Abort eller ikke...? Råd søges desperat.

Jeg er helt ny i dette forum og er også første gang jeg skriver på nettet for at spørge om andres mening. Men jeg er i mit livs største krise..

Jeg er 35 og førstegangs gravid. Med en jeg har kendt 7 mdrs tid. Vi var hyggevenner og ikke kærester. Jeg har altid ønsket mig børn og troede indtil for nylig jeg måske aldrig fik nogen. Men jeg troede heller ikke jeg ville være så ulykkelig når mit ønske endelig gik i opfyldelse. Grunden til dette er at faren på ingen måde vil have barnet og mener det ødelægger hans liv. Fra start af da vi indledte et sex forhold vidste han at jeg ikke tog p-piller. Han spurgte om det efter vi havde haft ubeskyttet sex. Jeg svarede nej men at jeg havde styr på min cyklus og at der ikke var sket noget men at vi fremover godt ku bruge kondom hvis det var.. Vi blev begge enige om at det gad vi egentlig ikke da det ødelagde noget af fornøjelsen.  Så vi fortsatte med at dyrke ubeskyttet sex. Jeg har været sammen med ham på forskellige tidspunkter på mdr. Og indrømmer at nogle af gangene vidste jeg at der var sandsynlighed for ægløsning. Men jeg tænkte at det jo ikke var det værste der ku ske hvis jeg skulle blive gravid da jeg så gerne vil have et barn. Og han var jo informeret om at jeg ikke brugte p-piller. Men nu hvor det så er sket har jeg den mest forfærdelige skyldfølelse over at jeg dyrkede sex med ham i usikre perioder. Jeg ønsker på ingen måde abort pga min alder. Men er så langt ude af skyldfølelser at jeg er på nippet til at gøre det. Selvom jeg jo ikke har løjet om prævention.. Skal siges at jeg har tilbudt ham at han ikke behøver ha noget med barnet at gøre. Eller han kan også stå som fader men at jeg så betaler børnepenge tilbage til ham. Er på ingen måde ude på at ødelægge noget for ham da jeg rent faktisk holder meget af ham. Men kærester bliver vi aldrig. Heller ikke før det her skete. Hvad ville I derude gøre hvis I stod i min situation? Er jeg er dårligt mennesker hvis jeg vælger at beholde barnet og lader det helt være op til ham hvor meget han vil involvere sig? Håber virkelig at få nogle gode råd.

frustreret mor skriver:

Jeg er helt ny i dette forum og er også første gang jeg skriver på nettet for at spørge om andres mening. Men jeg er i mit livs største krise..

Jeg er 35 og førstegangs gravid. Med en jeg har kendt 7 mdrs tid. Vi var hyggevenner og ikke kærester. Jeg har altid ønsket mig børn og troede indtil for nylig jeg måske aldrig fik nogen. Men jeg troede heller ikke jeg ville være så ulykkelig når mit ønske endelig gik i opfyldelse. Grunden til dette er at faren på ingen måde vil have barnet og mener det ødelægger hans liv. Fra start af da vi indledte et sex forhold vidste han at jeg ikke tog p-piller. Han spurgte om det efter vi havde haft ubeskyttet sex. Jeg svarede nej men at jeg havde styr på min cyklus og at der ikke var sket noget men at vi fremover godt ku bruge kondom hvis det var.. Vi blev begge enige om at det gad vi egentlig ikke da det ødelagde noget af fornøjelsen.  Så vi fortsatte med at dyrke ubeskyttet sex. Jeg har været sammen med ham på forskellige tidspunkter på mdr. Og indrømmer at nogle af gangene vidste jeg at der var sandsynlighed for ægløsning. Men jeg tænkte at det jo ikke var det værste der ku ske hvis jeg skulle blive gravid da jeg så gerne vil have et barn. Og han var jo informeret om at jeg ikke brugte p-piller. Men nu hvor det så er sket har jeg den mest forfærdelige skyldfølelse over at jeg dyrkede sex med ham i usikre perioder. Jeg ønsker på ingen måde abort pga min alder. Men er så langt ude af skyldfølelser at jeg er på nippet til at gøre det. Selvom jeg jo ikke har løjet om prævention.. Skal siges at jeg har tilbudt ham at han ikke behøver ha noget med barnet at gøre. Eller han kan også stå som fader men at jeg så betaler børnepenge tilbage til ham. Er på ingen måde ude på at ødelægge noget for ham da jeg rent faktisk holder meget af ham. Men kærester bliver vi aldrig. Heller ikke før det her skete. Hvad ville I derude gøre hvis I stod i min situation? Er jeg er dårligt mennesker hvis jeg vælger at beholde barnet og lader det helt være op til ham hvor meget han vil involvere sig? Håber virkelig at få nogle gode råd.

