Kan hun tillade sig det?

Jeg skriver anonymt fordi det er en meget følsom sag det her

Det er fordi min kæreste har et barn og en eks kæreste som han samarbejder godt med og siger han at de har gjort siden de gik fra hinanden, i hvert fald det meste af tiden.. Men jeg er kommet til at tænke over, hvordan hans rettigheder er. Fordi jeg står jo bare på side linjen lige for tiden og ser på, at hun kommandere rundt med ham. Ham og jeg er ikke flyttet sammen med vi har planlagt at gøre det i løbet af foråret. Og så kom hun her for ikke så længe siden og forslog ham at flytte i en 1 værelses lejlighed, som for at udsætte at vi skulle flytte sammen (sådan føltes det i hvert fald) og så havde hun forslået at han skulle spise med når han alligevel var der i hverdagene (de dage hvor han har barnet, der sidder han i eks kærestens lejlighed imens de spiser fordi han gerne vil putte den bette) og det havde min kæreste så sagt at det syntes han var en underlig ide hvis jeg ikke var der også, det ville blot forvirret barnet endnu mere. Så var sagen ligesom afgjort. Så i går bragte hun det så op igen med om han ikke ville spise med nogle gange i måneden. Og hvor han svarede det samme igen. Hvorefter hun fløj nærmest i flæsket på ham i vredes udbrud, og omtalte mig som en fase i hans liv og fik mig virkelig til at lyde som en billig tøs og min kæreste til at lyde som en der bare udnyttede piger.. Hun har før i tiden også truet ham med at gå i amtet hvis han ikke lyttede efter hvad hun ville have og påstod at han mente at jeg var mere vigtig end sit eget barn også selvom han har overholdt ALLE sine samværs dage.. Det har normalt været hvis hun ville have ham til at tage barnet ud over de aftalte tider, hvor han måske havde en aftale med mig hvor vi ikke lige kunne aflyse noget, eller at han bare ikke lige havde mulighed for at have barnet der. Det har gjort min kæreste meget fortvivlet og bange for at miste kontakten med sit barn og derfor har han bare makket ret... Og hun har gjort det over computer og dernæst ladet som om at hun aldrig havde sagt noget...
Jeg bryder mig ikke om at se hun trækker ham sådan rundt og gøre ham så sur, irriteret og ked af det...

Kan det virkelig passe at hun kan tillade sig det?

Overvejer at foreslå ham at ringe og bestille en tid til amtet hvor han kan få sine rettigheder forklaret..

 

Hvad siger i? Og undskyld hvis det er en masse pladder jeg kommer ud med men har bare brug for at få læsset af

Jeg synes bestemt I skal få ordnet tingene via amtet..hellere i morgen end efter jul.
Det der er tyrani.

Og husk så at gemme alt hvad hun skriver uanset om det er sms'er eller mails.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Jeg skriver anonymt fordi det er en meget følsom sag det her

Det er fordi min kæreste har et barn og en eks kæreste som han samarbejder godt med og siger han at de har gjort siden de gik fra hinanden, i hvert fald det meste af tiden.. Men jeg er kommet til at tænke over, hvordan hans rettigheder er. Fordi jeg står jo bare på side linjen lige for tiden og ser på, at hun kommandere rundt med ham. Ham og jeg er ikke flyttet sammen med vi har planlagt at gøre det i løbet af foråret. Og så kom hun her for ikke så længe siden og forslog ham at flytte i en 1 værelses lejlighed, som for at udsætte at vi skulle flytte sammen (sådan føltes det i hvert fald) og så havde hun forslået at han skulle spise med når han alligevel var der i hverdagene (de dage hvor han har barnet, der sidder han i eks kærestens lejlighed imens de spiser fordi han gerne vil putte den bette) og det havde min kæreste så sagt at det syntes han var en underlig ide hvis jeg ikke var der også, det ville blot forvirret barnet endnu mere. Så var sagen ligesom afgjort. Så i går bragte hun det så op igen med om han ikke ville spise med nogle gange i måneden. Og hvor han svarede det samme igen. Hvorefter hun fløj nærmest i flæsket på ham i vredes udbrud, og omtalte mig som en fase i hans liv og fik mig virkelig til at lyde som en billig tøs og min kæreste til at lyde som en der bare udnyttede piger.. Hun har før i tiden også truet ham med at gå i amtet hvis han ikke lyttede efter hvad hun ville have og påstod at han mente at jeg var mere vigtig end sit eget barn også selvom han har overholdt ALLE sine samværs dage.. Det har normalt været hvis hun ville have ham til at tage barnet ud over de aftalte tider, hvor han måske havde en aftale med mig hvor vi ikke lige kunne aflyse noget, eller at han bare ikke lige havde mulighed for at have barnet der. Det har gjort min kæreste meget fortvivlet og bange for at miste kontakten med sit barn og derfor har han bare makket ret... Og hun har gjort det over computer og dernæst ladet som om at hun aldrig havde sagt noget...
Jeg bryder mig ikke om at se hun trækker ham sådan rundt og gøre ham så sur, irriteret og ked af det...

