7år og meget glemsom(billede)

På mange punkte er det min søn, du beskriver  Han er SÅ distræt... jeg glemmer konstant et eller andet.... En dag glemmer han sig selv er jeg sikker på  Men, jeg tror meget af det er meget normalt for den alder 

Aisha skriver:

Hej piger.

Nu sidder jeg her og tænker på hvordan dagen er gået..

Jeg har en datter på 7 år og en søn på snart 15 måneder.

Vores dag begynder med at jeg gør den store skole klar. Jeg laver hendes mad pakke gør hendes tøj klar. Hjælper hende med at give tøj på da hun er så langsom. Reder og sætter hendes hår.

Husker hende på at spise hendes morgenmad op. Husker hende på at børste tænder 100 gange. Hun er så langsom og så glemsom, at jeg nogen gange tror at det aldrig bliver bedre..

På vej ud af døren husker jeg hende på nogen bestemte sko. Men det glemmer hun med det samme og tager nogen andre på.

Når jeg så har gentaget mig selv et par gange skifter hun over til de rette. Men alligevel på vej ud glemmer hun hendes skoletaske.

Hun plager konstant om at tage legetøj med i skole. Det har hun bevist at det kan hun ikke, da hun ikke kan koncentre(staves) i klassen fordi hun heletiden vil tage dem op.  

Hun kan glemme sin jakke en regnfuld dag!!!  

Jeg har mange forventninger til hende.  Hun kommer hjem kl 16.30 vi laver lektier med det samme for hun har som regl en times lektier for hverdag. Primært læsning og skifteligt. Dette brokker hun sig aldrig over. Hun læser rimelig godt men meget langsomt. Jeg forventer også at hun skiver pænt og når hun ikke gør, så sletter jeg det så hun kan gøre det om. Jeg havde holdt pause med det en periode, nu sletter hun det selv hvis hun ikke synes det er pænt nok.

 Er jeres 7 årig ligesom min ?

Uhhh, jeg får helt ondt i maven af at læse dit indlæg, desværre fordi jeg føler med din datter.

Hvornår får din datter lov til at være en 7 årig pige med alt hvad det indebærer? Du skriver selv du har mange forventninger til hende, hvilket jeg tror kan gøre hende bange for ikke at kunne leve op til dem, hvilket hun tydeligvis heller ikke kan ud fra det du skriver.

Hvad kan der ske ved at hun tager nogle andre sko på end dem du har beordret hende til? Kan hun ik bare få de andre med i skole? Sletter du virkelig det hun skriver? HUN ER KUN 7 ÅR, hvor pænt skal de egentlig kunne skrive? Hvorfor tror du hun selv er begyndt at slette/rette, fordi hun ved at hun ikke kan leve op til dine krav og må hellere selv slette/rette for det gør ondt i en 7 årige at man ikke gør noget godt nok og at forældre retter/irettesætter en konstant.

Hvis forventningerne til hende er rimelige og hun får lov til at være den 7 årige pige hun er, skal hun nok klare sig rigtig godt. Og jeg tror hun hurtig vil blive til den pige du drømmer om hun skal være.

Undskyld hvis mit indlæg virker alt for negativ, men har bare for tit set hvad forældres alt for store forventninger kan gøre ved børn. Desværre forstærker forventningerne det man ikke ønsker...

quity skriver:

Uhhh, jeg får helt ondt i maven af at læse dit indlæg, desværre fordi jeg føler med din datter.

Hvornår får din datter lov til at være en 7 årig pige med alt hvad det indebærer? Du skriver selv du har mange forventninger til hende, hvilket jeg tror kan gøre hende bange for ikke at kunne leve op til dem, hvilket hun tydeligvis heller ikke kan ud fra det du skriver.

Hvad kan der ske ved at hun tager nogle andre sko på end dem du har beordret hende til? Kan hun ik bare få de andre med i skole? Sletter du virkelig det hun skriver? HUN ER KUN 7 ÅR, hvor pænt skal de egentlig kunne skrive? Hvorfor tror du hun selv er begyndt at slette/rette, fordi hun ved at hun ikke kan leve op til dine krav og må hellere selv slette/rette for det gør ondt i en 7 årige at man ikke gør noget godt nok og at forældre retter/irettesætter en konstant.

Hvis forventningerne til hende er rimelige og hun får lov til at være den 7 årige pige hun er, skal hun nok klare sig rigtig godt. Og jeg tror hun hurtig vil blive til den pige du drømmer om hun skal være.

Undskyld hvis mit indlæg virker alt for negativ, men har bare for tit set hvad forældres alt for store forventninger kan gøre ved børn. Desværre forstærker forventningerne det man ikke ønsker...

 

Jeg ved du har ret. Jeg prøver også på at lave om på mig selv.

F.eks. Læste hun meget godt idag. Men jeg glemte og rose hende

Hvad er en normal 7 årig ?

Ang, Sko så er jeg meget opmærksom på at hun ser ordentlig ud. Og alt passer sammen. (næsten alt). Jeg vil ikke have at hun tager kawasaki på fordi de er de nemmeste. Når det regner så er det gummi støvler osv osv.

Jeg forventede heller ikke positive svar for jeg ved at jeg også fejler på nogen områder..

