Anonym skriver:
Hej herinde...
Jeg søger gode oplevelser med pks, da jeg har komplikationer, der gør jeg skal vælge mellem naturlig fødsel hvor jeg skal klippes og bruges sugekop eller pks... Jeg bliver klart anbefalet pks, men har hørt så mange skræk historier, om hvordan det kan gå både mor og barn..
Så ville blive glad hvis nogen kan fortælle hvordan det føles i lokal bedøvelse, når de tager barnet ud, og helst om gode oplevelser... Skal føde på Hvidovre ....
Knus
Jeg faldt lige over dit indlæg og ville lige knytte et par ord!
Jeg var først og fremmest rigtig ked af at få PKS! Men forstå mig ret, det var alt det psykiske. I din situation tror jeg umiddelbart at jeg ville vælge pks.
Jeg havde ikke noget valg, så at sige. Benjamin lå forkert og var alt for stor til at de rådede mig til at føde vaginalt. Så derfor var det hårdt og ikke spor sjovt.
Jeg blev også pisse syg af spinalbedøvelsen
Men jeg bliver generelt dårlig af bedøvelse (også fuld narkose)
Men, for at komme til det positive, så var det en rigtig god oplevelse! Jeg fik også pks på hvidovre, og det er bare nogle skide dygtige og søde læger, sygeplejersker, jordemødre og hvem der ellers var med.
Jeg synes ikke at bedøvelsen var så slem. Jeg blev lokalbedøvet i ryggen af to gange, fordi de havde lidt problemer, men det var slet slet ikke så slemt. Og selve spinalbedøvelsen kunne jeg slet ikke mærke. Lynhurtigt blev jeg helt følelsesløs fra brysterne og ned og blev lagt til rette.
Selve snittet bliver lavet så lille som muligt, så barnet skal stadig "presses" ud - det er bare de andre der gør arbejdet!
Jeg følte en kæmpe lettelse, da han kom ud og det føltes helt vildt. Han kom op til farmand først, og så fik jeg ham ikke så lang tid efter 
Det positive ved pks er selvfølgelig også alle de fysiske skavanker man slipper for. Man kan have ondt i arret efterfølgende, men man bliver godt smertedækket. Det var i hvert fald min oplevelse af det!
Håber at du kunne bruge det til noget - og at det ikke lød alt for negativt!
