Laurits - et dagplejebarn

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

907 visninger
12 svar
0 synes godt om
11. januar 2012

Mettemus

Nå eehm... Laurits er altså startet i dagpleje. Sådan rigtigt. Han er der nu. Alene. Uden sin moar. Han savner hende stensikkert. Han sidder nok ved vinduet og venter og venter. Han ser garanteret ca. sådan ud...

Når jeg henter ham om 125 minutter, kan han måske slet ikke kende mig. Han er sikkert sur og skuffet over, at jeg har forladt ham. Måske er dette den direkte løbebane ud i ungdomkriminalitet og stofmisbrug? Om 18 år vil man ryste bedrøvet på hovedet over hans udskejelser, kigge bedrevidende på hinanden og undskyldende blive enige om at "han var sådan en god dreng, men forældrenes tidlige omsorgssvigt gjorde det umuligt for ham at leve et godt, sundt og normalt liv." Når vi går hjem falder han udmattet i søvn efter at have grædt og hulket uafbrudt siden jeg gik - forlod ham.

Suk!

Eller også hygger han sig bare helt vildt og ser sådan her ud:

Han startede i mandags hvor vi var hos Anne-Marie i en time sammen. Han tumlede, legede og kluklo af legetøj, han ikke havde set før. Han tjekkede lige ind hos mig engang imellem og fik et lille kram. Han ville ikke sidde hos mig, men ville meget hellere lege på gulvet. Efter en time var han træt, så vi sagde tak for i dag, puttede ham i barnevognen og trillede hjem. Han snorksov i tre timer.
  I går var han der en time alene, hvor moren til barnet skulle gå en lille tur og komme tilbage. Det gik også rigtig fint. Han græd ikke da jeg gik, ja ænsede det knapt nok, for de tre andre unger sad bænkede omkring bordet, klar til at indtage formiddagsmaden. Da jeg kom tilbage en time senere var han puttet i overtøjet og klar til at komme ud at sove. Han havde pylret lidt, men ikke noget særligt, og havde i det hele taget bare nydt det rigtig meget.
 I dag afleverede jeg ham kl 8. Jeg var lid nervøs for han har ikke haft den bedste nat og var ret pjevset her til morgen. Han pylrede videre da han kom i overtøjet og i barnevognen. Hele vejen på vej ud til Anne-Marie kom han med klagende lyde, dog dæmpet lidt af sutten som mor for engangs skyld ikke måtte få. Lige syv minutter før ankomst spyttede han sutten ud og begyndte at råde og pludre "didididididi BABABABA". Sådan gik det resten af vejen. Da vi trådte ind af døren kom han med det samme over til Anne-Marie - ganske uden problemer. Her ålede han sig ivrigt for at komme fri. Ikke for at komme over til mor, nej nej, men for at komme ned og lege med de andre. Jeg vinkede farvel, og han kiggede sådan lidt mærkeligt på mig: "Hvorfor gør du egentligt det mor?". Og så.... stilhed. Ikke så meget som et enkelt piv, klynk eller en lille krokodilletåre kunne han ofre på mig - sin mor! Mig der ellers har båret ham først i ni lange måneder på indersiden af maven, for dernæst at mandsopdække ham i yderligere et år uden for maven. Kunne han så ikke i det mindste lige være lidt ked af det, da jeg gik?! Nænæ, han har i virkeligheden tænkt "thank GOD! Så fattede hun det endeligt! SMUT mor!"

Er det takken, spør' jeg bare?! Gad vide om jeg overhovede GIDER at hente ham om.... 50 minutter? Hmmm... Nix! Eller... måske.. tjoh... jo, jeg tror, jeg gør det. Ellers bliver Jens bare sur...

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

11. januar 2012

Lilje82

Årh for pokker da Mette elsker at læse dine tråde, man får stensikkert altid 1 smil eller 10  

Og ham Laurits er da bare den sejeste i hele verden eller den anden sejeste, for der er jo lige Noah som jo self. er den sejeste  Eller i hvert fald i hans mors øjne

Anmeld

11. januar 2012

Mettemus

Lilje82 skriver:

Hehe tak Susan, det var sødt sagt

Jamen jamen kan en mor synes ande end at hendes søn er den sejese? Jeg er tilbøjelig til at give dig ret - "min søn er den sejeste"

Anmeld

11. januar 2012

AnneBJ

Det er übercool klaret af Laurits!! Og af mor!! Hvordan havde du det med at gå fra ham??

Anmeld

11. januar 2012

Mettemus

AnneBJ skriver:

Det er übercool klaret af Laurits!! Og af mor!! Hvordan havde du det med at gå fra ham??

Egentligt overraskende godt, fordi min mavefornemmelse af DP-mor, stedet og de andre børn var så god. Han synes bare det er SÅ fedt at lege med andre børn. Morsygen forsvinder som dug for solen i det øjeblik vi træder ind. Da jeg hentede ham i dag efter fire timer, græd han dog lidt da han så mig, men det gik lynhurtigt over igen.

Hvordan har du det med at gå fra Felix?

Anmeld

11. januar 2012

AnneBJ

Mettemus skriver:

Præcis ligesådan!! Han kravler selv ind på stuen, kaster sig i armene på pæd og ser bare ud som om jeg er mærkelig når jeg vinker til ham.. 

Jeg ved han har det godt der, og stoler 100% på dem - så jeg nyder faktisk tiden for mig selv OG glæder mig til han skal hentes igen!

Fedt Anne! Tænk alle de bekymringer over inst.start og så acer ungerne det bare. Skøøønt! Dejligt at kunne nyde alenetid med god samvittighed uden ekko af ulykkeligt barn i ørerne

Anmeld

12. januar 2012

Marco2

Hvor dejligt Mette.

Det er bare sådan en lettelse at aflevere når man føler at ungerne har det godt der. Så kan det godt være man er "skuffet" over at de ikke "savner" én mere, men det bedste er sgu at de er glade for stedet og ikke mindst moderen tryg ved at aflevere.

Du skal nok klare det. Og de er jo ved at være store selvom det sidste år er gået aaaalt for stærkt!

Anmeld

12. januar 2012

Lilje82

Mettemus skriver:

Hehe tak Susan, det var sødt sagt

Jamen jamen kan en mor synes ande end at hendes søn er den sejese? Jeg er tilbøjelig til at give dig ret - "min søn er den sejeste"

Anmeld

12. januar 2012

piadas

Hæhæ, jeg elsker dine indlæg, Mette - du skulle sgu have været forfatter! Men det kan du jo nå at blive endnu!

Seje Laurits - så er det ingen sag at gå i DP! Glæder mig til at se ham (og moderen) imorgen!

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.