JulieE skriver:

På mange punkte er det min søn, du beskriver  Han er SÅ distræt... jeg glemmer konstant et eller andet.... En dag glemmer han sig selv er jeg sikker på  Men, jeg tror meget af det er meget normalt for den alder 

 Hvor gammel er din søn ??

Aisha skriver:

 Hvor gammel er din søn ??

Han bliver 8 år til marts  Vi er begyndt at arbejde lidt med dt herhjemme. Når han er rigtig slemt, plejer kærligt at sige til ham, at nu er han på månen igen og at han skal komme ned til os andre 

JulieE skriver:

Han bliver 8 år til marts  Vi er begyndt at arbejde lidt med dt herhjemme. Når han er rigtig slemt, plejer kærligt at sige til ham, at nu er han på månen igen og at han skal komme ned til os andre 

 

haha, den var god

Aisha skriver:

haha, den var god

Ja ikke! Jeg har snakket lidt med hans klasselæreom det, da han også i en periode glemte at spise sin madpakke. detbetød jeg fik en sur og vrissen dreng hjem om eftermiddagen.  Klasselæreren konstatrede kærligt at nogle børn bare har en anden tilgang til virkeligheden  -Og i samme åndedrag beskrev han min søn som knivskarp, meget langt fremme kognitiv og med et stort læringspotentiale. Så jeg er ikke så bekymret mere, men vi arbejder sammen med skolen, på at hale ham lidt mere tilbage til virkeligheden 

JulieE skriver:

Ja ikke! Jeg har snakket lidt med hans klasselæreom det, da han også i en periode glemte at spise sin madpakke. detbetød jeg fik en sur og vrissen dreng hjem om eftermiddagen.  Klasselæreren konstatrede kærligt at nogle børn bare har en anden tilgang til virkeligheden  -Og i samme åndedrag beskrev han min søn som knivskarp, meget langt fremme kognitiv og med et stort læringspotentiale. Så jeg er ikke så bekymret mere, men vi arbejder sammen med skolen, på at hale ham lidt mere tilbage til virkeligheden 

Dejligt at høre 

Jeg har selv snakket med klasselæren han havde en helt anden opfattelse af vores datter også. Han skulle sige tingene 1 gang så var hun med på den. Men her hjemme er det ikke sådan. Jeg tænker også på om det er opmærksomhed hun søger? for hun var ene barn i mange mange år. Det er også hårdt for hende at hun nu skal være nummer 2 og hun nogen gange bliver sat til side for lillebror ikke kan vente med nogen ting...(han er 15 måneder)

Aisha skriver:

Dejligt at høre 

Jeg har selv snakket med klasselæren han havde en helt anden opfattelse af vores datter også. Han skulle sige tingene 1 gang så var hun med på den. Men her hjemme er det ikke sådan. Jeg tænker også på om det er opmærksomhed hun søger? for hun var ene barn i mange mange år. Det er også hårdt for hende at hun nu skal være nummer 2 og hun nogen gange bliver sat til side for lillebror ikke kan vente med nogen ting...(han er 15 måneder)

Altså... der er garabteret noget søskende reaktion i det, men tror også det er alderene. Børn er som regel meget mere opmærksomme på hvad alle andre end deres forældre siger  Generelt opfører børn sig jo bare meget bedre når forældrene ikke er der 

Hvorfor i alverden skulle din 7 årige pige huske noget som helst??? Du minder hende om alt hele tiden, du skriver selv at du minder hende om at hun skal spise morgenmaden færdig! Der er jo ingen grund til at huske på noget.

Jeg har selv en dreng på 7 år og som går i første klasse. Jeg minder ham ikke om noget som helst, og så vokser han med ansvaret.

Hvis han ikke spiser sin morgenmad færdig, kunne jeg aldrig drømme om at minde ham om at spise. Jeg ville spørge ham: Er du blevet mæt? og hvis svaret var ja, ville jeg lige påpege at han ikke skal øse så meget op, hvis han ikke kan spise det.

Med hensyn til tøj og sko, hvordan har du tænkt dig at hun skal blive selvstændig hvis hun ikke selv må bestemme hvad hun skal have på?

Måske hun skulle prøve at have sko på i regnvejr? Måske hun skulle have lov til at have Kavaszaki skoen på, NETOP fordi de er nemme for hende at tage på. Der er så meget andet i hendes liv der er svært, hvorfor skal skoene så også være det?

Herhjemme snakker vi om hvordan vejret er, hvor koldt det er, og så finder min søn selv tøjet frem. Nogle gange spørger han mig til råds: Er det her varmt nok? Tror du jeg skal have undertøje på? -og så snakker vi om det. Jeg får HAM til at tænke sig om. Havde du undertrøje på i går? Frøs du? -og så snakker vi om hvad der ville være fornuftigt. Dermed ikke sagt at han er fornuftig. Jeg kan sagtens hente ham i skolen ude i skolegården her om vinteren uden jakke på. Men så snakker vi igen om det føles koldt, og det ville være rart med en jakke, hvad de andre har på, -og så får han lov til at danne sin egen selvstændige mening! Jeg diktere ikke noget. For jeg er jo ikke oppe på skolen i alle frikvarterene og kan forlange af ham at nu skal han have hue og jakke og vanter på, fordi JEG synes det er for koldt for ham. Det er langt mere praktisk at han selv finder ud af at det er koldt og at HAN gerne vil have jakke og vanter på, og derfor tager det på, uanset om jeg står ved siden af eller ej.