Anonym skriver:
jeg har MANGE frustrationer jeg meget gerne vil dele lidt ud af.. jeg er rigtig forvirret og føler mig meget alene i denne dumme situation. Min kærestes familie viser tit ligegyldighed overfor min kæreste. Ringer aldrig til ham, og deres undskyldning er at han er lagt lidt på kold is fordi han ringer så tit! ja der brænder mit raeri op i mig, hvis aldrig jeres søn/barnebarn ringede ud til jer, havde i ikke haft nogen kontakt til drengen! og det finder min kæreste sig desværre! hans familie viser INGEN RESPEKT, hverken overfor mig sine børn eller overfor min familie.. de bagtaler deres egne børn, snakker bag deres ryg kalder dem det ene og det andet, og brænder ofte aftaler af! så i aftes fik jeg en lang snak med min kæreste om det, indtil han ikke gad snakke om det mere og som han 'plejer' lukker hurtigt af for en samtale, sagde jeg lige inden han rejste sig, at jeg ikke ville se hans familie mere... og der udbrød han så vil du heller ikke mig! dvs han har ikke tænkt sig gøre noget for at ændre dem, for det kan han heller ikke... han vil bare acceptere det, og så kan jeg gå og være sur og vræd over det hver dag! hans mor og far kommer imorgen og aflevere nogle gaver til jul, og under mange plizzer om at få dem til at spise med hos os, overgang de sig, nejtak. synes jeg ikke er måden at gøre det på, som får det til at være en hygge! så jeg tager op til mine forældre imens de er her, men det min kæreste edermame sur over, men han forstår IKKE HVORFOR, selvom jeg gentager mig selv FLERE GANGE! jeg kan ikke mere nu, jeg har brug for en god familie fra begge ender ! og ikke mindst en mand der sætter sine grænser istedet for at virke ligeglad, og accpetere en dårlig behandling, for han vil ses med dem, og jeg BLIR en del af det, og jeg har sagt fra Nu! ER det fair gjort ?????
hmm... i bund og grund vil jeg sige, at hvis din mand ikke selv føler det sådan, så er det jo fint nok.. Det er jo hans familie, og hvis ikke han vil lave om på dem, så er det bare dét!
Umiddelbart tror jeg ikke bare du kan vælge dem fra, men prøve at acceptere, at de bare er sådan.. ved godt det er træls, men så længe det er hans familie, og ikke din, kan man ikke gøre så meget.. Det eneste jeg synes du kan er, at sige det til dem.. Så de ved hvordan DU i hvert fald har det.... Så er tingene lagt på bordet, og så kan de forholde sig til det eller ej, men du har i hvert fald dit på det rene!
Fx hver gang de brænder en aftale af, så fortæl dem hvad du synes om det! Jeg tror ikke der er så meget andet at gøre der...
Men håber da I finder en løsning, for det virker ikke som en særlig behagelig situation 
