Må jeg høre jeres mening.

Jeg endte datter på ca. 1 år, da hun var omkring 4 måneder fik jeg konstateret en mild depression og har siden da gået til psykolog.. Jeg er godt ovenpå nu og hverdagen kører bare på skinner sagen er den at jeg er blevet gravid på p-piller og er i uge 5 ca. Men er bare så meget i tvivl om jeg kan klare opgaven? Tænker sådan rent psykisk? Må jeg høre jeres mening om min situation? 

Jeg tror ikke, at jeg kan give dig et godt råd, da du jo er dig selv nærmest og dermed ved, hvordan du selv har det inderst inde. Hverdagen er ikke nemmere med to børn frem for et barn, det kræver lige det mere i det daglige, både af fysisk og psykisk overskud.

Spørgsmålet er om en graviditet kan få depressionen til at blusse op, det ved jeg faktisk ikke, men har du ikke en god læge, som du kan snakke med og evt. få gode råd?

Min hun var super god og lagde øre til vores situation, da vi stod i næsten samme situation som dig mhs til gravidteten.

Anonym skriver:

Jeg endte datter på ca. 1 år, da hun var omkring 4 måneder fik jeg konstateret en mild depression og har siden da gået til psykolog.. Jeg er godt ovenpå nu og hverdagen kører bare på skinner sagen er den at jeg er blevet gravid på p-piller og er i uge 5 ca. Men er bare så meget i tvivl om jeg kan klare opgaven? Tænker sådan rent psykisk? Må jeg høre jeres mening om min situation? 

Jeg tror ikke vi kan svare dig på det. Jeg kan ikke i hvert fald. Jeg synes du skal mærke efter, mærk om der er en glæde eller en bekymring forbundet med din graviditet. Er der en glæde og begejstring, så er det jo det helt rigtige. Er der en bekymring, så synes jeg du igen skal mærke efter hvad den går ud på

Du har jo en datter i forvejen, så du ved hvad det vil sige at have et barn, så du må jo vurdere ud fra det, om det er en opgave du magter igen

Miss T skriver:

Jeg tror ikke, at jeg kan give dig et godt råd, da du jo er dig selv nærmest og dermed ved, hvordan du selv har det inderst inde. Hverdagen er ikke nemmere med to børn frem for et barn, det kræver lige det mere i det daglige, både af fysisk og psykisk overskud.

Spørgsmålet er om en graviditet kan få depressionen til at blusse op, det ved jeg faktisk ikke, men har du ikke en god læge, som du kan snakke med og evt. få gode råd?

Min hun var super god og lagde øre til vores situation, da vi stod i næsten samme situation som dig mhs til gravidteten.

1000 tak for svar jo min læge er helt kanon og vil også ringe til hende i morgen... Hvad valgte du så i din situation? 

Anonym skriver:

Jeg endte datter på ca. 1 år, da hun var omkring 4 måneder fik jeg konstateret en mild depression og har siden da gået til psykolog.. Jeg er godt ovenpå nu og hverdagen kører bare på skinner sagen er den at jeg er blevet gravid på p-piller og er i uge 5 ca. Men er bare så meget i tvivl om jeg kan klare opgaven? Tænker sådan rent psykisk? Må jeg høre jeres mening om min situation? 

Det er svært at afgøre på dine vegne, hvad der er klogest, men stod jeg i dit sted, ville jeg tage med i mine tanker, at en abort også kan fremprovokere tristhed, skyldfølelse m.v. Det er næsten umuligt at sige, hvad du vil opleve som sværest - måske især, hvis du påtænker at få flere børn på et senere tidspunkt og i den forbindelse kan få det svært med tanken om at have afbrudt en graviditet pga. "dårlig timing".

 

Anonym skriver:

Jeg endte datter på ca. 1 år, da hun var omkring 4 måneder fik jeg konstateret en mild depression og har siden da gået til psykolog.. Jeg er godt ovenpå nu og hverdagen kører bare på skinner sagen er den at jeg er blevet gravid på p-piller og er i uge 5 ca. Men er bare så meget i tvivl om jeg kan klare opgaven? Tænker sådan rent psykisk? Må jeg høre jeres mening om min situation? 

Det er kun dig selv der inderst inde kan give dig svar på hvad du skal gøre i denne situation - evt med god råd og vejledning fra din læge og måske din datters sp..

 

Jeg stod selv med en positiv test da min datter var 7 mdr. og har i 2 unger med 15 1/2 mdr. mellemrum. 

Da den mindste var helt spæd synes jeg ikke det var hårdt. Overhovedet - men det sidste års tid har virkelig trukket tænder ud - da vi har fået en dreng med stort D og selektiv hørelse men jeg ville ikke ha gjort det om.

Men en hverdag med to børn ER mere krævende end med en - og børn er forskellige med forskellige personligheder så det er svært at sige hvad der vil være det rigtige i din sutation som udefra stående

Anonym skriver:

1000 tak for svar jo min læge er helt kanon og vil også ringe til hende i morgen... Hvad valgte du så i din situation? 

Det var så lidt.

Jamen jeg har ikke haft en depression, men vi stod i en nogenlunde samme situation som din, hvor det ikke var planlagt og der brugte vi hende som sparringspartner, da vi jo ikke vidste eller kunne vide, hvor meget ekstra det krævede og vi valgte til og det har jeg på ingen måde fortrudt i dag, elsker den lille prinsesse overalt på jorden, det var som sådan hellere ikke et svært valg.

Men jeg tror bare, at man skal se indad, hvordan man har det med det og hvordan man har det med sin partner, herhjemme er vi begge rigtig gode til at hjælpe hinanden med begge børn både dag og nat, og det betyder bare alverden, specielt, hvis psyken kan drille lidt.

Men søg endelig råd hos din egen læge, det er ikke så tit man hører om "de gode lægelige forhold", når de så er der er det bare med at udnytte det - jeg har brugt min rigtig mange gange til alt muligt.

Synes bare lige, at jeg ville sige, at jeg føler med dig og håber du vælger det bedste for dig