Jeg har virkelig brug for hjælp.

Ved ikke hvordan jeg skal Starte synes jeg har det utrolig dårligt
Jeg fik et piskesmæld for lidt over et år siden og så fik jeg min datter for et halvt år siden...
Jeg får depressionsmedicin samt er jeg begyndt på en smerteklinik for at hjælpe mit piskesmæld. Lever sammen med min utrolig dejlige kæreste som er førtidspensionist da han desværre har fået Posttraumatisk stress efter an har været udsendt som soldat i starten af 90 erne.
Sagen er den at vi pt er lidt på røven hvad angår økonomi. Så han ernødtil at tatovere som også er hans hobby for at vi kan klare os.
Og pga hans sygdom er jeg også nødtil at tage vores datter mere end ham og holde styr på de forskellige ting da han ikke kan overskue dette. Men problemet ligger nu i at jeg synes jeg bliver mere og mere deprimeret for hver dag der går. Har det så dårligt indeni. Har lyst til at græde ret tit. Og har i en periode haft selvmordstanker.
Jeg har selv haft en svær barndom med en storesøster der startede i en alder af 13 år med at være stofmisbruger. Hvor det har taget størstedelen af opmærksomheden fra min lillebror og mig. Min far har ikke æret der meget da han skulle lave penge til familien. Og for atmin mor kunne fortsætte hendes store forbrug af penge.
Idag har mine forældre været skilt i tre år, min lillebror er erklæret psykisk syg ( hvilket min søster også blev for 7 år siden ) skitzofren) min lillebror er ikke skitzofren, de har stilt diagnosen ADHD men de tror nu ikke det er det. De kan ikke komme ind til ham så derfor er det svært at stille en ny diagose.
Jeg er ikke syg jeg er blevet undersøgt, har bare nemt ved at få depressioner.
Nå sagen er den at jeg er utrolig træt hele tiden, føler ikke jeg kan slappe af, døjer med mange smerter hver dag pga mit piskesmæld. Samt jeg er så frygtelig bange for at fejle eller ikke gøre tingene godt nok med hensyn til min datter. Jeg får hele tiden afvide at jeg skal slappe af for jeg er en god mor. Men selvom jeg siger til mig selv at uanset hvad jeg gør vil jeg en dag fejle da jeg kun er menneske. Og at dette gør alle på et tidspunkt. Men det er så svært for mig. Ved ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg er igennem en periode hvor jeg får div. Medicin for at finde det rigtige til mig og mit piskesmæld. Og indtil nu er det blevet lidt bedre sover bedre om natten. Men synes jeg er så træt fordi jeg føler jeg ikke kan slappe af hele dagen. Ikke engang når min datter sover slapper jeg af jeg undersøger hele tiden hvad jeg nu skal med hende med hensyn til mad og aktiviteter. Føler ikke jeg er der 100 % for in datter.
Min kæreste kender godt til mit problem og forsøger og hjælpe. Han gør det meste af de huslige pligter samt laver han aftensmad hver dag. Men stadig er jeg fuldstændig ude af den og kan ikke slappe af. Hvad skal jeg gøre ????

Håber virkelig i kan hjælpe mig.

Åh din stakkel;-) Sender dig et stort kram!!! Jeg tænker klart, at du skal ha din læge til at se på den dosis antidepressiv du får, måske skalDosis sættes op???? Muligvis skal din læge også henvise dig til en psykolog så du kan få lov at læsse af på en 3 part, som ikke skal forholde sig til jeres familie;-) Husk at gøre det for dig selv, så du Automatisk får mere energi;-)) har du fået tjekket dit d vitamin i blodet?? Hvad med lys?? Lyslampe er også fantastisk til lette / moderate depressioner!!! Ønsker dig og din dejlige familie en glædelig jul samt et lykkebringende nytår;-)). Knuser knuser

babymus77 skriver:

Åh din stakkel;-) Sender dig et stort kram!!! Jeg tænker klart, at du skal ha din læge til at se på den dosis antidepressiv du får, måske skalDosis sættes op???? Muligvis skal din læge også henvise dig til en psykolog så du kan få lov at læsse af på en 3 part, som ikke skal forholde sig til jeres familie;-) Husk at gøre det for dig selv, så du Automatisk får mere energi;-)) har du fået tjekket dit d vitamin i blodet?? Hvad med lys?? Lyslampe er også fantastisk til lette / moderate depressioner!!! Ønsker dig og din dejlige familie en glædelig jul samt et lykkebringende nytår;-)). Knuser knuser

Ja jeg skal nok mave mere medicin men skal skifte præparat da jeg ikke kan tåle den jeg får nu i hører dosis. Men man er nødtil at gøre dette stille og roligt for at jeg får så lidt bivirkninger som muligt. Da jeg netop har haft selvmordstankerne. Og ja jeg har fået tjekket vitaminerne i mit blod og alle vitaminer ligger meget lavt og meget under det anbefalede. Men skal først til læge med dette på fredag fordi min læge ikke har tid før. Det er mangel på både A,B,C og D vitamin. Sollyset får jeg ikke meget af da jeg er begyndt at bure mig inde fordi jeghar det så skidt. Så det hele kører bare rundt i en ond cirkel

vil sende dig en kæmpe krammer og helt klart er du ked af det også fordi alt det du har været igennem men også fordi pengene ikke lige er der og det kan man godt blive kuller af inde i hovede men jeg syntes du skal gå til lægen så du kan få dig en psykolog du kan snakke med og har du ikke nogle gode veninder der vil tage dig med ud at gå eller noget blidt motion du kan holde til ang dit piskesmeld (staves) så alle dine tanker også kommer nogle andre steder hen...

