"sammenbragte familier og stedbørn"
hej rikke.
Jeg har en dejlig kæreste og vi har fået en datter sammen som er 8 mdr nu, tillige har han en datter på 4 år. Vi har været sammen siden hun var 1½ år, så vi hun og jeg har et godt forhold. Hun er hos os hver anden weekend tors-søn. Min kæreste har altid været meget glad for sin datter og gør meget for hende når hun er her, altså den perfekte far. Hun er en nem og dejlig pige. min problem er bare at efter vi har fået vores fælles datter så syntes jeg at min kæreste glemmer vores datter når hans datter er hos os. så er det kun hende det drejer sig om, og så er det mig det tager sig af vores lille datter, som jeg også gør i hver dagene, jeg syntes ikke han tager så meget del i den lille, måske er det bare fordi hun er lille og ikke kan så meget endnu, men det gør mig bare ked af det, og også gal indeni. Nogen gange har jeg prøvet at sige lidt men så siger han at han kun ser hende hver 14 dag og vores lille datter ser han hver dag, men jeg syntes det er hårdt ,for vores lille datter er jo også glad for sin far. Jeg tænker også på hvordan det bliver når vores datter bliver større. Jeg syntes bare det er hans datter det handler om og det hun gerne vil hele tiden. Han er bange for at han ikke gør det godt nok for hende, så hun bliver meget forkælet her. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det for jeg kan mærke at jeg bliver mere og mere utålmodig og har snart ikke lyst til at være her når hans datter er her, og det er ærgeligt for jeg er glad for ham og vil ikke skilles. Men nogle gange syntes jeg bare han er lige glad med mig men jeg ved at han er glad for mig men han er ikke god til at udtrykke det. Jeg ville måske gerne have at han værdsat mig og vores datter noget mere.
Håber du kan hjælpe lidt.
kærlig hilsen sisse
Rikkes svar
Hej Sisse
Jeg kender både til denne problematik fra mit privat og mit professionelle liv som psykoterapeut. Det er et emne som rigtig mange par tager op i parterapi.
Jeg kan desværre ikke komme med nogle lette løsninger, men jeg kan godt give dig et par råd, som jeg håber du vil kunne bruge.
Først og fremmest er det vigtigt at du ikke går og gemmer på disse følelser, men forsøger at forklare og udtrykke dine følelser over for din kæreste.
Jo mere du forklare hvordan du har det, jo nemmere er det for ham at forstå hvorfor du reagere som du gør.
Ellers skal han gætte sig frem til din tanker og følelser. Og det kan din kæreste ikke.
Min erfaring er at jo bedre vi er til at tale om de forskellige følelser, som bliver vagt i os, når vi lever sammen som par og især i sammenbragte familier, jo nemmere vil det være at få parforholdet til at fungere.
Hvis i ikke kan tale om disse følelser og vanskeligheder, vil jeg anbefale, jer at tale med en terapeut et par gange, sådan at i får talt disse følelser igennem. Og tro mig disse følelser bliver ikke mindre med tiden, hvis I ikke står ved jer selv og jeres følelser. ( omkring hans og jeres fælles børn)
Venligst fra Rikke Rahm
Eksam. Psykoterapeut Rikke Rahm tilbyder individuel-, par- og familieterapi/rådgivning samt Samtalegrupper og workshops for gravide par og samtalegruppe for voksne i sammenbragte familier.
