Min dreng, der lige ver blevet 5, kom forleden hjem og fortalte mig, hvordan man laver børn. Jeg skulle hilse at sige, at han er godt underrettet. De havde læst en bog i børnehaven der hed "Da Emma blev til Emma" Jeg så selv lidt i bogen og synes faktisk at den er fin at tage udgangspunkt i, når man nu skal have den snak.
Jeg vil gerne indrømme at der har været mange sjove samtaler over middagsbordet og min kæreste og jeg føler os helt sikkert udfordret.
Igår begyndte han så at køre rundt i hvor barnet kom ud, for det hul kunne han ikke finde på sigselv. Fik forklaret at det jo kun er piger, der kan få børn - hvortil han spurgte om han måtte se mit hul! Det måtte han selvfølgelig ikke.
Der har været meget tissemands/konesnak her på det sidste, og en dag kom han og sagde "I boller", og så blev jeg jo nød til at spørge om han vidste, hvad det var."det er når tissemanden leger med tissekonen", svarede han, hvilket jeg jo må give ham ret i, men at det jo kun er noget voksne gør. Det var han glad for at høre for det lød godt nok ulækkert! Han er lidt skuffet over at vi har gjort det 2 gange, da vi nu har 2 børn - han havde håbet at ham og hans lillesøster trods alt var kommet til verden på en anden måde!
Det var lidt af det, vi har oplevet på det sidste - og jeg føler ikke det har været for tidligt, for han har selv været meget nysgerrig igennem længere tid. Jeg tror det der er vigtigst, at man ikke giver dem en viden, de ikke ønsker, men venter til de selv begynder at stille de gode spørghsmål.
Håber det kunne bruges til lidt.
Anmeld