B&J skriver:

vil sende dig en kæmpe krammer og helt klart er du ked af det også fordi alt det du har været igennem men også fordi pengene ikke lige er der og det kan man godt blive kuller af inde i hovede men jeg syntes du skal gå til lægen så du kan få dig en psykolog du kan snakke med og har du ikke nogle gode veninder der vil tage dig med ud at gå eller noget blidt motion du kan holde til ang dit piskesmeld (staves) så alle dine tanker også kommer nogle andre steder hen...

Nej jeg har desværre ikke rigtig nogen venner de forsvandt da jeg var 15 fordi jeg ikke ville være med til at tage stoffer osv. Og da jeg var omkring 20 stoppede jeg med at drikke i weekenderne så der røg resten. Jeg har nogle enkelte som jeg snakker med igennem min kæreste men det er stadig utrolig nyt og slet slet ikke på det man kalder veninde stadie. Så dem vil jeg ikke smide disse ting over på. Da det helt sikkert bare vil skræmme dem væk. Og jeg har ikke brug for at folk skal sidde og sige hvor er det synd for dig. Jeg har bare brug for at jeg kunne komme ud af den her onde cirkel jeg er i.

Anonym skriver:

Nej jeg har desværre ikke rigtig nogen venner de forsvandt da jeg var 15 fordi jeg ikke ville være med til at tage stoffer osv. Og da jeg var omkring 20 stoppede jeg med at drikke i weekenderne så der røg resten. Jeg har nogle enkelte som jeg snakker med igennem min kæreste men det er stadig utrolig nyt og slet slet ikke på det man kalder veninde stadie. Så dem vil jeg ikke smide disse ting over på. Da det helt sikkert bare vil skræmme dem væk. Og jeg har ikke brug for at folk skal sidde og sige hvor er det synd for dig. Jeg har bare brug for at jeg kunne komme ud af den her onde cirkel jeg er i.

åhh det er jeg ked af at høre ja så mangler man de nærmeste veninder... man kan snakke om alt med og som forstår en i tygt og tyndt...

og kan godt forstå de skal ikke have ondt af de sig skal bare støtte dig...

Hvor ville jeg dog ønske jeg kunne hjælpe dig!!!!

Synes helt klart du skal prøve at anskaffe dig sådan en lysterapi lampe! Jeg har selv haft et par depressioner og de er altså rigtig gode de lamper!! og så kan man få dem til næsten ingen penge efterhånden.

Synes helt klart også du skal snakke med din læge om at få en henvisning til en psykolog og også om muligheden for at få tilskud til betalingen af denne.

Mht at du ikke kan slappe af omkring det at være mor så tror jeg det hænger meget sammen med at du selv har haft den barndom du har og at du så derfor er bange for at fejle. Men som du selv skriver så er vi kun mennesker. Og jeg er sikker på at din datter nok skal få den bedste barndom sådan som du beskriver din omsorg for hende!

Jeg håber virkelig du snart kan få ro i sjælen. Det gør helt ondt indeni at høre du har det sådan selvom jeg ikke kender dig.

Et kæmpe knus herfra og et ønske om en glædelig jul trods omstændighederne

B&J skriver:

åhh det er jeg ked af at høre ja så mangler man de nærmeste veninder... man kan snakke om alt med og som forstår en i tygt og tyndt...

og kan godt forstå de skal ikke have ondt af de sig skal bare støtte dig...

Ja jeg har kæmpet i mange år med dette at ingen veninder at have for jeg var meget ung da de forsvandt og det har været utrolig svært for mig fordi jeg jo synes et liv ar bedre uden stoffer og alkohol. Da jeg har haft det meget tæt på livet så ved jeg jo hvor meget det ødelægger.

Anonym skriver:

Ja jeg har kæmpet i mange år med dette at ingen veninder at have for jeg var meget ung da de forsvandt og det har været utrolig svært for mig fordi jeg jo synes et liv ar bedre uden stoffer og alkohol. Da jeg har haft det meget tæt på livet så ved jeg jo hvor meget det ødelægger.

kender det alt for godt desværre har mine veninder droppet mig fordi jeg ikke gider gå i byen

og ja det er ikke sjovt når man ved alkoholden og stoffer er bedre uden... men har også altid haft det tæt på mit liv nok også der for jeg ikke drikker selv

Jeg har ikke en klap forstand på de forkellige diagnoser og hjælpemidler, men du skriver at det er dig der skal have jeres datter mere end din kæreste og også stå for det huslige, sådan læste jeg det ihvertfald..
Hvis du tilfældigvis bor i KBH, vil jeg gerne hjælpe dig med det huslige en gang eller 2 om ugen

Smider lige et kæmpe kram oveni, det trænger du til