Uha, nu har jeg termin imorgen (førstegangs), og jeg har siden uge 37+1 hvor jeg fandt ud af at hun endelig havde lagt sig til rette, sagt til hende at nu måtte hun faktisk gerne komme ud og møde os 
Jeg har nærmest ingen tålmodighed tilbage, glæder mig bare til at hun kommer ud - det samme gælder min kære mand og resten af familien, det ville nu også være dejligt hvis hun kom ud inden jul 
Derudover er min mave blevet tosset tung, det føles den ihvertfald, og jeg har masser af plukveer, samt at jeg hele dagen har haft ligament smerter der stråler ned i det ene lår, og lidt ømt henover lænden.. Og så er jeg tosset træt og har haft lidt kvalme, samt masser af lækker, lækker udflåd den sidste lille uges tid 
Må indrømme at jeg også finder det lidt frustrerende ikke helt at vide hvordan de hersens veer kommer til at føles, hver gang jeg lige får et jag i underlivet eller noget føles anderledes, tænker jeg YES! Nu sker det! Og så sker der self. ingenting 
Så egentlig, bare lidt brok over at skulle vente meget længere, det er simpelthen ikke fair at man ikke kan bestemme selv
Vi skal til jordemoder imorgen, så jeg er også meget spændt på om vi får en tid til i gang sætning, hvis nu hun bestemmer sig for at blive derinde 
Andre der bare går og venter her op til juletid? 
Anmeld
