om torsdagen, og på to uger ved KUN at spise fornuftigt (har ikke lige haft mulighed for laaaange gåture og lign. motion) Har jeg tabt:
Uge 1: -1,4
Uge 2: -1,2
Altså 2,6 UDEN motion.
Så om præcis et kg er jeg nede på 89,9, som er mit første delmål, og det skulle jeg snildt klare inden barnedåben d. 12/2 
Der er røget i snit 3 cm på lår, hofte og mave, så er vildt motiveret!
Næste delmål er under 87, da det var min vægt før jeg blev gravid, og så skal den bare have fuld skrald nedad.
Glæder mig til at der er lyst, når manden kommer hjem, så jeg kan komme i gang med at løbe igen. Når man bor på landet, så er lidt sollys vigtigt - medmindre man gerne vil løbe 20 gange op og ned ad vejen, vi bor på. (Det er ca. 10 huse på hver side
)
Med løb så skal der nok rigtig være mulighed for at nå alle 6 delmål jeg har, som indtil videre slutter med -20 kg, når Tristan bliver 1 år 
Er der andre, der har skrevet sig på mail-listen? 
/Mette - der nu er ovre de fleste sukker-tømmermænd! 