Gravid og meget træt af det..

Hej

Jeg er i 22 uge, og jeg er allerede træt af at være gravid, har ingen gener af min graviditet nu andet end maven, men har da været virkelig syg med kvalme. Min graviditet var lidt uventet, ikke mere end et par måneder men nok til at det skubber afslutningen af mine studier(3 måneder) med et helt år.

Jeg har altid været en moden pige med ben i næsen, som selv havde styr på mit liv og gjorde oprør hvis jeg synes noget var uretfærdig...! Jeg var tidligt meget moden og stod ved mine holdninger dengang som i dag.

Men nu føler jeg mig bare super hjælpeløs, det er som et stort overgreb imod min krop, jeg bliver fuldstændig umyndig gjort. Jeg må intet, jeg har fået sengetider, spisetider, må ikke drikke, skal huske vitaminerne og så synes jeg det ikke er fair at det er mig (kvinden) der skal stå med det hele. Det er mig det hele hænger på på trods af at det er VORES barn, han tilbyder sig ihvertfald ikke som den der tager Barsel, eller tage barslen ved den næste!! Jeg hader at jeg bare ser tyk ud, jeg tuder for et godt ord... ARG har bare lyst til at skrige...! Er tit hjemmefra i flere dage af gangen og glæder mig til at komme hjem, og har behov for nærvær, men selvfølgelig planlægger han alt muligt til de weekender, som ikke inkludere mig og så sidder jeg der...

OG så er der alt tvivlen om man er god nok og om man kan klare sådan en lille ny....?!?!?

Har I aldrig haft det sådan...?

 

Hende

 Forstår dig udmærket Er lige gået ind i uge 40 nu, ligner lort rent ud sagt, har taget 26 kg. på Manden tager i byen/over til vennerne i weekenderne, og tilbage sidder jeg tit og ofte  

Forhåbentlig blir det bedre og forhåbentlig står jeg ikke alene med det hele når lillesøster kommer ? Har jo en næsten 2,5 årige oz...

Jeg synes det er rigtig trist at du ser sådan på det - selvfølgelig burde din kæreste tage sig lidt sammen, men det er synd at du har det på den måde.

Kan ikke se hvorfor du ikke må noget? - Jeg gør alt det som jeg gjorde inden jeg blev gravid, dog drikker jeg ikke alkohol.

Det med barsel osv. er nogle ting som mænd ikke forstår - de kan godt se man får tykke kinder og stor mave, men de har ikke nogle følelser med i det endnu.

Du kan evt. også lave en masse aftaler med nogle veninder, eller gøre noget godt for dig selv - det er skønt med noget forkælelse!

- Jeg ved godt alle siger at man ikke må dit og man ikke må dat, men jeg er en af dem som VIL have det godt under min graviditet...
Jeg får farvet hår, med mild farve selvfølgelig - går med makeup og shopper nyt tøj som fremhæver maven mm.
Man bliver jo ekstremt deprimeret, hvis man skal gå og ligne en røv

Barnet har det jo også bedre med en mor uden fødselsdepresion!

- Hvor gammel er du?

Chevro skriver:

Jeg synes det er rigtig trist at du ser sådan på det - selvfølgelig burde din kæreste tage sig lidt sammen, men det er synd at du har det på den måde.

Kan ikke se hvorfor du ikke må noget? - Jeg gør alt det som jeg gjorde inden jeg blev gravid, dog drikker jeg ikke alkohol.

Det med barsel osv. er nogle ting som mænd ikke forstår - de kan godt se man får tykke kinder og stor mave, men de har ikke nogle følelser med i det endnu.

Du kan evt. også lave en masse aftaler med nogle veninder, eller gøre noget godt for dig selv - det er skønt med noget forkælelse!

- Jeg ved godt alle siger at man ikke må dit og man ikke må dat, men jeg er en af dem som VIL have det godt under min graviditet...
Jeg får farvet hår, med mild farve selvfølgelig - går med makeup og shopper nyt tøj som fremhæver maven mm.
Man bliver jo ekstremt deprimeret, hvis man skal gå og ligne en røv

Barnet har det jo også bedre med en mor uden fødselsdepresion!

- Hvor gammel er du?

Jeg er 27 år, og har aldrig rigtigt gået med makeup eller fået farvel hår. Jeg klarer mig ganske godt uden. Men samtidig med at man ikke vil begrænse sig selv, skal man jo huske at spise sundt og ikke så meget junk. Man vil jo den lille det bedste, har skåret hovedpinepiller helt væk og næsespray.

Mine dage ude er meget lange så fra jeg kommer hjem fra arb til jeg skal i seng har jeg ofte kun 2-3 timer som inkludere aftensmad, afslapning, bad og pakke taske til dagen efter. Synse ikke der helt er plads til at tage ned og svømme, for hvis jeg ikke kommer i seng fungere jeg ikke til dagen efter...

Selvfølgelig kunne man bare aftale noget med nogle veninderne, men når jeg kommer hjem efter 4-9 dage ude så trænger jeg ikke til veninder. Så kunne jeg ligeså godt blive væk... Jeg har jo brug for hans omsorg...

Er godt nok bare træt af det hele...

Anonym skriver:

Hej

Jeg er i 22 uge, og jeg er allerede træt af at være gravid, har ingen gener af min graviditet nu andet end maven, men har da været virkelig syg med kvalme. Min graviditet var lidt uventet, ikke mere end et par måneder men nok til at det skubber afslutningen af mine studier(3 måneder) med et helt år.

