"Amning om natten efter 8 måneder"
Kære Rikke L.R.
Jeg har en datter på knap 8 mdr og hun blir stadig ammet om natten. Nogle nætter er det kun en enkelt gang og andre op til 2 gange. Det betyder jo så, at hun ik sover igennem endnu. Jeg vil ik sige, at der er opstået "søvnvanskeligheder", som I kalder det, når et barn ik sover igennem endnu. For hun hygger spiser kun og er nem at lægge til at sove. Jeg nyder stadig amningen og nærkontakten, men er det et "problem", når hun stadig spiser om natten? Og skal jeg stoppe med at give hende mad om natten, så hun kan få en normal søvn? Hun skal starte i vuggestue d 16 april. Jeg er lidt i tvivl, om hun er ordentlig mæt, når hun kommer i seng, selvom hun spiser ret meget hele dagen igennem. Jeg har overvejet at give hende modermælkserstatning om natten for at se, om det kan få hende til at stoppe..
Tak for en rigtig god brevkasse. Jeg er vild med jeres hjemmeside

Hilsen fra Buhl
Rikkes svar
Kære Buhl
Tak for det. Det er jeg rigtig glad for at hører.
Rent ernæringsmæssigt har din datter ikke længere brug for mad om natten. Jeg er helt enig med dig i at jeres datter bruger disse måltider om natten som "hygge" og at det er blevet en vane for hende.
Det er dig som mor der gøre op med dig selv om du fortsat vil give hende mad om natten!
For mig at se behøver du jo ikke stoppe amningen. Du kan jo sagtens fortsætte med at give bryst om aftenen inden hun skal sove osv. og kun stoppe amningen om natten. Så i begge får en god nattesøvn.
Hvis du beslutter dig for at stoppe amningen om natten, er det vigtig at du har din mand/kæreste med på det. For han skal hjælpe dig med at stoppe. Han skal istedet for dig gå ind til jeres barn og sige godnat og evt give en sut. Det er meget svært for både dig og barn i begyndelsen at undlade amningen, så din mand skal støtte dig i beslutningen.
Det variere meget hvor hurtigt barnet vænner sig til ikke at få mad om natten. Jeres barn vil hurtig begynde at spise mere om dagen. Ellers kan det være en god ide at give en bolle, yogurt eller ligenede inden putte tid så du er sikker på hun er helt mæt.
Håber du har fået det svar du søgte. Ellers må du skrive til mig igen.
Hilsen Rikke Rahm
Eksam. Psykoterapeut Rikke Rahm tilbyder individuel-, par- og familieterapi/rådgivning samt Samtalegrupper og workshops for gravide par og samtalegruppe for voksne i sammenbragte familier.
Anmeld