Forladt.

Så skete det jeg aldrig troede skulle ske. Jeg ender i gruppen som enlig mor, og er kun i uge 18

Jeg er så ulykkelig! Fandt ud af at jeg var gravid i uge 5. Sagde til ham at jeg ville beholde det, da jeg i forvejen har fået to aborter. Jeg ville ikke tvinge ham til at blive, og være en del af det, men at det nu engang var sådan det blev, da jeg ikke længere synes der er nogen god undskyldning for at få en abort. Vi er begge i tyverne, (dog er han to år yngre end mig) vi er færdige med vores uddannelser, har job, biler osv. Han valgte at blive.

De sidste par uger har jeg godt kunne mærke der har været noget galt. Vi har kun snakket lidt overfladisk sammen og sådan. Han har dog hele tiden sagt det var fordi han har haft så lange arbejdstider den sidste tid.

Jeg tænkte i dag at nu ville jeg tage tyren ved hornene, og tage en snak med ham når han kom hjem fra job. Han var allerede hjemme da jeg kom, så spurgte med det samme hva der var galt.

Svaret var så, at han ikke længere følte det samme for mig. At måden jeg ligesom afgjorde det på, har fået følelserne til at ændre sig. At han stadig elsker mig, men ikke på samme måde. Han siger det vil påvirke ham og hans job for meget. dertil skal det lige siges, at jeg har sagt jeg nok skulle finde et andet job, sådan at han ikke skulle passe barn hver 3. weekend når jeg ellers skulle arbejde. Har jo ikke valgt at få barn for at evt hans mor skal passe den. men nu vil det jo så påvirke ham hver anden weekend.

Forstår slet ikke hans valg. Var sikker på vi kunne klare alt sammen. At vi skulle blive gamle og grå sammen. Er bare SÅ ulykkelig

til dig....

Det er noget øv og møg og lort sådan noget..... 

Men det må jo betyde han ikke har været parat/klar til det.

Var det planlagt bebs?

Anonym skriver:

Så skete det jeg aldrig troede skulle ske. Jeg ender i gruppen som enlig mor, og er kun i uge 18

Jeg er så ulykkelig! Fandt ud af at jeg var gravid i uge 5. Sagde til ham at jeg ville beholde det, da jeg i forvejen har fået to aborter. Jeg ville ikke tvinge ham til at blive, og være en del af det, men at det nu engang var sådan det blev, da jeg ikke længere synes der er nogen god undskyldning for at få en abort. Vi er begge i tyverne, (dog er han to år yngre end mig) vi er færdige med vores uddannelser, har job, biler osv. Han valgte at blive.

De sidste par uger har jeg godt kunne mærke der har været noget galt. Vi har kun snakket lidt overfladisk sammen og sådan. Han har dog hele tiden sagt det var fordi han har haft så lange arbejdstider den sidste tid.

Jeg tænkte i dag at nu ville jeg tage tyren ved hornene, og tage en snak med ham når han kom hjem fra job. Han var allerede hjemme da jeg kom, så spurgte med det samme hva der var galt.

Svaret var så, at han ikke længere følte det samme for mig. At måden jeg ligesom afgjorde det på, har fået følelserne til at ændre sig. At han stadig elsker mig, men ikke på samme måde. Han siger det vil påvirke ham og hans job for meget. dertil skal det lige siges, at jeg har sagt jeg nok skulle finde et andet job, sådan at han ikke skulle passe barn hver 3. weekend når jeg ellers skulle arbejde. Har jo ikke valgt at få barn for at evt hans mor skal passe den. men nu vil det jo så påvirke ham hver anden weekend.

Forstår slet ikke hans valg. Var sikker på vi kunne klare alt sammen. At vi skulle blive gamle og grå sammen. Er bare SÅ ulykkelig

Øv!

Men når det så er sagt, så glæd dig over at du har truffet et valg med dit hjertet. Sagt fra en enlig, der har været alene siden uge 10 og ALDRIG har fortrudt sit valg.

Nej det var ikke planlagt. Var på p-piller, og alligevel skete det

Anonym skriver:

Så skete det jeg aldrig troede skulle ske. Jeg ender i gruppen som enlig mor, og er kun i uge 18

Jeg er så ulykkelig! Fandt ud af at jeg var gravid i uge 5. Sagde til ham at jeg ville beholde det, da jeg i forvejen har fået to aborter. Jeg ville ikke tvinge ham til at blive, og være en del af det, men at det nu engang var sådan det blev, da jeg ikke længere synes der er nogen god undskyldning for at få en abort. Vi er begge i tyverne, (dog er han to år yngre end mig) vi er færdige med vores uddannelser, har job, biler osv. Han valgte at blive.

De sidste par uger har jeg godt kunne mærke der har været noget galt. Vi har kun snakket lidt overfladisk sammen og sådan. Han har dog hele tiden sagt det var fordi han har haft så lange arbejdstider den sidste tid.

Jeg tænkte i dag at nu ville jeg tage tyren ved hornene, og tage en snak med ham når han kom hjem fra job. Han var allerede hjemme da jeg kom, så spurgte med det samme hva der var galt.

Svaret var så, at han ikke længere følte det samme for mig. At måden jeg ligesom afgjorde det på, har fået følelserne til at ændre sig. At han stadig elsker mig, men ikke på samme måde. Han siger det vil påvirke ham og hans job for meget. dertil skal det lige siges, at jeg har sagt jeg nok skulle finde et andet job, sådan at han ikke skulle passe barn hver 3. weekend når jeg ellers skulle arbejde. Har jo ikke valgt at få barn for at evt hans mor skal passe den. men nu vil det jo så påvirke ham hver anden weekend.

Forstår slet ikke hans valg. Var sikker på vi kunne klare alt sammen. At vi skulle blive gamle og grå sammen. Er bare SÅ ulykkelig

Anonym skriver:

Så skete det jeg aldrig troede skulle ske. Jeg ender i gruppen som enlig mor, og er kun i uge 18

Jeg er så ulykkelig! Fandt ud af at jeg var gravid i uge 5. Sagde til ham at jeg ville beholde det, da jeg i forvejen har fået to aborter. Jeg ville ikke tvinge ham til at blive, og være en del af det, men at det nu engang var sådan det blev, da jeg ikke længere synes der er nogen god undskyldning for at få en abort. Vi er begge i tyverne, (dog er han to år yngre end mig) vi er færdige med vores uddannelser, har job, biler osv. Han valgte at blive.

De sidste par uger har jeg godt kunne mærke der har været noget galt. Vi har kun snakket lidt overfladisk sammen og sådan. Han har dog hele tiden sagt det var fordi han har haft så lange arbejdstider den sidste tid.

Jeg tænkte i dag at nu ville jeg tage tyren ved hornene, og tage en snak med ham når han kom hjem fra job. Han var allerede hjemme da jeg kom, så spurgte med det samme hva der var galt.

Svaret var så, at han ikke længere følte det samme for mig. At måden jeg ligesom afgjorde det på, har fået følelserne til at ændre sig. At han stadig elsker mig, men ikke på samme måde. Han siger det vil påvirke ham og hans job for meget. dertil skal det lige siges, at jeg har sagt jeg nok skulle finde et andet job, sådan at han ikke skulle passe barn hver 3. weekend når jeg ellers skulle arbejde. Har jo ikke valgt at få barn for at evt hans mor skal passe den. men nu vil det jo så påvirke ham hver anden weekend.

Forstår slet ikke hans valg. Var sikker på vi kunne klare alt sammen. At vi skulle blive gamle og grå sammen. Er bare SÅ ulykkelig