"Kære Rikke"
Hej Rikke Nielsen!
Jeg er en ung kvinde, der har en perfekt kæreste. Ham og jeg har snakket om at få et barn i et stykke tid nu, og det eneste jeg har af spørgsmål, er sådan set, om du har har nogle gode "tips" til at blive gravid. Jeg har været gravid for ca. et år siden, men der ønskede jeg ikke at få barn. Så jeg ved altså, at jeg kan blive gravid. Men nu kniber det bare lidt, at blive det igen.
Håber du vil hjælpe mig og min kæreste. ''
Hilsen Rikke
Rikkes svar
Kære Rikke
Når man har et ønske om at blive gravid er der naturligvis nogle ting man kan gøre, så man hjælper processen på vej.
Jeg kan læse at du er en ung kvinde, hvilket er en god ting, da alder har en del af sige i forhold til fertilitet. Jo yngre en kvinde er jo lettere har hun ved at blive gravid.
Ved ønsket om et barn, bliver mange par naturligt mere optaget af deres sexliv. Her er det væsentligt at lade lysten og ikke en kalender være den styrende faktor.
Selvom lysten skal være den styrende, kan det selvfølgelig være godt at vide hvornår kvinden har ægløsning.
Dette fordi chancen for at blive gravid er større lige før eller lige efter ægløsningsstadiet i menstruationscyklussen.Da sædcellen er levedygtig i kvinden i ca. 48 timer, er det optimalt at have samleje hver anden dag.
Sørg for en god balance melle sund kost og motion. Ikke at man skal være fanatisk, men en sund varieret kost uden for meget alkohol og kaffe samt regelmæssig motion kan også påvirke processen i positiv retning.
Hvis du ryger vil dette måske være et godt tidspunkt at stoppe. Rygning forringer evnen til at blive gravid. Der er et stort udbud af rygestop kurser. Dette kan du også høre mere om på dit eget apotek, hvis du altså er ryger og ønsker at kvitte cigaretterne.
Der er rigtig mange ting man kan gøre og tage hensyn til, dette var blot nogle få råd, der måske kan gøre det lettere for jer at blive gravide.
I ønskes held og lykke med alt
Hilsen Rikke Nielsen
Professionelle og personlige ultra- lydscanninger af gravide i både 2D og 3D/4D.
Se Rikkes hjemmeside: Scanningsklinikken.dk