barn og svigerfamilie

Nu er det sådan at kæresten og jeg ser max. hans familie 2 gange pr. md. hvor imod vi ser mine forældre flere gange om ugen og dette har vi det godt med. Men så er mit spørgsmål hvad er jeres erfaring fra da i fik børn, begyndte svigerfamilien så pludselig at komme hele tiden og hvis ja hvordan håndterede I det? Jeg frygter virklig jeg ender med at blive meget sur på dem, da vi slet ikke er af samme meninger om noget som helst. 

Anonym skriver:

Nu er det sådan at kæresten og jeg ser max. hans familie 2 gange pr. md. hvor imod vi ser mine forældre flere gange om ugen og dette har vi det godt med. Men så er mit spørgsmål hvad er jeres erfaring fra da i fik børn, begyndte svigerfamilien så pludselig at komme hele tiden og hvis ja hvordan håndterede I det? Jeg frygter virklig jeg ender med at blive meget sur på dem, da vi slet ikke er af samme meninger om noget som helst. 

Hmmm... Her kommer svigerforældrene lidt oftere end de ellers har gjort.. men ikke sådan helt vildt... De bor på sjælland og vi bor på fyn, så det er ikke super tit at de kigger forbi!

Mine forældre kommer nærmest sjældnere hjem til os end mine svigerforældre, selvom de også bor på fyn.. eller i hvert fald er det nogenlunde samme antal besøg vi får fra begge sider  (Mine forældre bor i Odense, vi bor i Svendborg) Men min mor er så også utroligt dårlig gående...

Så her er det ikke så slemt mht. besøg... tror det kommer an på hvor tæt man bor på dem! Her er det mest min datter og mig, der besøger mine forældre.....

Sådan har vi det også hos os....her ser mine børn farmor og farfar max en gang om måneden eller hver anden måned....og de ser mine forældre næsten hver dag....så svigerfamilien overrender os ikke.....før hen da vi kun have vores datter så hun dem en gang om ugen....men vi bor altså lige 180 km fra hinanden så jeg sagde stop....mener ikke det kunne være rimelig at det var os der skulle komme der hver gang og de kun kom her 1 gang om året og de er friske pensionister og har ikke andet at tage sig til....så nu kommer vi der kun til arrangementer.....og så er det op til dem selv hvor tit de ellers vil se vores børn....det har vagt meget røre, men det er jeg bedøvende ligeglad med....

Anonym skriver:

Nu er det sådan at kæresten og jeg ser max. hans familie 2 gange pr. md. hvor imod vi ser mine forældre flere gange om ugen og dette har vi det godt med. Men så er mit spørgsmål hvad er jeres erfaring fra da i fik børn, begyndte svigerfamilien så pludselig at komme hele tiden og hvis ja hvordan håndterede I det? Jeg frygter virklig jeg ender med at blive meget sur på dem, da vi slet ikke er af samme meninger om noget som helst. 

Min kæreste har ingen forældre tilbage, 2 søskende som vi ser regelmæssigt. Et par gange om måneden, de bor i den anden ende af landet, så det er så ofte som muligt.

Min familie, mor og 2 søskende, ser vi næsten hver eneste dag. Vi bor lag på lag i den samme etageejendom så vi spiser sammen, drengen tager selv på visit nede ved mormor og moster. Nyder det..

For jeg synes man burde være så voksen at man kunne begrave stridspunkter og samles omkring det lille væsen man alle elsker. Jeg er rigtig ked af min kærestes far aldrig møder hans barnebarn, han har en stor del af ansvaret for min kæreste og jeg stadig er sammen idag og jeg ville elske at kunne give min dreng den fantastiske mand som farfar.

Synes tit jeg især hører kvinder der brokker sig over svigerfamiliens interesse i barnet, lidt som om man glemmer man ikke selv er 100% ansvarlig for baby's ankomst, lidt glemmer at farmor også har følelser for hendes barnebarn. Det synes jeg er en skam.

Jonatansmor skriver:

For jeg synes man burde være så voksen at man kunne begrave stridspunkter og samles omkring det lille væsen man alle elsker. Jeg er rigtig ked af min kærestes far aldrig møder hans barnebarn, han har en stor del af ansvaret for min kæreste og jeg stadig er sammen idag og jeg ville elske at kunne give min dreng den fantastiske mand som farfar.

Synes tit jeg især hører kvinder der brokker sig over svigerfamiliens interesse i barnet, lidt som om man glemmer man ikke selv er 100% ansvarlig for baby's ankomst, lidt glemmer at farmor også har følelser for hendes barnebarn. Det synes jeg er en skam.

Hvor er jeg bare enig med dig - jeg synes også, at mange mødre herinde har en uendeligt lav tolerancetærskel over for deres svigerforældre, og at børnene indimellem bliver brugt som en slags magtmiddel. Man har jo et fantastisk stærkt kort på hånden, når man direkte eller indirekte kan true svigerforældrene med, at de ikke får lov at se deres barnebarn...

Jeg forstår så heller ikke, hvor mændene er henne i disse konflikter. Makker de allesammen ret og lader deres barns mor suverænt bestemme, om farmor og farfar er in eller yt?

Det kan jo ikke passe, at det er SÅ udbredt, at farforældrene er HELT galt på den, mens morforældrene generelt er ok.

Her vil jeg sige det er manden der har taget beslutningen, da hans blev tæsket af hans far som lille og i alt den tid han har været sygmeldt fra sit arbejde og han har haft brug for at snakke har de ikke været der, men det har mine forældre. Så på´dette punkt er jeg bestemt ikke enig i manden ikke siger noget her hjemme, det var hans valg og jeg må ærligt indrømme jeg bakker ham op. For det kan ikke passe man skal behandle sit barn sådan.