Anonym skriver:
Jeg har graviditetssukkersyge - konstateret i uge 32 og er i dag i uge 38+2. Jeg er kommet i diætbehandling og måler blodsukker 4 gange om dagen. Jeg har også fået ekstra scanninger for at tjekke, at barnet ikke bliver for stort. Ved sidste scanning d. 18. skønnede de barnet til at være 3.300 g. og de sagde til mig, at jeg vil blive sat i gang senest til termin, for der skønner de, at han vil være 4.000g. (jeg skal scannes igen torsdag d. 1. dec.)
Jeg fik en snak med min JM, som sagde, at jeg under fødslen vil blive fulgt tættere mht. måling af hjertelyd og flow, så derfor skulle jeg bl.a. ikke regne med at kunne komme i badekar under udvidelsesvéerne, som jeg ellers gerne vil. 
Det der for alvor skræmmer mig er, om sukkersygen kan komplicere fødslen for mit barn.
Er der nogen der har erfaring med det? Dårlig hjertelyd pga. sukkersygen eller andet...?
Derudover er jeg super bekymret for forløbet lige efter fødslen - og i dagene derefter. Altså, hvis hans blodsukker dropper kraftigt fordi han er vant til at producere ekstra meget insulin grundet min sukkersyge, og han dermed får det dårligt.
Min JM sagde, at han vil få lidt mme ca. 3o min. efter fødslen og der efter få målt blodsukker - og så det samme igen 2 timer efter. Og sandsynligvis vil vi så blive indlagt på neonatal med ham i minimum et døgn - med mindre de 2 første blodsukkertal er helt normale. Har nogen prøvet det? Er det gået ud over jeres amning, at barnet har startet ud med mme i stedet for at blive lagt til brystet efter fødslen? Hvor længe har I evt. været indlagt bagefter osv.?
Endelig så er jeg kommet til at tænke over, hvad det kan have af langtidseffekt for barnet, at moderen har haft graviditetssukkersyge (det fik jeg ikke spurgt JM om). Har jeres børn selv fået sukkersyge eller haft/fået andre mén af det?
Håber på at høre fra nogle, der har været igennem et graviditetssukkersygeforløb, hvordan fødslen gik, og om der var komplikationer efter fødslen - og evt. senere...
Knus og tak fra en bekymret højgravid
Først vil jeg lige berolige dig lidt.
Børn får normalt ikke nogle problemer efter moderens graviditetssukkersyge.
Det de kan få mén af, er det lave blodsukker lige efter fødslen, og det holder man så godt øje med og giver MME med det samme og derefter hver anden time.
Man kalder det at Early-feed'e dem.
Som du skriver, så skal der være et vist antal normale målinger i træk, før man slipper mor og barn løs, dvs hjemsender dem.
Det er også ret usædvanligt at der bliver nogle problemer med efterfølgende amning, men du skal være forberedt på, at du fortsat skal give lidt MME indtil din egen mælkeproduktion er kommet ordentligt igang, for din trold vil være sulten...meget sulten og hurtigt, når h*n er vant til at få mad fra starten, og hvis du så tager hjem, med bryster der endnu ikke producerer nok, så får man jo en masse græderi.
Så gør det at du hele tiden sørger for at trolden får hvad du har, og derefter tanker op med MME.
Snak med personalet på fødeafdelingen om hvordan og hvorledes, evt tag kontakt til SP INDEN du føder, og få en snak med hende også, så du er vel forberedt.
Men ellers skal du ikke gå og bekymre dig.
Der er hånd om dig, og er der fare for, at din bebs bliver for stor, jamen så tager man også hånd om det.
Sørg for at passe godt på dig selv både nu og efter fødslen..der kan godt gå lidt tid inden din krop har normaliseret sig, så hold fortsat diæten, indtil du er stabiliceret i normalt leje igen.
Du kan senere i livet udvikle Diabetes 2, så læg dit liv lidt om, se at få tabt dig, hvis du er overvægtig, og hold så vidt mulig en sukkerfri og fornuftig kost, så kan du udsætte risikoen væsentligt.

Kærligst
Sussie