Eksperthjælp: Platfod og indadroterede fødder

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

18.777 visninger
0 svar
0 synes godt om
17. januar 2012

Kari Skovmand

"Platfod og indadroterede fødder"

Hej Kari. Jeg har et spørgsmål angående min 16 mdr gamle søn. Han gik selv før han var 12 mdr gammel og har allerde der gået med fødderne lidt indad og med meget flade fødder. Jeg spurgte lægen til 12 mdrs undersøgelse om det var noget man skulle gøre ved det, som fks skoindlæg men det menede han var for tidligt. Men han går altså stadig med meget flade og let indadroterede fødder og vi begynder at blive mere bekymret. Jeg er selv hypermobil og har lidt skæve ben som nok delvis er til følge af det og har haft fodilæg i mine sko siden jeg var teenager.  Hvornår/ i hvilken alder skal sådan noget evt udredes nærmere og evt behandles?



Karis svar

Kære Mor

Både platfod og indadroterede fødder/ben er ofte normalt forekommende hos små børn, og retter sig normalt med alderen.
Derfor er det vigtigste, at I holder øje med, at det gradvist bedrer sig.
Med hensyn til indadrotationen, kan den stamme fra såvel bækken som hofter, knæ og fod.
Derfor er det naturligvis vigtigt at udelukke, at der ikke er problemer disse steder. Hofteleddene tjekkes allerede når barnet er nyfødt, og igen ved 5 ugers undersøgelsen hos lægen.
Hvis jeres søn er aktiv og glad, og ikke synes besværet af det, er der formodentlig ingen problemer. Læg dog mærke til, om han er "klodset" og let falder over sine egne ben, og om han udtrættes meget hurtigt ved gang, og f.eks. ved gåture altid vil bæres meget hurtigt.
Mht. hypermobile led, kan det være fint at få det vurderet, da barnet i så fald kan have behov for fodtøj med ekstra støtte om ankelleddene.
Platfod skal først vurderes omkring 4-5 års alderen, og til den tid behandles/have indlæg, hvis det stadig er aktuelt.
Er I usikre, og har I ikke følt lægen undersøgte det grundigt ved 1 års undersøgelsen (af med bukser, strømper og ble, kigge og mærke) synes jeg I skal benytte jer af, at kommunerne har børnefysioterapeuter tilknyttet deres Pædagogiske-Psykologiske Rådgivning. Gennem den afdeling kan I selv bede om at få jeres barn vurderet.
Alternativt kan I få en vurdering hos en kiropraktor med erfaring i behandling af børn i jeres lokalområde.

Håber det mindsker jeres bekymring!
Bedste hilsner
Kari

Kari tilbyder grundig undersøgelse, kiropraktisk behandling og vejledning af ovennævnte problemer. Hun har klinik i Kolding, men har et godt kendskab til andre børnekiropraktorer rundt om i landet, og kan derfor henvise til en kiropraktor tæt på dig.

Se Karis hjemmeside: FlicFlac.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.