Jeg har altid været en moden pige med ben i næsen, som selv havde styr på mit liv og gjorde oprør hvis jeg synes noget var uretfærdig...! Jeg var tidligt meget moden og stod ved mine holdninger dengang som i dag.

Men nu føler jeg mig bare super hjælpeløs, det er som et stort overgreb imod min krop, jeg bliver fuldstændig umyndig gjort. Jeg må intet, jeg har fået sengetider, spisetider, må ikke drikke, skal huske vitaminerne og så synes jeg det ikke er fair at det er mig (kvinden) der skal stå med det hele. Det er mig det hele hænger på på trods af at det er VORES barn, han tilbyder sig ihvertfald ikke som den der tager Barsel, eller tage barslen ved den næste!! Jeg hader at jeg bare ser tyk ud, jeg tuder for et godt ord... ARG har bare lyst til at skrige...! Er tit hjemmefra i flere dage af gangen og glæder mig til at komme hjem, og har behov for nærvær, men selvfølgelig planlægger han alt muligt til de weekender, som ikke inkludere mig og så sidder jeg der...

OG så er der alt tvivlen om man er god nok og om man kan klare sådan en lille ny....?!?!?

Har I aldrig haft det sådan...?

 

Hende

Jeg kan udenmærket godt forstå dig  og jeg tror det helt normalt at nogle af os føler sådanne..

Jeg kaste så meget op i første ½ af min graviditet, at jeg endelig havde det sådanne at jeg bare var en kuvose  Ville bare så gerne være den der overskuds agtige gravide der stråle af lykke..

Jeg begyndte at sætte mine forventninger ned, og i takt med min kvalme og opkast forsvandt, fik jeg det meget bedre med min graviditet. 

Husk at forkæle dig selv og snak med din kærste om hvordan du har det.. I kunne aftale en kærsteaften, og det behøver ikke være det store med ud og spise osv. hvis du er for træt til det, men bare hygge der hjemme..

Håber du kommer lige så stille igennem det og husk på dig selv også.. 

 

Anonym skriver:

Hej

Jeg er i 22 uge, og jeg er allerede træt af at være gravid, har ingen gener af min graviditet nu andet end maven, men har da været virkelig syg med kvalme. Min graviditet var lidt uventet, ikke mere end et par måneder men nok til at det skubber afslutningen af mine studier(3 måneder) med et helt år.

Jeg har altid været en moden pige med ben i næsen, som selv havde styr på mit liv og gjorde oprør hvis jeg synes noget var uretfærdig...! Jeg var tidligt meget moden og stod ved mine holdninger dengang som i dag.

Men nu føler jeg mig bare super hjælpeløs, det er som et stort overgreb imod min krop, jeg bliver fuldstændig umyndig gjort. Jeg må intet, jeg har fået sengetider, spisetider, må ikke drikke, skal huske vitaminerne og så synes jeg det ikke er fair at det er mig (kvinden) der skal stå med det hele. Det er mig det hele hænger på på trods af at det er VORES barn, han tilbyder sig ihvertfald ikke som den der tager Barsel, eller tage barslen ved den næste!! Jeg hader at jeg bare ser tyk ud, jeg tuder for et godt ord... ARG har bare lyst til at skrige...! Er tit hjemmefra i flere dage af gangen og glæder mig til at komme hjem, og har behov for nærvær, men selvfølgelig planlægger han alt muligt til de weekender, som ikke inkludere mig og så sidder jeg der...

OG så er der alt tvivlen om man er god nok og om man kan klare sådan en lille ny....?!?!?

Har I aldrig haft det sådan...?

 

Hende

Nej..bortset fra følelsen af ikke at have kontrol over min krop...men ellers ikke.
Men derfor er det helt normalt, at du føler, som du gør.
Du er halvvejs og hormonella, men giv det en måned mere, så tror jeg, du får det bedre.
De fleste får det meget bedre psykisk omkring 6.-7- md, og får nogle gode uger der, inden tyngden af kroppen begynder at gøre det lidt mere besværligt.

Hvis du synes at din mand tager for lidt del i det hele, så må du jo sige det til ham, men mange mænd kan ikke forholde sig til det at skulle være far, før de står med barnet i armene, og så ændrer deres verden sig ret drastisk.
Men det er altså vigtigt, at I seriøst får snakket om tingene, og så skal du huske, at det er dig, der oplever det hele, han kan slet ikke sætte sig ind i hvordan det er.
Så du får lige et trøsteknus..det skal nok gå alt sammen alligevel.

Kærligst
Sussie

Jeg forstår dig udemærket  

jeg er lige gået ind i uge 35, og har aldrig nogensinde følt mig så usexet og klam som jeg gør nu.. har taget 9 kg. på.. og håber bare det hele snart er overstået .. udgroninger, øget vægt, bruger ingen parfume eller noget med parabener, ude af stand til at træne, og har altid været meget optaget af hvordan jeg så ud ..  

det er rigtig svært at nyde sin graviditet når man har det sådan, jeg har heldigvis ikke en kæreste jeg kan føle mig svigtet af, men faren til barnet lever da videre som han plejer, det jeg ikke i tvivl om.. 

jeg har dog sørget for ikke at begrænse mig selv ret meget... har været i byen osv. (dog ikke drukket osv.), og bare hygget med veninder og venner.. men jeg sørger for at komme MEGET ud, i biffen, ud og spise, tager til århus og hygger med veninder osv. tror det er meget vigtigt at man kommer ud blandt andre menesker, var det uge 22 du var i ?? 

jeg er meget ked a at sige det, men det bliver KUN værre fra nu af, man bliver altså kun større og større, og større ..