underlig følelse.....

Jeg har til min store overraskelse fundet ud af jeg er gravid igen.... men denne gang er følelsen ikke helt som sidst... (det skal lige siges at jeg har en søn på 6 år og en datter på 8 mdr.) Jeg er ikke ked og det heller ikke fordi jeg ikke er glad.... men jeg har sku alt for mange tanker der fare rundt i hovedet. Kan vi/jeg klare det.... er det for hurtigt at få en allerede igen nu, og hvad siger omverdenen ikke? Er total skeptisk for mine egne forældres reaktion... og synes egentlig det er noget fis jeg tænker så meget på det, for min mand og jeg har snakket om at vi godt kune tænke os at få et barn igen, men tror bare ikke vi troede det ville gå så hurtigt..... men vi er begge rigtig glade.... det er bare som om man ikke rigtig helt har forstået det endnu.

Jeg mangler lidt støtte..... da jeg som sagt ikke lige frem stråler af lykke endnu.. og det er jeg sådan set lidt ked af for det er jo virkelig noget vidunderlig man er i gang med....

Nogen der har prøvet det samme eller evt står i samme båd.?

 

Jeg er ikke i samme båd men ville lige smide en lille besked alligevel Kan godt forstå der er mange tanker der farer gennem hovedet på dig. men måske er det bare ment to be?? den lille og bøllespiren vil måske kunne få meget glæde af hinanden når der er så kort tid mellem ?? syns hvertfald ikke du skal lade hvad andre tænker tage glæden fra dig- pøj pøj med detog tillykke

l.kjoeller skriver:

Jeg er ikke i samme båd men ville lige smide en lille besked alligevel Kan godt forstå der er mange tanker der farer gennem hovedet på dig. men måske er det bare ment to be?? den lille og bøllespiren vil måske kunne få meget glæde af hinanden når der er så kort tid mellem ?? syns hvertfald ikke du skal lade hvad andre tænker tage glæden fra dig- pøj pøj med detog tillykke

Tak.... det varmede.... og jeg tror også bare jeg skal se baby på skærmen og så er glæden så overvældende igen at det bliver gode tanker jeg får.

Anonym skriver:

Jeg har til min store overraskelse fundet ud af jeg er gravid igen.... men denne gang er følelsen ikke helt som sidst... (det skal lige siges at jeg har en søn på 6 år og en datter på 8 mdr.) Jeg er ikke ked og det heller ikke fordi jeg ikke er glad.... men jeg har sku alt for mange tanker der fare rundt i hovedet. Kan vi/jeg klare det.... er det for hurtigt at få en allerede igen nu, og hvad siger omverdenen ikke? Er total skeptisk for mine egne forældres reaktion... og synes egentlig det er noget fis jeg tænker så meget på det, for min mand og jeg har snakket om at vi godt kune tænke os at få et barn igen, men tror bare ikke vi troede det ville gå så hurtigt..... men vi er begge rigtig glade.... det er bare som om man ikke rigtig helt har forstået det endnu.

Jeg mangler lidt støtte..... da jeg som sagt ikke lige frem stråler af lykke endnu.. og det er jeg sådan set lidt ked af for det er jo virkelig noget vidunderlig man er i gang med....

Nogen der har prøvet det samme eller evt står i samme båd.?

 

Tillykke!  De skal nok blive glade...

Anonym skriver:

Jeg har til min store overraskelse fundet ud af jeg er gravid igen.... men denne gang er følelsen ikke helt som sidst... (det skal lige siges at jeg har en søn på 6 år og en datter på 8 mdr.) Jeg er ikke ked og det heller ikke fordi jeg ikke er glad.... men jeg har sku alt for mange tanker der fare rundt i hovedet. Kan vi/jeg klare det.... er det for hurtigt at få en allerede igen nu, og hvad siger omverdenen ikke? Er total skeptisk for mine egne forældres reaktion... og synes egentlig det er noget fis jeg tænker så meget på det, for min mand og jeg har snakket om at vi godt kune tænke os at få et barn igen, men tror bare ikke vi troede det ville gå så hurtigt..... men vi er begge rigtig glade.... det er bare som om man ikke rigtig helt har forstået det endnu.

Jeg mangler lidt støtte..... da jeg som sagt ikke lige frem stråler af lykke endnu.. og det er jeg sådan set lidt ked af for det er jo virkelig noget vidunderlig man er i gang med....

