problem med min mødregruppe

Har et problem med min mødregruppe jeg vil spørge om hjælp om..
Vi har mødtes i en måned nu, og det er i princippet en god gruppe. Pigerne er søde og der er ikke noget konkurrence om hvis børn der kan hvad først. Dejligt.. Vi kan også snakke personlige ting så det er super.

Der er bare et problem, og det er en af pigerne. Hun er meget sød, det er ikke det, men hun er meget snakkende. I kender måske typen.. Som fylder mega meget og snakker hele tiden. Hun snakker kun om sig selv og hendes oplevelser og problemer og er dårlig til at spørge ind. Det er vildt svært at få et ord indført, og hvis man gør, og prøver at fortælle noget, så afbryder hun og begynder at tale om sig selv.

Fx hvis jeg starter med at fortælle vi havde en større diskussion om hvem der skulle give flasken forleden dag, så inden man overhovedet får fortalt historien, bryder hun ind og begynder at snakke om hende og flasken. Det betyder man føler sig kanon dum, fordi man blev afbrudt og kun fik fortalt en halv historie.

Vi skal hele tiden høre på hende og hvor hårdt hun har haft det og ditten og datten, og selvom alle pigerne er pisse søde og dejlige at være sammen med, begynder jeg at føle jeg ikke får det ud af det jeg skal.

Jeg har vildt meget brug for at kunne snakke om mine baby-bekymringer, stress i parforholdet osv. Og få respons, men det er der ikke plads til, når hun hele tiden snakker og afbryder.

Hvad ville i gøre? Føler ikke det er muligt at sige det til hende med risiko for hun bliver vred og stemningen ødelægges, for har indtryk af hun er lidt nærtagende..

Det er lidt træls når der er sådan en..

Jeg ville gå efter at starte en samtale med en af de andre mens "snakkeren" gør sit. Måske indlede en samtale så hun ikke direkte kan overtage den.

Det er simpelhen bare svært med folk der kun vil snakke og ikke rigtig lytte

maria_wt skriver:

Det er lidt træls når der er sådan en..

Jeg ville gå efter at starte en samtale med en af de andre mens "snakkeren" gør sit. Måske indlede en samtale så hun ikke direkte kan overtage den.

Det er simpelhen bare svært med folk der kun vil snakke og ikke rigtig lytte

Uanset hvordan en samtale indledes bryder hun ind. Ih det er bare så træls at sidde og føle sig til grin, fordi man var ved at fortælle noget men blev afbrudt :-S og hun taler også ret højt.. Igen, hun er rigtig sød det er ikke det. Det er bare en vildt uhøflig uvane hun har sig der :-S

Jeg ville sige det.... "Du afbryder"

Det behøver ikke lyde hårdt, men det er en klar udmelding, som alle forstår

Anonym skriver:

Uanset hvordan en samtale indledes bryder hun ind. Ih det er bare så træls at sidde og føle sig til grin, fordi man var ved at fortælle noget men blev afbrudt :-S og hun taler også ret højt.. Igen, hun er rigtig sød det er ikke det. Det er bare en vildt uhøflig uvane hun har sig der :-S

Hvis der var en der gjorde det ved mig, ville jeg pænt sige: Jeg var lige ved at fortælle noget, må jeg få lov at snakke færdigt?
Og så ville jeg snakke videre, for det vil højst sandsynligt få hende til at lukke munden, fordi hun får et chok over nogen siger hende "imod" hvis du forstår..

Er der andre i gruppen der synes det er træls?

Anonym skriver:

Har et problem med min mødregruppe jeg vil spørge om hjælp om..
Vi har mødtes i en måned nu, og det er i princippet en god gruppe. Pigerne er søde og der er ikke noget konkurrence om hvis børn der kan hvad først. Dejligt.. Vi kan også snakke personlige ting så det er super.

Der er bare et problem, og det er en af pigerne. Hun er meget sød, det er ikke det, men hun er meget snakkende. I kender måske typen.. Som fylder mega meget og snakker hele tiden. Hun snakker kun om sig selv og hendes oplevelser og problemer og er dårlig til at spørge ind. Det er vildt svært at få et ord indført, og hvis man gør, og prøver at fortælle noget, så afbryder hun og begynder at tale om sig selv.

Fx hvis jeg starter med at fortælle vi havde en større diskussion om hvem der skulle give flasken forleden dag, så inden man overhovedet får fortalt historien, bryder hun ind og begynder at snakke om hende og flasken. Det betyder man føler sig kanon dum, fordi man blev afbrudt og kun fik fortalt en halv historie.

Vi skal hele tiden høre på hende og hvor hårdt hun har haft det og ditten og datten, og selvom alle pigerne er pisse søde og dejlige at være sammen med, begynder jeg at føle jeg ikke får det ud af det jeg skal.

Jeg har vildt meget brug for at kunne snakke om mine baby-bekymringer, stress i parforholdet osv. Og få respons, men det er der ikke plads til, når hun hele tiden snakker og afbryder.

