Konstant bange

Altså først blev jeg meget glad da jeg så den ekstra streg på testen, men derefter blev glæden afløst af en konstant frygt om pludselig at tabe. Jeg ved det er dumt, at jeg bør glæde mig over at jeg er blevet gravid igen ( har en søn på 28 mdr) og at risikoen er lav da jeg er ung og sund, men hold op hvor det bare fylder meget! Er idag 4+6 - kan det virkelig passe jeg skal gå rundt med denne angst. Hvad har I andre gjort? Vi har endnu ikke sagt det til nogen, og tror vi venter til det ikke kan skjules mere. Min bedste veninde har haft 3 SA nu, og de har fundet en muskelknude i hendes livmoder, der har foresaget det, og det er helt sikkert derfor det fylder så meget hos mig nu. Puha.. Andre der har det på samme måde?

Mor til Magnus skriver:

Altså først blev jeg meget glad da jeg så den ekstra streg på testen, men derefter blev glæden afløst af en konstant frygt om pludselig at tabe. Jeg ved det er dumt, at jeg bør glæde mig over at jeg er blevet gravid igen ( har en søn på 28 mdr) og at risikoen er lav da jeg er ung og sund, men hold op hvor det bare fylder meget! Er idag 4+6 - kan det virkelig passe jeg skal gå rundt med denne angst. Hvad har I andre gjort? Vi har endnu ikke sagt det til nogen, og tror vi venter til det ikke kan skjules mere. Min bedste veninde har haft 3 SA nu, og de har fundet en muskelknude i hendes livmoder, der har foresaget det, og det er helt sikkert derfor det fylder så meget hos mig nu. Puha.. Andre der har det på samme måde?

kender det, jeg har været bange HELE graviditeten for at noget skal gå galt, jeg er nu i uge 39 og jeg er stadig rædselslagen over den minimale risiko der er for at hun ikke klare fødslen, eller dør inden af den ene eller anden grund  

- det er nok bare noget der høre med i nogen graviditeter, at man er bange for at miste.. men det betyder jo bare at vi elsker det lille væsen der vokser indeni os 

håber du kan slippe angsten før jeg kan  

Jeg husker tydligt hvor bange jeg var for at miste, bange for at der var noget galt med barnet.

Men jeg synes næsten at frygten for at mist er endnu størrer efter hun er kommet til verden. For ens børn er jo bare ens et og alt.

Det må være en meget normal ting, at man går og tænker over det.

Jeg havde der fuldstændig ligesom dig. Jeg tror a når man hR et barn i forvejen og så bliver gravid, er man bare anderledes a vente en til. Nu ved man jo hva man har og hva man kan miste  

Men tro på din krop passer på dit lille spir, og prøv a nyd det lidt  

-Louise 16+6

Har haft det præcis ligesådan i mine graviditeter og har tænkt hvordan kommer jeg igennem den konstante angst. Men det bliver man jo nødt til, men forstår dig så godt og der findes ingen reelt gode råd andet end at holde ud og prøve at nyde det, så godt du kan.

Livet er skrøbeligt i alle henseender og det er er måske meget godt, at vi aldrig taget noget for givet. Men ja det er hårdt når man står midt i det, men som en anden ogsåp skriver, så fortsætter det når barnet kommer til verden omend på en anden måde.

Sådan er det at være mor og elske sit barn/sine børn højere end livet selv. Håber du får en dejlig og ukompliceret graviditet. 

Tror bare du må slappe af og tá en dag af gangen;-) Jeg er 9+0 og jeg er sku også så nervøs!!! Prøver at tænke på det så lidt som muligt, og tá en dag a gangen;-) Tillykke med graviditeten;-))