Bange?

Som overskriften siger: Er i bange? er i ikke bange for at tingene går galt? at barnet ender med at forsvinde ud i ingenting, og at i så står tilbage tomme, og skal starte forfra? Jeg er dødsens angst! Sidst mistede jeg pga. missed abortion. og nu - for en måned siden vandt jeg babyudstyr for 23.000 kr. 1 uge efter testede jeg positivt, og nu har jeg vundet et kurophold til 10.000 kr.. tænker at heldet, skæbnen og gud næppe er SÅÅ gavmilde at jeg også får mit ønskebarn får svar på fredag, men synes pludselig der er længe til :/

Frk P. skriver:

Som overskriften siger: Er i bange? er i ikke bange for at tingene går galt? at barnet ender med at forsvinde ud i ingenting, og at i så står tilbage tomme, og skal starte forfra? Jeg er dødsens angst! Sidst mistede jeg pga. missed abortion. og nu - for en måned siden vandt jeg babyudstyr for 23.000 kr. 1 uge efter testede jeg positivt, og nu har jeg vundet et kurophold til 10.000 kr.. tænker at heldet, skæbnen og gud næppe er SÅÅ gavmilde at jeg også får mit ønskebarn får svar på fredag, men synes pludselig der er længe til :/

Jeg er rigtig bange for at miste tænker på det rigtig meget og det fylder en del herhjemme for tiden

Jeg tror det er helt normalt at gå og være bange... Har selv været meget bange og nervøs i denne graviditet fordi jeg har mistet to gange før og det fylder da stadig trodse snart går ind i uge 21 og mærker hendes små puf hver dag... Tror det er meget naturligt... Og selvom det er svært kan man kun prøve at slappe af og fokusere på det gode men jeg ved det er rigtig svært... Og det blir ikke lettere når man har prøvet at miste...

Men er sikker på den lille spire nok skal blive derinde denne gang


knus

I min første gravilitet var jeg hunde angst for og miste også efter fødslen. Både min mor og min mormor mistede deres første i 8mdr begge drenge, så jeg havde mange maridt og turde ikke glæde mig så meget som jeg ville. Har så først for nylig fundet ud af at det var fordi de begge levede i et forhold hvor de blev slået så jeg havde ikke noget og være bange for. Efter fødslen var jeg længe bange for vuggedød. Denne her gang har jeg haft nemmere ved og glæde mig og jeg er heller ikke bange for vuggedød . Men forstår dig udmærket godt specielt når du før har mistet håber på det bedste for dig og den lille spirer. Og tillykke med premieren bare det var mig<3

Pyhh kender godt følelsen!!! Jeg har det på samme måde!! Er nygravid og det murre lidt engang imellem så bliver jeg sku også nervøs knus til dig!!

Er også meeeeget bekymret, og siden jeg har testet positiv er det en blanding af glæde og bekymring. 

Prøver at tænke positive tanker og sige til mig selv at selvfølgelig blir den der og der sker ikk noget, men kan ikke undgå at bekymre mig. Men helt ærligt så burde man ikke bekymre sig, før der er noget at bekymre sig om  

-Held og lykke med på fredagEr sikker på den har det fint og vokser sig stor og stærk

Uh jeg ved hvordan du har det - jeg var SÅ bange lige fra jeg fik de 2 første streger, og jeg er da stadig bange for at der sker hende noget, nu er det blot andre bekymringer efter jeg er blevet mor. 

Jeg tror det er ganske naturligt at være bange for at miste, når man er gravid 

Jeg vil ikke sige at jeg har været desideret bange. Men har været nervøs for at noget skulle gå galt. Nu er jeg 29+2 med lillesøster og mærker hende hver dag, så nu ved jeg jo at hun har det godt.

Jeg har hele tiden både da jeg ventede Silas og i denne graviditet sagt til mig selv, at er der noget der går galt, så er det fordi barnet fejler noget og det derfor er naturen der går sin gang.

Det er lidt hårdt at tænke sådan, men det har hjulpet mig til at slappe lidt af og bare nyde at være gravid.

Det er ikke fordi vi har haft nemt ved at blive gravide. Det tog 2 år og 3 måneder inden vi havde den første positive test. Her anden gang var slusserne vist bare åbne for Silas var kun 5 måneder da vi fandt ud af at jeg er gravid igen.

Frk P. skriver:

Som overskriften siger: Er i bange? er i ikke bange for at tingene går galt? at barnet ender med at forsvinde ud i ingenting, og at i så står tilbage tomme, og skal starte forfra? Jeg er dødsens angst! Sidst mistede jeg pga. missed abortion. og nu - for en måned siden vandt jeg babyudstyr for 23.000 kr. 1 uge efter testede jeg positivt, og nu har jeg vundet et kurophold til 10.000 kr.. tænker at heldet, skæbnen og gud næppe er SÅÅ gavmilde at jeg også får mit ønskebarn får svar på fredag, men synes pludselig der er længe til :/

kender det alt for godt, jeg er stadig bange for at miste min lille skat, der går ikke en dag uden at jeg skænker den lille en tanke, og jeg bliver helt panisk hvis jeg ikke mærker hende med min. en times mellemrum  

men på trods af en masse ting i  løbet af graviditeten som kunne tyde på at nu går det galt, alt fra blødninger til et næsten psykisk sammenbrud af bekymring, så har jeg hende stadig hos mig, men man stopper nok desværre ikke med at bekymre sig, nogensinde, for det er ens kæreste "eje" fra man ser de to streger, og så resten af ens liv.. 

jeg er sikker på at skæbnen nok skal være SÅ meget med dig at du får dit ønskebarn nu timingen er jo bare perfekt... 

Frk P. skriver:

Som overskriften siger: Er i bange? er i ikke bange for at tingene går galt? at barnet ender med at forsvinde ud i ingenting, og at i så står tilbage tomme, og skal starte forfra? Jeg er dødsens angst! Sidst mistede jeg pga. missed abortion. og nu - for en måned siden vandt jeg babyudstyr for 23.000 kr. 1 uge efter testede jeg positivt, og nu har jeg vundet et kurophold til 10.000 kr.. tænker at heldet, skæbnen og gud næppe er SÅÅ gavmilde at jeg også får mit ønskebarn får svar på fredag, men synes pludselig der er længe til :/

Jeg har enlig ikke været så bange for at miste, men til gengæld er jeg panisk angst for at det barn der kommer fejler et eller andet, hjerneskade, alt hvad man nu lige kan komme på.

Jeg har hele tiden sagt til mig selv at hvis barnet gik til grunde, var der en grund, og at det var godt kroppen så sagde fra. Men når man har født, er der ingen vej tilbage. Ved godt at man vil elske barnet lige så meget, men det er en skræmmende tanke.

Men også det eneste "uhyggelige" ved at være gravid