mit kejsersnit mit mareridt.

Tirsdag den 22 nov kl 7.15 skulle jeg møde på sygehuset til ks.
Vi møder ind og skal scannes for at være sikker på at han ikke har vendt sig. De to jm mærker og siger at de tror at han har vendt sig for de syndes de kan mærke numsen men nej.
Så går turen derned og er lidt nervøs, kommer ind og der er koldt så jeg begynder at ryste lidt.
Så går de igang tænker hele tiden på den længe nål der skal ind i ryggen men det gjorde ikke ondt.
Mærker snittet som om hun stikker mig med nåle men det gør ikke ondt.
Ud kommer han og jeg får lige set ham. Har slet ikke lyst til at se ham den mor kærlighed har jeg bare ikke. Bliver sygt sammen igen og jeg ryster stadig. Får mega ondt i ryggen af at ligge.
Kommer ind og skal skulle løfte mine ben gør jeg kan komme tilbage til barlsegang. Manden fortæller at jeg ikke skal blive bange når jeg ser ham for han er skæv i hovdet da han lå helt oppe i mine ribben.
Efter en time og jeg fik noget for at stoppe med at ryste får jeg ham over men slet ikke det samme som at føde selv.
Jeg bliver kørt op igen og skal bare slappe af nu og tænke det hele igemmen imens manden køre hjem og henter xenya. Men nej ind kommer der en sygeplejerske ind river blusen af mig og ligger ham til ikke lige det jeg havde lyst til lige nu..
Når men efter et par dage med mega og ondt og har det som om jeg har fået liggesår kan næsten ikke gå, og det gør så at jeg ikke kan holde mig og nå på wc hold op jeg græd og ville hjem.
Jeg har bare ikke lyst til mad da jeg har så ondt under brystet som om jeg bliver mæt af en bid.
Når men hjem kommer jeg fredag og jeg glæder mig. Først da vi kommer hjem mærker jeg den store kærlighed til min søn. Snakker om manden om det han siger så at han har haft det lidt på samme måde men fortæller også at det var noget helt anden at være med jm ude og veje ham imens jeg bare lå med åben mave og ikke kunne være der for mig. Jeg havde kun taget ca 2 kg på men jeg har så tabt mig 6 kg siden så nu står den på mandens gode mad så jeg kan komme op på m
in vægt igen..

Er skrevet fra mobil men håber at det kan læses..

Tillykke med din dreng! Men sikke en omgang I har været igennem. Synd at du ikke kunne få lov til at føde med numsen først, specielt når du nu før har født, så er det jo endnu nemmere at føde 'den forkerte vej'.

 

Jeg håber at du snart kommer dig over KS og bliver frisk igen til jeres to dejlige børn! Endnu engang tillykke!!!

 

Mumto3 skriver:

TTaTillykke med din dreng! Men sikke en omgang I har været igennem. Synd at du ikke kunne få lov til at føde med numsen først, specielt når du nu før har født, så er det jo endnu nemmere at føde 'den forkerte vej'.

 

Jeg håber at du snart kommer dig over KS og bliver frisk igen til jeres to dejlige børn! Endnu engang tillykke!!!

 

Tak tak
Måtte gerne føde ham selv men bare tanken gjorde mig bange. Kunne kun se hvad der kunne gå galt.

4kløver skriver:

Tak tak
Måtte gerne føde ham selv men bare tanken gjorde mig bange. Kunne kun se hvad der kunne gå galt.

Selvom det var en voldsom oplevelse, så var det vel nok godt at du fik KS, når det nu var det du havde det bedst med.

Tillykke med jeres dreng

Hvis du bliver ved med at have ondt, så kontakt din læge, det skal ikke gøre så ondt så længe. Jeg blev fint smertedækket på sygehuset, og da pillerne "slap op" havde jeg det fint.