Hvad ville i gøre? Føler ikke det er muligt at sige det til hende med risiko for hun bliver vred og stemningen ødelægges, for har indtryk af hun er lidt nærtagende..

efterom det "bare" er en mødregruppe og ikke fx et familiemedlem som man (hvis alt går galt) stadig har tvungen samvær med, så ville jeg tage snakken i plenum. Simpelthen afbryde og sige "undskyld, men vi bliver nødt til at snakke om at du hele tiden afbryder.... det er ikke sikkert du har tænkt over det, men det er rigtig svært for mig at alle de ting jeg gerne vil snakke om bliver kørt over på noget helt andet"

Måske er hun super nervøs og så er det hendes måde at takle det på, måske er hun super ivrig og har sådan glædet sig til at skulle ud og socialiseres med nogle andre mødre... der kan være så mange årsager til at hun er som hun er

Men det bedste I kan gøre for "gruppens velbefindende" er at tale om elefanten i rummet og se om I kan finde en løsning - og husk at gøre det med kærlighed

Hellere det end at snige rundt og tale om hende i hjørnerne og andet forfærdeligt... ooug så er det da synd at stoppe helt eller skifte mødregruppe pga én person der ikke spiller efter samme regler som jer andre uden at adressere problemet først

 

Så svesken på disken - en god portion moderlig kærlighed og bestemthed, mon så ikke i finder ud af hvad der ligger til grund og hvad I kan gøre for at løse det

Det er mega irreterende. Det kan jeg godt se. Vi havde også sådan en i in gruppe og jeg blev faktisk lidt stresset af at hun tale så meget, men det stillnede ligsom af over nogen mdr. og i dag er det faktsik hende der er drivkræften i gruppen så vi stadig ses.

Giraffen skriver:

efterom det "bare" er en mødregruppe og ikke fx et familiemedlem som man (hvis alt går galt) stadig har tvungen samvær med, så ville jeg tage snakken i plenum. Simpelthen afbryde og sige "undskyld, men vi bliver nødt til at snakke om at du hele tiden afbryder.... det er ikke sikkert du har tænkt over det, men det er rigtig svært for mig at alle de ting jeg gerne vil snakke om bliver kørt over på noget helt andet"

Måske er hun super nervøs og så er det hendes måde at takle det på, måske er hun super ivrig og har sådan glædet sig til at skulle ud og socialiseres med nogle andre mødre... der kan være så mange årsager til at hun er som hun er

Men det bedste I kan gøre for "gruppens velbefindende" er at tale om elefanten i rummet og se om I kan finde en løsning - og husk at gøre det med kærlighed

Hellere det end at snige rundt og tale om hende i hjørnerne og andet forfærdeligt... ooug så er det da synd at stoppe helt eller skifte mødregruppe pga én person der ikke spiller efter samme regler som jer andre uden at adressere problemet først

 

Så svesken på disken - en god portion moderlig kærlighed og bestemthed, mon så ikke i finder ud af hvad der ligger til grund og hvad I kan gøre for at løse det

Anonym skriver:

Har et problem med min mødregruppe jeg vil spørge om hjælp om..
Vi har mødtes i en måned nu, og det er i princippet en god gruppe. Pigerne er søde og der er ikke noget konkurrence om hvis børn der kan hvad først. Dejligt.. Vi kan også snakke personlige ting så det er super.

Der er bare et problem, og det er en af pigerne. Hun er meget sød, det er ikke det, men hun er meget snakkende. I kender måske typen.. Som fylder mega meget og snakker hele tiden. Hun snakker kun om sig selv og hendes oplevelser og problemer og er dårlig til at spørge ind. Det er vildt svært at få et ord indført, og hvis man gør, og prøver at fortælle noget, så afbryder hun og begynder at tale om sig selv.

Fx hvis jeg starter med at fortælle vi havde en større diskussion om hvem der skulle give flasken forleden dag, så inden man overhovedet får fortalt historien, bryder hun ind og begynder at snakke om hende og flasken. Det betyder man føler sig kanon dum, fordi man blev afbrudt og kun fik fortalt en halv historie.

Vi skal hele tiden høre på hende og hvor hårdt hun har haft det og ditten og datten, og selvom alle pigerne er pisse søde og dejlige at være sammen med, begynder jeg at føle jeg ikke får det ud af det jeg skal.

Jeg har vildt meget brug for at kunne snakke om mine baby-bekymringer, stress i parforholdet osv. Og få respons, men det er der ikke plads til, når hun hele tiden snakker og afbryder.

Hvad ville i gøre? Føler ikke det er muligt at sige det til hende med risiko for hun bliver vred og stemningen ødelægges, for har indtryk af hun er lidt nærtagende..

Positiv psykologi
Sig til hende at du enormt gerne vil høre hvad hun har at sige, men at du gerne vil fortælle din oplevelse færdig først.

Du skal sige det, for det er ikke sikkert hun selv tænker over det. Jeg er selv en som snakker meget, og ved udmærket hvordan det er, det kan godt være fordi hun måske let glemmer de ting hun vil fortælle, og derfor gøre hun det ikke for at være uhøflig, jeg har arbejdet meget med mig selv så jeg er bevidst om det, men hvis ingen gør en opmærksom på det så opdager man det ikke. og jeg bliver altså ikke fornærmet over du siger det. Jeg ville enten sige du afbryder eller så ville jeg prøve at være på tomandshånd og sige det på en stille og rolig måde '

Held og lykke