Kan det virkelig passe at hun kan tillade sig det?

Overvejer at foreslå ham at ringe og bestille en tid til amtet hvor han kan få sine rettigheder forklaret..

 

Hvad siger i? Og undskyld hvis det er en masse pladder jeg kommer ud med men har bare brug for at få læsset af

det lyder bestemt ikke fedt.

men husk nu også, at ligemeget hvor flad en pandekage er, så er der altid to sider af den...

og du kan intet gøre i denne sag, ud over at stå og kigge på

hun kan ingen personlige krav stille til ham ! i skal gå i amtet for at snakke med dem, de går meget op i faderens rettigheder og kan fortælle jer en masse om det ! hun kan true så meget hun vil med at afholde barnet fra ham, men han vil altid have ret til samværd uanset.

Anonym skriver:

Jeg skriver anonymt fordi det er en meget følsom sag det her

Det er fordi min kæreste har et barn og en eks kæreste som han samarbejder godt med og siger han at de har gjort siden de gik fra hinanden, i hvert fald det meste af tiden.. Men jeg er kommet til at tænke over, hvordan hans rettigheder er. Fordi jeg står jo bare på side linjen lige for tiden og ser på, at hun kommandere rundt med ham. Ham og jeg er ikke flyttet sammen med vi har planlagt at gøre det i løbet af foråret. Og så kom hun her for ikke så længe siden og forslog ham at flytte i en 1 værelses lejlighed, som for at udsætte at vi skulle flytte sammen (sådan føltes det i hvert fald) og så havde hun forslået at han skulle spise med når han alligevel var der i hverdagene (de dage hvor han har barnet, der sidder han i eks kærestens lejlighed imens de spiser fordi han gerne vil putte den bette) og det havde min kæreste så sagt at det syntes han var en underlig ide hvis jeg ikke var der også, det ville blot forvirret barnet endnu mere. Så var sagen ligesom afgjort. Så i går bragte hun det så op igen med om han ikke ville spise med nogle gange i måneden. Og hvor han svarede det samme igen. Hvorefter hun fløj nærmest i flæsket på ham i vredes udbrud, og omtalte mig som en fase i hans liv og fik mig virkelig til at lyde som en billig tøs og min kæreste til at lyde som en der bare udnyttede piger.. Hun har før i tiden også truet ham med at gå i amtet hvis han ikke lyttede efter hvad hun ville have og påstod at han mente at jeg var mere vigtig end sit eget barn også selvom han har overholdt ALLE sine samværs dage.. Det har normalt været hvis hun ville have ham til at tage barnet ud over de aftalte tider, hvor han måske havde en aftale med mig hvor vi ikke lige kunne aflyse noget, eller at han bare ikke lige havde mulighed for at have barnet der. Det har gjort min kæreste meget fortvivlet og bange for at miste kontakten med sit barn og derfor har han bare makket ret... Og hun har gjort det over computer og dernæst ladet som om at hun aldrig havde sagt noget...
Jeg bryder mig ikke om at se hun trækker ham sådan rundt og gøre ham så sur, irriteret og ked af det...

Kan det virkelig passe at hun kan tillade sig det?

Overvejer at foreslå ham at ringe og bestille en tid til amtet hvor han kan få sine rettigheder forklaret..

 

Hvad siger i? Og undskyld hvis det er en masse pladder jeg kommer ud med men har bare brug for at få læsset af

på statsamtets hjemmeside - kan i finde alle blanketter - udskrive - eller udfylde online og sende afsted.

 

Det lyder som om hun forsøger at forhindre ham i at være sammen med dig, og at få de to til at finde ud af det igen..

Jeg ville helt klart gøre ham opmærksom på det, da mænd ikke altid opfatter sådan noget som vi kvinder gør.

Og ja, få ham i amtet eller hvor man henvender sig, så han kan få sine rettigheder af vide, hun skal jo ikke bestemme det hele.