Lige til info i første omgang. Så har du lagt dit indlæg i en Januar 2012 terminsgruppe, ville klart anbefale at ligge det ud i "åbent forum" på forsiden, så du kan få noget respons.

Dernæst vil jeg sige, at jeg synes du skal beholde barnet. manden kendte til risikoen, ligeså vel som du gjorde. Du har givet ham mulighed for ikke at være en del af dette, så tænker du ikke kan gøre mere?

Havde du nu været DET yngre osv. havde en abort MÅSKE været at fortrække, men din alder/situation taget i betragtning, så behold barnet!

Find ud af det så godt i kan 

Pøj pøj med det hele...

frustreret mor skriver:

Jeg er helt ny i dette forum og er også første gang jeg skriver på nettet for at spørge om andres mening. Men jeg er i mit livs største krise..

Jeg er 35 og førstegangs gravid. Med en jeg har kendt 7 mdrs tid. Vi var hyggevenner og ikke kærester. Jeg har altid ønsket mig børn og troede indtil for nylig jeg måske aldrig fik nogen. Men jeg troede heller ikke jeg ville være så ulykkelig når mit ønske endelig gik i opfyldelse. Grunden til dette er at faren på ingen måde vil have barnet og mener det ødelægger hans liv. Fra start af da vi indledte et sex forhold vidste han at jeg ikke tog p-piller. Han spurgte om det efter vi havde haft ubeskyttet sex. Jeg svarede nej men at jeg havde styr på min cyklus og at der ikke var sket noget men at vi fremover godt ku bruge kondom hvis det var.. Vi blev begge enige om at det gad vi egentlig ikke da det ødelagde noget af fornøjelsen.  Så vi fortsatte med at dyrke ubeskyttet sex. Jeg har været sammen med ham på forskellige tidspunkter på mdr. Og indrømmer at nogle af gangene vidste jeg at der var sandsynlighed for ægløsning. Men jeg tænkte at det jo ikke var det værste der ku ske hvis jeg skulle blive gravid da jeg så gerne vil have et barn. Og han var jo informeret om at jeg ikke brugte p-piller. Men nu hvor det så er sket har jeg den mest forfærdelige skyldfølelse over at jeg dyrkede sex med ham i usikre perioder. Jeg ønsker på ingen måde abort pga min alder. Men er så langt ude af skyldfølelser at jeg er på nippet til at gøre det. Selvom jeg jo ikke har løjet om prævention.. Skal siges at jeg har tilbudt ham at han ikke behøver ha noget med barnet at gøre. Eller han kan også stå som fader men at jeg så betaler børnepenge tilbage til ham. Er på ingen måde ude på at ødelægge noget for ham da jeg rent faktisk holder meget af ham. Men kærester bliver vi aldrig. Heller ikke før det her skete. Hvad ville I derude gøre hvis I stod i min situation? Er jeg er dårligt mennesker hvis jeg vælger at beholde barnet og lader det helt være op til ham hvor meget han vil involvere sig? Håber virkelig at få nogle gode råd.

Jeg synes at du lyder som om at du gerne vil have dette barn men at du overvejer abort pga din samvittighed. 

Selvfølgelig bliver det hårdt at have et barn alene, men hvis du virkelig ønsker et barn synes jeg helt sikkert at du skal "glemme" det med samvittigheden og få barnet. Du er 35 - måske er det din eneste chance for at få et barn. 

Mærk efter og tænkt hvad DU ønsker. I din situation synes jeg godt at du må være egoistisk, han vidste jo at det kunne ske når i ikke brugte prævention. 

Held og lykke hvad end du vælger