Jeg græder over alt

Ved ikke lige, om jeg har lagt den rigtigt :b

Sagen er den, at jeg har et barn på 1 år. Da jeg var gravid skulle der ingenting til, før jeg hylede.. Det er jo meget normalt Men problemet er, at det stadig er sådan! Har i løbet af en uge præsteret at tude foran 2 studievejledere, en lærer og min kæreste.. Uden egentlig grund!

En af dem begyndte så at spørge ind til, om vi har problemer herhjemme, med mine forældre osv., men jeg synes virkelig ikke, at jeg kan sætte fingeren på noget.. Jeg er ved at være MEGET træt af det.. Synes sgu det er lidt halv-pinligt 

Er der nogle som selv har prøvet det, eller kender noget til det?

Hilsen tudefjæset

Det kender jeg til... Sådan havde jeg det et års tid og lige pludselig var der en lille ting som endelig burde glæde mig. Men fik min verden til at ramle sammen.

Kom til læge og fik snakket. Havde en deperession

Kom til psykolog og det har virkelig hjulpet på det..

Musse21 skriver:

Det kender jeg til... Sådan havde jeg det et års tid og lige pludselig var der en lille ting som endelig burde glæde mig. Men fik min verden til at ramle sammen.

Kom til læge og fik snakket. Havde en deperession

Kom til psykolog og det har virkelig hjulpet på det..

Men jeg synes bare ikke, at jeg har noget at være deprimeret over

syntes jeg heller ikke jeg havde.. var godt klar over jeg tumlede med nogle ting fra fortiden men ikke at det fyldte så meget

Anonym skriver:

Ved ikke lige, om jeg har lagt den rigtigt :b

Sagen er den, at jeg har et barn på 1 år. Da jeg var gravid skulle der ingenting til, før jeg hylede.. Det er jo meget normalt Men problemet er, at det stadig er sådan! Har i løbet af en uge præsteret at tude foran 2 studievejledere, en lærer og min kæreste.. Uden egentlig grund!

En af dem begyndte så at spørge ind til, om vi har problemer herhjemme, med mine forældre osv., men jeg synes virkelig ikke, at jeg kan sætte fingeren på noget.. Jeg er ved at være MEGET træt af det.. Synes sgu det er lidt halv-pinligt 

Er der nogle som selv har prøvet det, eller kender noget til det?

Hilsen tudefjæset

tjaaa...

selvfølgeligt kan det da være du går og tumler med noget...

men du kan altså også bare have fået nemmere ved at komme i kontakt med dine følelser efter at du har fået børn, så at sige

jeg har ALDRIG haft tendens til tuderi medmindre det var ekstremt før jeg fik børn. Efterfølgende, jamen, jeg tuder over dyreprogrammer når det er værst...  Og er der et problem i mit forhold jeg skal diskutere, uden at det er noget alvorligt overhovedet, så tænder sprinkleren også...

Måske er det bare et tilsvarende syndrom du lider af....

Anonym skriver:

Ved ikke lige, om jeg har lagt den rigtigt :b

Sagen er den, at jeg har et barn på 1 år. Da jeg var gravid skulle der ingenting til, før jeg hylede.. Det er jo meget normalt Men problemet er, at det stadig er sådan! Har i løbet af en uge præsteret at tude foran 2 studievejledere, en lærer og min kæreste.. Uden egentlig grund!

En af dem begyndte så at spørge ind til, om vi har problemer herhjemme, med mine forældre osv., men jeg synes virkelig ikke, at jeg kan sætte fingeren på noget.. Jeg er ved at være MEGET træt af det.. Synes sgu det er lidt halv-pinligt 

Er der nogle som selv har prøvet det, eller kender noget til det?

Hilsen tudefjæset

ork ja, min søn er godt nok kun 4 mdr, meeeen alligevel ku det da godt snart se at holde op altså!

Jeg tror sgu ikke vi er alene, og heller ikke at man behøver at have det svært for at være grådlabil.

Især når det handler om børn har jeg let til tårer (hvor jeg var benhård førhen), men den mindste smule følelsespladder i reklamer/film/tv avisen (u name it), så er der kritisk høj vandstand stadig - og jeg HADER det! 

celkt skriver:

tjaaa...

selvfølgeligt kan det da være du går og tumler med noget...

 

men du kan altså også bare have fået nemmere ved at komme i kontakt med dine følelser efter at du har fået børn, så at sige

 

jeg har ALDRIG haft tendens til tuderi medmindre det var ekstremt før jeg fik børn. Efterfølgende, jamen, jeg tuder over dyreprogrammer når det er værst...  Og er der et problem i mit forhold jeg skal diskutere, uden at det er noget alvorligt overhovedet, så tænder sprinkleren også...

 

Måske er det bare et tilsvarende syndrom du lider af....

Ja, det "håber" jeg lidt :b Men det er altså frustrerende :/

Min kæreste mobber mig med, at mine følelser tror, at jeg stadig er gravid  hehe

Holbæktrunten skriver:

ork ja, min søn er godt nok kun 4 mdr, meeeen alligevel ku det da godt snart se at holde op altså!

Jeg tror sgu ikke vi er alene, og heller ikke at man behøver at have det svært for at være grådlabil.

Især når det handler om børn har jeg let til tårer (hvor jeg var benhård førhen), men den mindste smule følelsespladder i reklamer/film/tv avisen (u name it), så er der kritisk høj vandstand stadig - og jeg HADER det! 

Det samme her.. Kan slet ikke tåle sådan noget med børn Iih.. Det måtte gerne holde op snart! Men det er da altid noget, at jeg ikke er alene