De er ikke sammen længere så derfor er det vel meget normalt at han ikke bliver til spisning, men dette ser jeg som et forsøg på at prøve at få ham tilbage. Selvfølgelig omtaler hun dig som en fase, hun vil vel gerne have ham tilbage og er dybt frustreret og misundelig.

Sussie -Kan forsøge at få det igang inden jul, men han vil helst ikke ud i en sag, men i går hvor hun havde talt sådan til ham (det er ikke første gang at hun har omtalt mig skidt lige op i ansigtet på ham) havde hun også beskyldt ham for ikke at have følelser for mig fordi hun påstod at han ikke havde haft det for hende osv. Og han var blevet så gal i går at han ikke var sikker på han kunne forsætte samarbejdet med hende hvis hun forsatte sådan... Så måske kan jeg prikke lidt til ham.. Og vi har gemt alt.. De fleste af deres skænderier er foregået over facebook og dem kan man ikke bare slette så de er sikret ved dog ikke om der er nogle på hans mobil da han jævntligt sletter alt hun har skrevet til ham. Men mange tak

Flodkilling  - det ved jeg godt men selvom jeg ikke kan gøre noget som sådan vil jeg stå ved kærestens side og forsvare ham så godt som jeg nu kan

Albatrods - nej mener jeg jo heller ikke hun kan, men hun har altid været meget manipulerende overfor ham og de var sammen i 5½ år så hun ved lige hvilke knapper hun skal trykke på for at gøre ham utryg og tvinge ham til at blive hvor hun vil have ham... Prøver dog at gøre ting klart for ham, men ja måske amtet kan forklare ham det bedre end jeg

Toshiba  - Hvilken slags blanketter? Han vil jo ikke have en sag medmindre det er højestnødvendigt.. Jeg vil bare gerne have han får sine rettigheder afvide fordi han gør virkelig alt for at gøre hende tilfreds for barnets skyld... Hvilket slider lidt på vores forhold selvom vi begge kæmper..

Miss T  - Tusind tak! Har følt hun har forsøgt på det siden vi begyndte at være kærester.. Hun ville bestemme alt.. Og det skal også lige siges at det lyder til at når kæresten og jeg flytter sammen så for at barnet ikke skulle blive forvirret vil hun ikke have at barnet sover hos os det første lange stykke tid... Hun har altid omtalt mig overfor ham som alle mulige former for navne (nogle gange mit rigtige navn) men aldrig som hans kæreste. og så stod hun den første gang hun snakkede om at han skulle spise der, hvor han syntes det var for meget familie agtigt, så svarede hun  "at de var jo også en familie.. så hun forstod ikke hvad problemet var?" Hvilket nærmest fik mig til at tabe kæben da jeg hørte det... Bare fordi man har et barn er man da ikke en familie når man ikke er i et forhold mere og SLET ikke hvis den anden partner har en ny kæreste... Eller hvad?

Og har nævnt for ham at jeg har min mistanke om at hun vil have ham tilbage, til det sagde han bare, at han havde ingen følelser for hende og det havde hun heller ikke for ham det var han sikker på... Så den fiser ikke rigtig ind hos ham o_o

Anonym skriver:

Sussie -Kan forsøge at få det igang inden jul, men han vil helst ikke ud i en sag, men i går hvor hun havde talt sådan til ham (det er ikke første gang at hun har omtalt mig skidt lige op i ansigtet på ham) havde hun også beskyldt ham for ikke at have følelser for mig fordi hun påstod at han ikke havde haft det for hende osv. Og han var blevet så gal i går at han ikke var sikker på han kunne forsætte samarbejdet med hende hvis hun forsatte sådan... Så måske kan jeg prikke lidt til ham.. Og vi har gemt alt.. De fleste af deres skænderier er foregået over facebook og dem kan man ikke bare slette så de er sikret ved dog ikke om der er nogle på hans mobil da han jævntligt sletter alt hun har skrevet til ham. Men mange tak

Flodkilling  - det ved jeg godt men selvom jeg ikke kan gøre noget som sådan vil jeg stå ved kærestens side og forsvare ham så godt som jeg nu kan

Albatrods - nej mener jeg jo heller ikke hun kan, men hun har altid været meget manipulerende overfor ham og de var sammen i 5½ år så hun ved lige hvilke knapper hun skal trykke på for at gøre ham utryg og tvinge ham til at blive hvor hun vil have ham... Prøver dog at gøre ting klart for ham, men ja måske amtet kan forklare ham det bedre end jeg

Toshiba  - Hvilken slags blanketter? Han vil jo ikke have en sag medmindre det er højestnødvendigt.. Jeg vil bare gerne have han får sine rettigheder afvide fordi han gør virkelig alt for at gøre hende tilfreds for barnets skyld... Hvilket slider lidt på vores forhold selvom vi begge kæmper..

