hvordan får jeg hende til at falde i søvn og sove..

- i sin egen seng, på hendes eget værelse ?

 

hun vil bare ikke falde i søvn af sig selv, har prøvet et hav af metoder synes jeg og intet hjælper mere end andet.. hvordan skal jeg gøre ?

hun skriger og tuder (ja hun græder ikke, så der kommer aldrig tårer ud af hendes øjne) hvor længe er det ok at hun ligger og er ked ? og hvad skal jeg gøre for at afhjælpe det ? og få givet hende en ordenlig rytme..

hun er bryst barn, og tager ikke flaske eller sut.. og hun er 7½ mdr.

 

jeg bliver helt ødelagt af at hun bliver så ked at det .. men det går ikke at jeg skal amme hende i søvn hver aften (da hun hurtigt begynder at lege med brysterne, når der ikke kommer så meget mælk ud)  og ej heller at hun skal ligge i vores sove værelse og sove ( da hun vågner med det samme vi skal i seng, og så vil hun ikke sove igen der efter .. )

 

håber der er nogle super mødre derude der kan hjælpe mig.. og give mig lidt råd ..

Nu vil jeg ikke betegne mig selv osm supermor, men jeg har en 18 mdr. gammel søn som vi INGEN problemer (7,9,13) har med -  søvnmæssigt  he he.

Han kom ind og sov på eget værelse da han var 5 mdr. og vi tog den hårde omgang med at lade ham græde/skrige hver aften. Det var hårdt, men vi gjorde det at vi skiftes til det hver anden aften så det ikke altid er mor eller far som er den "dumme". Men altså i starten lå han i ca. 1 min. inden vi gik ind, sagde godnat igen og ud. Sådan blev vi "bare" ved med, dog blev vi uede af værelset i længere tid af gangen. Det har aldrig taget mere end 30 min. og som sagt har vi ingen probemer idag.

Vi gjorde nøgagtig de samme ting hver eneste aften, så han vidste at nu var det snart sove tid og han vidste hvad der skulle ske.

Det er hårdt i starten, men tænk på belønningen i slutningen ikke kun for dig men også for dit barn.

Held og lykke med projektet 

Måske er hun bare ikke klar til at sove for sig selv? Min datter har sovet det meste af sit første år hos mig....kom også på eget værelse da hun var omkring 8 måneder men var ikke klar. Prøvede igen et par måneder efter men det faldt sammen med indkøringen i vuggestuen så det gik heller ikke Først da hun var over et år lykkedes det, men hun kommer stadig ind til mig fra tid til anden når hun har brug for det.

heidi30 skriver:

Nu vil jeg ikke betegne mig selv osm supermor, men jeg har en 18 mdr. gammel søn som vi INGEN problemer (7,9,13) har med -  søvnmæssigt  he he.

Han kom ind og sov på eget værelse da han var 5 mdr. og vi tog den hårde omgang med at lade ham græde/skrige hver aften. Det var hårdt, men vi gjorde det at vi skiftes til det hver anden aften så det ikke altid er mor eller far som er den "dumme". Men altså i starten lå han i ca. 1 min. inden vi gik ind, sagde godnat igen og ud. Sådan blev vi "bare" ved med, dog blev vi uede af værelset i længere tid af gangen. Det har aldrig taget mere end 30 min. og som sagt har vi ingen probemer idag.

Vi gjorde nøgagtig de samme ting hver eneste aften, så han vidste at nu var det snart sove tid og han vidste hvad der skulle ske.

Det er hårdt i starten, men tænk på belønningen i slutningen ikke kun for dig men også for dit barn.

Held og lykke med projektet 

hvad er belønningen for barnet?

 

at barnet har lært at mor og far er ligeglade med dens gråd? de høre den med gider ikke handle på det.. så barnet vælger at blive apatisk i omkring sengetid, og ligger sig til og sove.. forde det har lært lektien og ved det ikke bliver hørt..

dorthemus skriver:

Måske er hun bare ikke klar til at sove for sig selv? Min datter har sovet det meste af sit første år hos mig....kom også på eget værelse da hun var omkring 8 måneder men var ikke klar. Prøvede igen et par måneder efter men det faldt sammen med indkøringen i vuggestuen så det gik heller ikke Først da hun var over et år lykkedes det, men hun kommer stadig ind til mig fra tid til anden når hun har brug for det.

det lyder som en meget fornuftigt tilgang..

vi har siddet ved/med dem til de ikke havde brug for det mere.. eller puttet ved dem.. forde de havde brug for det.. og vi gerne ville give dem den trykhed og ro.. og viden om at mor og far, altid er til rådighed.. og nok skal lære dem og komme i gennem det de har svært ved.. og har brug for ektra trykhed til.. og ja det er for mange små svært at slippe dagen.

Jeg syns heller ikke det lyder som om din datter er klar til at sove alene endnu. Kan I ikke tage den ene tremmeside af sengen, og stille den op af jeres, så kan du amme hende i søvn, og hun kan sove trygt og tæt ved siden af mor, dog i hendes egen seng. Det virkede i hvert fald for mig.

min søn på lige knap 8 mdr kan heller ikke sove for sig selv og han falder heller ikke i søvn af sig selv. vi forventer det heller ikke af ham.

han bliver ammet i søvn hver aften og det giver ikke gråd og han falder i søvn rimeligt nemt ved brystet. det giver os en god hyggestund med en masse nærhed ovenpå dagens begivenheder.

men ellers ville jeg anbefale dig at læse den lille bog dér heder : sov igennem uden gråd, som lære dit barn at sove uden at skulle græde sig selv i søvn. den fik jeg anbefalet.

synes det er vigtigt at lytte til sig selv og sit barn.

Isabella kom på sit eget værelse da hun var ca 7 mdr. Og er nu knap 8mdr. Og istarten gik det heller ikke så godt med at få hende til at falde i søvn i sin egen seng. Så hun blev lagt i vores og så blev hun lagt i sin egen seng når vi skulle sove. Og det har aldrig været over problem at få hende til at sove videre. De sidste to uger er hun faldet i søvn i sin egen seng på hendes eget værelse. Vi har lige været i et tigerspring som var utrolig hårdt hver gang hun skulle sove så skreg hun også om dagen. Og værst om aften da vi bare gik med barnevognen om dagen. Men vi gjorde det at vi lyttede meget til hende gråd. Og var for det meste på hendes værelse indtil hun faldte i søvn for problemet lå mest i at hun var bange for at vi gik fra hende. Det tog mellem en halv time og en time hver aften. Og det var HÅRDT af h..... Til. Men vi gjorde det at når hun græd rigtigt og det ikke var skaberi. Så tog vi hende op og trøstede hende og når hun så var faldet til ro, så ned i sengen igen, vi var stadig på værelset. Og sådan blev vi ved indtil hun sov. Og de sidste dage har der kun været lidt brok efter vi har lagt hende i seng og gået ud og så er hun faldet i søvn.
Jeg er ikke så stor fan af det med at lade barnet græde inde for sig selv. Så derfor viser vi hende at vi er der selvom hun skal sove. Ikke at vi springer afsted ved den mindste lyd hun giver. Men når vi kan høre hun er rigtig ked af det og når hun har brokket sig i et stykke tid går vi ind og aer hende og siger " du skal sove nu" og siger godnat skat og så går vi ud igen. Her har det virket rigtig godt. Men som andre siger så kan det være dit barn ikke er klar til at sove på eget værelse. Isabella har aldrig sovet i samme seng som os imens vi har sovet, da ingen af os gider det.