Ja, jeg har faktisk allerede lavet en kort version af forløbet, men nu hvor fødslen er kommet lidt på afstand og jeg er stoppet med medicin, virker den mere klar for mig, så har valgt at skrive en længere version. Egentlig også for at få den ud af mit 'system' 
I januar måned fandt jeg ud af at jeg var gravid med min kæreste. Vi blev enormt glade, men jeg synes også det var helt skørt at et lille væsen allerede levede i mig.. Vi valgte at vi ikke ville vide kønnet og jeg fortalte min kæreste at jeg rigtig gerne ville føde hjemme. Så det besluttede vi os for.
Vi planglagde et hele - fødekarret købte vi af min veninde som havde født sin datter i det. Vi købte alt nødvendigt til en hjemmefødsel, MEN dagene gik efter terminen, og jeg begyndte at blive nervøs for om barnet overhovedet ville ud..... 
Min termin var 19.september, men først d. 4. oktober kl. 01.00 skete der noget. Min far og hans kæreste (som skulle være med til fødselen var ankommet)
Det startede som små jag fortil - jeg vækkede min kæreste og fortalte at jeg vistnok troede det var gået i gang nu. Vi håbede at få lov at føde hjemme, men da jeg ringede til FG sagde de at det var umuligt, kunne ikke lade sig gøre. Jeg tog det egentlig pænt, pænere end min kæreste - han blev lidt småsur over at vi ikke 'måtte'. hehe... Nå, men han sov videre.
Jeg kunne simpelthen ikke falde i søvn, var alt for spændt og det gjorde også en smule 'ondt', men kunne sagtens holde det ud. 
Ca. kl. 10.00 om formiddagen tog vi ind til Odense Sygehus - jeg ville gerne tjekke hvor langt jeg var i forløbet. JM kunne få én finger ind. Hmpf - øv bøv. Havde ellers håbet på lidt mere, da smerterne havde taget bedre fat de sidste par timer.
Timerne gik - vi udnyttede fødekarret i stuen og jeg lå og lindrede mine smerter dernede. det var dejligt! 
min far er zoneterapeut (også en af grundende til han var med!) og han lindrede også mine smerter lidt.
Vi prøvede at tage ind til FG igen omkring 18-19 tiden, men IGEN blev vi sendt hjem - var åben knapt 2 cm, men der skulle mere gang i veerne, så JM lagde akupunkturnåle og jeg tog et klyx. Fik også kørt kurve, da jeg jo var gået en del over tid.
Aftenen og natten gik, og om natten synes jeg godt nok det begyndte at gøre ondt. Min kæreste tog tid - veerne varede nu omkring 1 minut og mellem veerne var der omkring 4-5 min.
Tidlig næste morgen (d.5.okt) var jeg enorm træt - havde ikke sovet andet end ca 10 minutter siden veerne startede. Nu ville jeg meget gerne tjekkes igen - håbede virkelig at der var sket lidt mere, nægtede at tage hjem igen....
Jeg kom direkte på fødestue - tror sygeplejersken kunne se at jeg havde ondt (sad i 'rullestol' og sukkede 
)
(det næste er taget fra hvad jeg selv husker og fra fødselsjournalen, da jeg ikke husker alt)
Kl. 06.15 er jeg 4 cm åben og bliver spurgt om vandet skal tages.
kl. 07.00 bliver vandet taget og det er lysegrønt, men det gør intet. Barnet har vendt sig (barnets ryg ligger mod min rygsøjle i stedet for at ligge langs siden) så jeg skal sidde på yogabold og prøve at få barnet tilbage på sin plads
Synes godt nok det gør smadderondt, og ville enormt gerne ha været i vand, men der skal køres kurve gennem hele fødslen og elektrode på barnets hovede. puuuuha. Slet ikke den fødsel jeg havde forestillet mig.
Jeg klarer mig uden smertestillede, men får varmepude og lændemassage af min far.
kl. 08.01 er der vagskifte og denne JM kommer til at følge os resten af tiden. Jeg har nu 3 veer på 10 min. Hjertelyden er fin.
kl. 08.30 Stadig 3 veer på 10 min. og er nu 5-6 cm åben. JM ønsker flere veer, så jeg opfordres til at komme ud på guklvet og gå rundt, hvilket jeg gør.
kl. 09.36 Hjertelyden stiger i 10 min.
kl. 10.10. er nu 7 cm åben. Jeg opfordres til at komme i knæ/albueleje, hvilket jeg også gør.
kl. 10.32 jeg er nu 9 cm åben og har 3-4 veer på 10 min. Kommer ud og står på gulvet, men er for træt til at gå rundt
kl. 10.45 Jeg har pressetrang og må gispe på toppen af veerne. Hjertelyden er høj under veerne....
kl. 11.16 Synes det er virkelig hårdt at holde kroppen og kommer i knæ/albueleje igen, er nu 9 en halv cm åben..... (Sker der ikke snart noget???!!) vagthavende bliver kontaktet vedr. hjertelyden som svinger meget og er ret høj....
kl. 12.00 Jeg er virkelig virkelig træt nu, benene kan næsten ikke holde sig af sig selv og vil bare gerne snart have det overstået. Tror faktisk på dette tidspunkt at barnet ALDRIG kommer ud "Babyen bliver sikkert derinde for altid" tænker jeg på et tidspunkt. Jeg får akupunktur nåle for at stimulere veerne.
kl. 12.35 der er vagthavende på stuen, de snakker om at hvis der ikke sker noget indenfor det næste kvarter må de scanne min mave for at se hvordan barnet ligger.... Jeg er 10 cm åben men presseveerne bliver aldrig helt som de 'skal være'...
kl. 12.55 Der fremkommer events på skærmen over barnet hjertelyd, og nu går det pludselig stærkt. Jeg når aldrig helt at opfatte hvor mange der egentlig er på stuen, men der kommer både læger og sygeplejerske ind på stuen........ Jeg bliver scannet og lægen siger "Ja der har vi tippen".. og jeg, i min store træthed, er fuldstændig sikker på at hun siger "Ja, der har vi tappen" og kigger ud af vinduet mens jeg tænker "Forhelved altså, vi ville jo ikke ha kønnet af vide!!". Barnet ligger som stjernekigger..
kl. 12.56 Der fremkommer igen events på skærmen. Jeg får iltmaske på til den lille.... hjertelyden er høj....
kl. 13.08 Køres til kejsersnit. Narkoselægen hilser på mig.. Og en masse andre hilser på mig, kan ikke huske hvor mange.. 
Pludselig går det op for mig at veerne er stoppet og jeg spørger en sygeplejerske "Hvor er veerne henne?".. tror ikke helt jeg har fattet hvad der sker... Er ret træt på dette tidspunkt 
kl. 13.32 Vores smukkeste, dejligste dreng kommer til verden med et lille kvæk Fostervandet er grønt og vores søn døjer med slim i munden. Børnelæge tilkaldes og tjekker ham - han bliver suget for 50 ml. grønt fostervand. nååårh lille pus...
Selvom fødslen ikke forløb som vi gerne havde ønsket os, fik vi vores dejlige dreng til verden og han havde det helt fint. En stor bassemand på 4085 g og 56 cm... Og han hedder nu Birk. Jeg elsker ham så højt - han gør mig så lykkelig.. Også selvom det var hårdt de første uger, så går det nu rigtig godt med os alle. Han smiler, pludrer og dasker til tingene!
I får lige lidt billeder
tak fordi i læste!
