"Kære "Den undrende""
Hej Rikke
Jeg stoppede med mine p-piller for snart 4 uger siden. Det er i dag tirsdag og jeg kal oprindeligt have min mens på næste tirsdag.
Siden i går begyndte mine brystvorter at blive ret ømme, jeg har været ekstra træt i mine øjne.
Kan dette være tegn på graviditet eller symptomer på p-pille stop?
Rikkes svar
Kære "Den undrende"
Ømme bryster og træthed kan begge være tegn på graviditet. Så det vil helt sikkert være en god ide at lave en graviditetstest. Graviditetstesten kontrollerer om der er HCG i din krop. Når et æg er blevet befrugtet, vil det, efter et par dage, begynde at danne HCG. Mængden af HCG fordobles ca. hver tredje dag, så når mængden er stor nok, vil I kunne se udslag på en graviditetstest. Det er lidt forskelligt hvornår I vil kunne se et udslag på graviditetstesten. Det hænger bl.a sammen med hvor hurtigt du producerer HCG og hvor følsom graviditetstesten du anvender er. Jeg vil dog råde jer til at vente med at lave en graviditetstest til din menstruation evt udebliver. Gå ud fra at graviditeten kan konstateres allerede den dag din menstruation udebliver. Det er bedst at brude morgenurin til testen, da indholdet af HCG her er højest.
Held og lykke med det hele.
Mange hilsner fra
Rikke Nielsen
Professionelle og personlige ultra- lydscanninger af gravide i både 2D og 3D/4D.
Se Rikkes hjemmeside: Scanningsklinikken.dk
Anmeld