Miss T  - Tusind tak! Har følt hun har forsøgt på det siden vi begyndte at være kærester.. Hun ville bestemme alt.. Og det skal også lige siges at det lyder til at når kæresten og jeg flytter sammen så for at barnet ikke skulle blive forvirret vil hun ikke have at barnet sover hos os det første lange stykke tid... Hun har altid omtalt mig overfor ham som alle mulige former for navne (nogle gange mit rigtige navn) men aldrig som hans kæreste. og så stod hun den første gang hun snakkede om at han skulle spise der, hvor han syntes det var for meget familie agtigt, så svarede hun  "at de var jo også en familie.. så hun forstod ikke hvad problemet var?" Hvilket nærmest fik mig til at tabe kæben da jeg hørte det... Bare fordi man har et barn er man da ikke en familie når man ikke er i et forhold mere og SLET ikke hvis den anden partner har en ny kæreste... Eller hvad?

Og har nævnt for ham at jeg har min mistanke om at hun vil have ham tilbage, til det sagde han bare, at han havde ingen følelser for hende og det havde hun heller ikke for ham det var han sikker på... Så den fiser ikke rigtig ind hos ham o_o

der er omkring samvær... så alt kan komme på plads i faste rammer..

Anonym skriver:

Sussie -Kan forsøge at få det igang inden jul, men han vil helst ikke ud i en sag, men i går hvor hun havde talt sådan til ham (det er ikke første gang at hun har omtalt mig skidt lige op i ansigtet på ham) havde hun også beskyldt ham for ikke at have følelser for mig fordi hun påstod at han ikke havde haft det for hende osv. Og han var blevet så gal i går at han ikke var sikker på han kunne forsætte samarbejdet med hende hvis hun forsatte sådan... Så måske kan jeg prikke lidt til ham.. Og vi har gemt alt.. De fleste af deres skænderier er foregået over facebook og dem kan man ikke bare slette så de er sikret ved dog ikke om der er nogle på hans mobil da han jævntligt sletter alt hun har skrevet til ham. Men mange tak

Flodkilling  - det ved jeg godt men selvom jeg ikke kan gøre noget som sådan vil jeg stå ved kærestens side og forsvare ham så godt som jeg nu kan

Albatrods - nej mener jeg jo heller ikke hun kan, men hun har altid været meget manipulerende overfor ham og de var sammen i 5½ år så hun ved lige hvilke knapper hun skal trykke på for at gøre ham utryg og tvinge ham til at blive hvor hun vil have ham... Prøver dog at gøre ting klart for ham, men ja måske amtet kan forklare ham det bedre end jeg

Toshiba  - Hvilken slags blanketter? Han vil jo ikke have en sag medmindre det er højestnødvendigt.. Jeg vil bare gerne have han får sine rettigheder afvide fordi han gør virkelig alt for at gøre hende tilfreds for barnets skyld... Hvilket slider lidt på vores forhold selvom vi begge kæmper..

Miss T  - Tusind tak! Har følt hun har forsøgt på det siden vi begyndte at være kærester.. Hun ville bestemme alt.. Og det skal også lige siges at det lyder til at når kæresten og jeg flytter sammen så for at barnet ikke skulle blive forvirret vil hun ikke have at barnet sover hos os det første lange stykke tid... Hun har altid omtalt mig overfor ham som alle mulige former for navne (nogle gange mit rigtige navn) men aldrig som hans kæreste. og så stod hun den første gang hun snakkede om at han skulle spise der, hvor han syntes det var for meget familie agtigt, så svarede hun  "at de var jo også en familie.. så hun forstod ikke hvad problemet var?" Hvilket nærmest fik mig til at tabe kæben da jeg hørte det... Bare fordi man har et barn er man da ikke en familie når man ikke er i et forhold mere og SLET ikke hvis den anden partner har en ny kæreste... Eller hvad?

