På opfordring fra Pia og med velsignelse fra Alberte, der endelig sover et andet sted end på min arm.
 Update, update, update…hmmm, jeg synes tiden flyver af sted og tror faktisk ikke helt, at jeg ved, hvad der er sket siden sidste update. Hvornår var min sidste update? Okay – efter et tjek på baby.dk er min sidste solo-update fra Alberte blev 6 måneder. Alt efter det har været i besvarelser på andre tråde. Sorry piger!
 Men Alberte er 10 måneder, på vej til de 11. Hun bliver 11 måneder nytårsaften og så er der kun 1 måned til den første fødselsdag!!!! Wow, tiden er bare gået stærkt.
 Hun begyndte at kravle, da hun blev 7 måneder og kommer hurtigt omkring, hun rejser sig op og går langs ting (fx sofabordet), med gåvogn og med vores støtte, men tror ikke hun lige begynder at gå selv foreløbig. Hun vinker, ryster på hovedet og laver kysselyde. Hun siger ikke nogle udtalte ord endnu, men snakker som et vandfald. To gange har vi ”hørt” det samme – ”And!” om hendes badeand, hvorefter hun prøver at efterligne os, når vi siger ”rap, rap” og ”Jeg gjorde ikke noget” som vi tror de to større børn i DP siger tit
 Hun er bare det dejligste og gladeste lille væsen og vi elsker hende helt op til månen og tilbage igen. Nogle gange bliver jeg så varm om hjertet, at jeg bliver helt skruk efter flere NU!
 Men vi skal vist lige have tid, plads og råd.
 Hun er blevet rigtig god til at være ude blandt andre mennesker og det er en kæmpe lettelse. Hun elsker sin DP-mor og derfor har vi købt en lækker gaveæske til hende i julegave. Der er ingen sure minder, når vi afleverer om morgenen og når vi henter om eftermiddagen, kravler hun os i møde med et kæmpe grin.  
 Vi er nu begge startet på arbejde efter barsel – begge i nye jobs (mit er i samme koncern, men anden afdeling). Det er sgu lidt hårdt, når man bliver ramt af sygdom i det lille hjem. Alberte, der ellers aldrig er syg, har nu haft to perioder med sygedage. Det er svært, når man gerne vil ind i sit arbejde og ens chef ikke har børn!?! Men sådan er det og vi har delt det mellem os. Alberte havde falsk strubehoste og nu har hun haft høj feber i 4 dage, hvilket vi har på fornemmelsen er 3-dagesfeber sygdommen. Lægen kunne i hvert fald ikke se noget i hals eller på ører og der var ikke noget på lungerne. Heldigvis er feberen på vej ned, men hun er stadig slatten og pjevset.
 Jeg synes det er hårdt at komme i gang igen, men nu er jeg ved at være inde i tingene på jobbet igen og synes det er sjovt at gå på arbejde – desværre ligger det bare langt væk, så jeg krydser fingre for, at der dukker noget op tættere på. Det var det eneste sted, der var en plads til mig efter barsel, hvis jeg ville beholde min stilling – og løn! Manden er super-glad for sit jobskifte, så det er bare helt i top. Til trods for, at vi har mistet tre ugers barsel :O( Så vidt vi er oplyst, skal man have mere end 8 uger tilbage for at gemme til senere. Hvis I ved andet, så sig endelig til.
 Hun vejede ved 10 måneder 7,7 kg og målte 71 cm. Hun har nu fire tænder – de kom med en uges mellemrum.
 den sidste sammen med sygdom, så det resulterede i den rødeste hale, vi  nogensinde havde set og vi måtte ty til kogtvandsklude. En uge efter - den fineste babynumse igen
 Nå, det blev da en lille update. Hvis der er noget jeg mangler, så spørg’ endelig 
 Lige nu glæder jeg mig som et lille barn til at åbne den gave Alberte havde med hjem fra DP. Til Mor & Far Fra Alberte. Hvor er det bare stort. Den første ”rigtige” gave fra min guldklump som hun selv har været med til at lave.
 Jeg elsker stadig at læse med herinde og prøver at kommentere på alt det jeg kan nå og har en mening/et råd omkring.
 Knus, Kit
 Glædelig jul til jer allesammen