Og hvorfor lige nu??

Efter en spontanabort i januar, har jeg på stribe fået at vide at veninde efter venninde er blevet gravide med omtrent samme termin som jeg havde. Hvorfor lige nu?! I dag kom nyheden om veninde nr seks!! Og jeg bliver bare trist når jeg får de nyheder...hver gang jeg møder deres børn vil jeg tenke på at jeg skulle haft en på samme alder...livet føles bestemt ikke retfærdig lige nu...

Dette kom ud som meget usympatisk, beklager..

Kan godt forstå at du synes at det er hårdt!!! Men de bliver jo nød til at fortælle dig det, de har nok ventet til de var over de 3 mån med at sige noget.

Men det gør det ikke nemmere for dig!!!!!!!!

Forstår dig fuldt ud, men håber du kan komme videre og glæde dig sammen med dem.... Og måske er du heldig at lykken snart rammer dig....

Knuz Heidi

Man må gerne virke som en lort en gang imellem - man kan jo ikke selv styre hvad man bliver ked og ellers føler

Jeg krydser fingre for det snart er din tur og du så kan glæde dig over alle de sammenkomster med jævnaldrene børn til den lille

mifune skriver:

Efter en spontanabort i januar, har jeg på stribe fået at vide at veninde efter venninde er blevet gravide med omtrent samme termin som jeg havde. Hvorfor lige nu?! I dag kom nyheden om veninde nr seks!! Og jeg bliver bare trist når jeg får de nyheder...hver gang jeg møder deres børn vil jeg tenke på at jeg skulle haft en på samme alder...livet føles bestemt ikke retfærdig lige nu...

Det er fuldstændig forståeligt Jeg har det på samme måde. Det er vildt svært, når man mister sit ønskebarn og ser alle andre i omgangskredsen være gravid.

Man vil gerne kunne være mega lykkelig, men det er svært. Specielt samtidig med ens egen termin. Alle dem på min terminsgruppe, jeg var i, da jeg mistede, var jo også sådan: NEJ, bliv hos os, du er stadig en del af vores gruppe og blabla. Men man kan på INGEN måde rumme det, bare nu hvor jeg har en af dem på msn, og der står i toppen: nu 85% osv... æv...

Den eneste jeg kan være glad for er gravid er Kathrine. For jeg har været med i hendes sorg de sidste 3 år over ikke at være blevet gravid.
Det eneste jeg ønsker nu, er at blive gravid, så jeg kan få en baby mens hun er på barsel.
Men dog ikke ligenu. Jeg er alt for sårbar i min krop og har besluttet at gå på den anden side af min termin der ikke blev.

Det er FULDT forståeligt, den måde du har det på. Og du skal ikke skamme dig!!!

KRAM

Zafir skriver:

Det er fuldstændig forståeligt Jeg har det på samme måde. Det er vildt svært, når man mister sit ønskebarn og ser alle andre i omgangskredsen være gravid.

Man vil gerne kunne være mega lykkelig, men det er svært. Specielt samtidig med ens egen termin. Alle dem på min terminsgruppe, jeg var i, da jeg mistede, var jo også sådan: NEJ, bliv hos os, du er stadig en del af vores gruppe og blabla. Men man kan på INGEN måde rumme det, bare nu hvor jeg har en af dem på msn, og der står i toppen: nu 85% osv... æv...

Den eneste jeg kan være glad for er gravid er Kathrine. For jeg har været med i hendes sorg de sidste 3 år over ikke at være blevet gravid.
Det eneste jeg ønsker nu, er at blive gravid, så jeg kan få en baby mens hun er på barsel.
Men dog ikke ligenu. Jeg er alt for sårbar i min krop og har besluttet at gå på den anden side af min termin der ikke blev.

Det er FULDT forståeligt, den måde du har det på. Og du skal ikke skamme dig!!!

KRAM

Takk til jer alle for forståelsen. I dag lærede jeg på den hårde måde, at jeg måske herefter skal passe på med at tænke for meget i den retning jeg gjorde. En af mine gravide veninder havde nemlig nyligt født sit barn i uge 21, halvanden uge inden barnet havde haft mulighed for at overleve. Jeg blev helt knust på hennes vegne og var hos henne i dag og snakkede om det. Det var en helt forferdelig nyhed, og nej, nu er jeg ikke lenger den eneste der har mistet af os som var gravide sammen Men hun har holdt sin døde lille dreng i armene, og det er nesten ikke til at bære, at sådan noget kan ske.