Nej, hun skal skabe respekt omkring, at han er kommet videre i sit liv uden hende, ellers må han træde i karakter og bede om at få en 7-7 aftale (som jeg tror er hans rettigheder) og så må han gøre klart overfor hende, at enten accepterer hun dig, ellers så tager han sagen i egen hånd. Det er usle kneb fra en presset kvinde og du skal se det som det, at hun er skide misundelig over at han er kommet over hende og videre, for det er jo de to der har barn sammen. han er kun i familie med sit barn, ikke med hende, hun vil blot være "påhæng", det har hun dog ikke indset endnu.

Mange kvinder gør desværre nogle dumme ting, når de er på dybt vand og hende her er en af dem. Forklar din mand, at han skal sætte sig ned og tage en alvors snak med hende, forklare hende, at du vil være i hans liv fremadrettet så han forventer respekt, lige som den respekt han giver hende. Det er ikke sikkert, at det fiser ind første gang, men når hun opdager at du bliver hængende og at han siger det tilpas mange gange, så vil hun på et tidspunkt selv se sig nødsaget til at komme videre i livet og finde en anden!

Kærlighed i kriser er altid svær at komme over, men over det kommer hun når tid er. Men det skal stadig ikke gå ud over dig og din mand skal blive ved med at sige pænt nej tak til mad, medmindre du er inviteret med. Ellers vil hun være en snigskytte i nød og formentlig prøve at lave feje kvindetricks.

Du står i en hård situation, da du bliver offer for en sårbar kvindes frustrationer Sålænge din mand bakker op om jeres forhold og er 200% I jeres forhold, så ville jeg lade "kællingen sejle" og kæmpe for at din mand kan få et dejligt forhold til sin datter, og sætte eksen på standby.

Anonym skriver:

Jeg skriver anonymt fordi det er en meget følsom sag det her

Det er fordi min kæreste har et barn og en eks kæreste som han samarbejder godt med og siger han at de har gjort siden de gik fra hinanden, i hvert fald det meste af tiden.. Men jeg er kommet til at tænke over, hvordan hans rettigheder er. Fordi jeg står jo bare på side linjen lige for tiden og ser på, at hun kommandere rundt med ham. Ham og jeg er ikke flyttet sammen med vi har planlagt at gøre det i løbet af foråret. Og så kom hun her for ikke så længe siden og forslog ham at flytte i en 1 værelses lejlighed, som for at udsætte at vi skulle flytte sammen (sådan føltes det i hvert fald) og så havde hun forslået at han skulle spise med når han alligevel var der i hverdagene (de dage hvor han har barnet, der sidder han i eks kærestens lejlighed imens de spiser fordi han gerne vil putte den bette) og det havde min kæreste så sagt at det syntes han var en underlig ide hvis jeg ikke var der også, det ville blot forvirret barnet endnu mere. Så var sagen ligesom afgjort. Så i går bragte hun det så op igen med om han ikke ville spise med nogle gange i måneden. Og hvor han svarede det samme igen. Hvorefter hun fløj nærmest i flæsket på ham i vredes udbrud, og omtalte mig som en fase i hans liv og fik mig virkelig til at lyde som en billig tøs og min kæreste til at lyde som en der bare udnyttede piger.. Hun har før i tiden også truet ham med at gå i amtet hvis han ikke lyttede efter hvad hun ville have og påstod at han mente at jeg var mere vigtig end sit eget barn også selvom han har overholdt ALLE sine samværs dage.. Det har normalt været hvis hun ville have ham til at tage barnet ud over de aftalte tider, hvor han måske havde en aftale med mig hvor vi ikke lige kunne aflyse noget, eller at han bare ikke lige havde mulighed for at have barnet der. Det har gjort min kæreste meget fortvivlet og bange for at miste kontakten med sit barn og derfor har han bare makket ret... Og hun har gjort det over computer og dernæst ladet som om at hun aldrig havde sagt noget...
Jeg bryder mig ikke om at se hun trækker ham sådan rundt og gøre ham så sur, irriteret og ked af det...

Kan det virkelig passe at hun kan tillade sig det?

Overvejer at foreslå ham at ringe og bestille en tid til amtet hvor han kan få sine rettigheder forklaret..

 

Hvad siger i? Og undskyld hvis det er en masse pladder jeg kommer ud med men har bare brug for at få læsset af

der bliver ingen "sag" fordi han søger fastsat samvær.. det er blot et møde...

en sag kommer KUN hvis han vil have forældremyndigheden eller bopælsretten - så kan man BE om retten tager stilling.. det sker ikke fordi man søger samvær..

Det er hans ret