Eksperthjælp: Abort eller ej?!

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

462 visninger
0 svar
0 synes godt om
24. februar 2009

Rikke L. Rahm

"fremprovokerede opkastninger"

Hej rikke. jeg har en dreng fra nov 05 som jeg har været alene med siden jeg blev gravid, han har aldrig mødt sin far. men for 2år siden mødte jeg min mand min søn kalder ham for far helt frivilligt så intet der.
men nu er jeg gravid 17 uger henne og de første 3 måneder var ik særlig gode. meget kvalme osv. og min søn har set min kaste op og ik have det særlig godt så nu er han begyndt at fremprovokerer opkastninger når vi spiser. vi har valgt ik at tale om baby i et stk tid for at se om det evt ville hjælpe. nu frygter jeg bare at når jeg har født at han går tilbage i sin udvikling. nogle gange er han begyndt at snakke baby sprog til os men jeg ber han bare om at snakke ordenligt for jeg forstår ik hva han siger og vil. han har været ble fri siden sommer 08
hvad skal jeg ellers gøre for ik at slå med en dreng der går tilbage og en nyfødt?
skal jeg evt tage ham med til scanninger osv?

Rikkes svar

Kære Christina

Tilykke med graviditeten.

Jeg vil råde jer/dig til at fortælle din søn at du er gravid og det er derfor du har været dårlig og har kastet op. 

Samtidig ville jeg fortælle ham at fordi mor har det dårligt, er det ikke det samme som, at han også har det dårligt. Uden at du har fortalt mig det, gætter jeg på at din dreng er meget knyttet til dig og derfor muligvis også laver denne kopling på, at når du har det skidt, så har han det også skidt. Det kan også være en måde at få opmærksomhed på. Det er ikke til at vide. Men undersøg det ved at spørge ham hvorfor han forsøger at kaste op.? mv.

Med hensyn til din drengs udvikling så er det helt normalt at børn reagere med at tale baby sprog, "gå lidt tilbage/ stå stille" i deres udvikling når de finder ud af de skal være storebror eller søster. Mon ikke din dreng har luret at du er gravid??? Heldigvis er dette kun noget som foregår i en periode og så bliver tingene normale igen. De fleste børn reagere også på samme måde lige når babyen komme ud. 

Mit råd i forhold til at han i øjeblikket opfører sig "lille" igen

Istedet for at sige til ham i ikke forstår ham.
Prøv at sige ok! Du leger lille nu. Det er helt ok.
Alle børn har brug for at være små igen (ind imellem) Så det bliver en leg at være lille og samtidig anerkender du også hans behov for at være lille igen, ved at gå med på legen. 

Gå med på legen, men fortæl også når du ikke længere er med i legen og ønsker din store dreng tilbage igen. 

eksempel: Han taler baby sprog og du siger kom op til mor min lille skat... du løfter ham op og kysser ham. Hvis han her eksempelvis vender og bliver stor igen. Siger du velkommen tilbage store dreng. Hvad har du lyst til at lave nu?
På den måde viser du ham at du godt kan rumme den lille og den store dreng samtidig.

Skriv endelig igen hvis disse råd ikke hjælper jer.

Venligst Rikke Rahm

 

Eksam. Psykoterapeut Rikke Rahm tilbyder individuel-, par- og familieterapi/rådgivning samt Samtalegrupper og workshops for gravide par og samtalegruppe for voksne i sammenbragte familier.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.