Nogen der har prøvet det samme eller evt står i samme båd.?

 

Mon ikke lykkefølelsen langsomt kommer snigende? Det var sikkert bare fordi det ikke lige var ventet eller planlagt så I skal lige vænne jer til tanken 

Jeg er nu ikke så bekymret på jeres vejne, det var noget andet hvis I slet ikke ville have flere børn, men når I nu havde snakket om at få  nr. 3 på et tidspunkt, så tror jeg bare det er et spørgsmål om lige at fordøje overraskelsen 

Og pyt med hvad andre tænker 

Først et stort tillykke med den lille spire

Vi stod selv i en lignenede situation for nogle måneder siden. Silas var lige blevet døbt og tre dage senere fandt vi ud af at jeg er gravid igen, med termin den 4. februar 2012. Silas bliver et år den 6. januar 2012, så der bliver omkring 13 måneder imellem dem. 

Vi var også helt sikre på at vi skulle have en mere, men det var ikke lige planen at det skulle være lige nu. 

Vi var også lidt nervøse for hvad familien ville sige, for vores økonomi var ikke lige den stærkeste på det tidspunkt, men vi blev nu forholdsvis hurtigt enige om at beholde barnet for vi kunne ikke få os selv til at vælge abort, når nu vi med 100 % sikkerehed vidste at vi ville have en mere på et tidspunkt. Skæbnen ville bare at det skulle være nu og ikke om et år som det ellers var planen

Kan dog godt forstå at du måske føler dig lidt nede, for jeg er overbevist om at det bliver hårdt med sådan to små størrelser. Men i det lange løb er jeg sikker på det bliver rigtig dejligt for børnene
Men tror bare du lige skal vænne dig til tanken, så finder du ud af at det hele nok skal gå. Sådan gjorde vi. Og familien var da sådan lidt: NÅ Allerede!!??!!?? Men udover det så glæder de sig lige så meget til at den lille kommer som de gjorde ved Silas  

Jeg har nu ringet til lægen og nu er humøret endelig vendt... efter at havde ringet for at få en tid til bekræftelse af at jeg faktisk er gravid og lavet vandre journal + taget div prøver, så er jeg endelig faldet lidt til jorden.... Så måske jeg bare lige sku have skuldreklappet fra en fremmede der sagde i tlf da jeg sagde det var en tidsbestilling fordi jeg er garvid og i enden af røret siger hun Ejj det var da dejligt...  Tak for alle jeres behjælpelige ord. det har virkelig varmet og hjulpet mig med ikke at være så bekymret og glædet mig i stedet.

Anonym skriver:

Jeg har til min store overraskelse fundet ud af jeg er gravid igen.... men denne gang er følelsen ikke helt som sidst... (det skal lige siges at jeg har en søn på 6 år og en datter på 8 mdr.) Jeg er ikke ked og det heller ikke fordi jeg ikke er glad.... men jeg har sku alt for mange tanker der fare rundt i hovedet. Kan vi/jeg klare det.... er det for hurtigt at få en allerede igen nu, og hvad siger omverdenen ikke? Er total skeptisk for mine egne forældres reaktion... og synes egentlig det er noget fis jeg tænker så meget på det, for min mand og jeg har snakket om at vi godt kune tænke os at få et barn igen, men tror bare ikke vi troede det ville gå så hurtigt..... men vi er begge rigtig glade.... det er bare som om man ikke rigtig helt har forstået det endnu.

Jeg mangler lidt støtte..... da jeg som sagt ikke lige frem stråler af lykke endnu.. og det er jeg sådan set lidt ked af for det er jo virkelig noget vidunderlig man er i gang med....

Nogen der har prøvet det samme eller evt står i samme båd.?

 

Jeg står lidt i samme situation (min graviditet var godt nok planlagt...) men jeg/vi tænkte alligevel meget lige som dig/jer,, hvordan reagere folk omkring os, og er det nu alligevel for tidligt osv.. Den mindste var knap 4 mdr da jeg blev gravid igen (regnede ikke med at det ville gå så stærkt ) ... Nu er der kun 13 uger til min termin, og jeg glæder mig rigtig meget, men det skal da heller ikke være nogen hemmelighed at jeg også er lidt skræmt.. . Er sikker på at det er heeelt normalt at have det sådan