Nessie skriver:

Tillykke med jeres dreng

Hvis du bliver ved med at have ondt, så kontakt din læge, det skal ikke gøre så ondt så længe. Jeg blev fint smertedækket på sygehuset, og da pillerne "slap op" havde jeg det fint.

Har tænkt på det efter i dag at det gør ondt når tisser. Som om jeg ikke kan tømmes helt.
Hvor langt tid gik det ved dig før aret bare var lidt pænt.

4kløver skriver:

Har tænkt på det efter i dag at det gør ondt når tisser. Som om jeg ikke kan tømmes helt.
Hvor langt tid gik det ved dig før aret bare var lidt pænt.

Jeg synes faktisk at da "hæfteklammerne" var taget ud, så blev det meget hurtigt pænt at se på. Man kan selvfølgelig godt se det, men det er jo bare en lille lyserød streg

Nessie skriver:

Jeg synes faktisk at da "hæfteklammerne" var taget ud, så blev det meget hurtigt pænt at se på. Man kan selvfølgelig godt se det, men det er jo bare en lille lyserød streg

Ok tak. Jeg blev sy og Syndes det er grimt.

4kløver skriver:

Ok tak. Jeg blev sy og Syndes det er grimt.

Det ser altid frygteligt ud i starten, men det bliver hurtigt pænt, når hævelsen forsvinder og stingene er taget ud.

(jeg har et ar i panden, som blev syet. Sårkanterne var flosset men det blev faktisk rigtig pænt, og tror da bestemt det bliver pænt i det bløde væv på maven)

4kløver skriver:

Tirsdag den 22 nov kl 7.15 skulle jeg møde på sygehuset til ks.
Vi møder ind og skal scannes for at være sikker på at han ikke har vendt sig. De to jm mærker og siger at de tror at han har vendt sig for de syndes de kan mærke numsen men nej.
Så går turen derned og er lidt nervøs, kommer ind og der er koldt så jeg begynder at ryste lidt.
Så går de igang tænker hele tiden på den længe nål der skal ind i ryggen men det gjorde ikke ondt.
Mærker snittet som om hun stikker mig med nåle men det gør ikke ondt.
Ud kommer han og jeg får lige set ham. Har slet ikke lyst til at se ham den mor kærlighed har jeg bare ikke. Bliver sygt sammen igen og jeg ryster stadig. Får mega ondt i ryggen af at ligge.
Kommer ind og skal skulle løfte mine ben gør jeg kan komme tilbage til barlsegang. Manden fortæller at jeg ikke skal blive bange når jeg ser ham for han er skæv i hovdet da han lå helt oppe i mine ribben.
Efter en time og jeg fik noget for at stoppe med at ryste får jeg ham over men slet ikke det samme som at føde selv.
Jeg bliver kørt op igen og skal bare slappe af nu og tænke det hele igemmen imens manden køre hjem og henter xenya. Men nej ind kommer der en sygeplejerske ind river blusen af mig og ligger ham til ikke lige det jeg havde lyst til lige nu..
Når men efter et par dage med mega og ondt og har det som om jeg har fået liggesår kan næsten ikke gå, og det gør så at jeg ikke kan holde mig og nå på wc hold op jeg græd og ville hjem.
Jeg har bare ikke lyst til mad da jeg har så ondt under brystet som om jeg bliver mæt af en bid.
Når men hjem kommer jeg fredag og jeg glæder mig. Først da vi kommer hjem mærker jeg den store kærlighed til min søn. Snakker om manden om det han siger så at han har haft det lidt på samme måde men fortæller også at det var noget helt anden at være med jm ude og veje ham imens jeg bare lå med åben mave og ikke kunne være der for mig. Jeg havde kun taget ca 2 kg på men jeg har så tabt mig 6 kg siden så nu står den på mandens gode mad så jeg kan komme op på m
in vægt igen..

Er skrevet fra mobil men håber at det kan læses..

tillykke med ham... han ser bare vildt sød ud...