Så kom opringningen...

I fredags sad jeg og snakkede med Allan om min bio-far. jeg havde ikke set ham længe.. mit eget valg af mange grunde, men han er dybt begravet i mit hjerte. Jeg ville være ked af hvis han skulle dø uden at jeg var der......
Det gik mig virkelig på.!!!

I dag omkring middagstid bliver jeg ringet op af min faster, som jeg ellers ikke snakker med, andet end et par gange om året.. max.

Min bio-far er død i morges kl. 6.30. Han havde selv ringet efter falck i morges, da han blødte fra endetarmen.. og da de kom var han stadig ved bevidsthed. Da de flyttede på ham begyndte det at løbe ud i begge ender og han fik hjertestop. Han havde et brev på sig hvor der stod hvem der skulle kontaktes i tilfælde af død.. Mon ikke han har vidst at han skulle dø....
Jeg har ikke set ham i 5½ år, men han har en stor plads i mit hjerte..
Så jeg kunne ikke lade ham ligge der helt alene ....

Jeg er ikke længere hans datter på papiret, da min stedfar har adobteret mig.
Men alligvel var sygeplejeskerne på bispebjerg søde og rare til at finde ud af hvad der var sket og hvor han lå. Og overraskende nok fik jeg tilbud om at komme ud og se ham. Det tog jeg imod.....
Jeg fik også en snak med sygeplejesken om hvem der havde bragt ham ind og om der havde været nogen om ham. Det betød meget for mig at den sygeplejeske, som havde gjort ham klar, var sød.. for så havde der været en kærlig person om ham lige efter han var død.
Jeg er rigtig glad for at jeg tog derud... Han var pæn og ren. Hvidgul i huden og grå i skægget, men det var min far.
Jeg fik sagt ordentligt farvel. Aet ham på kinden, strøget ham over håret og grædt en masse tårer. Jeg er sikker på at han godt kunne fornemme at jeg var der, selv om han var væk.... Jeg fik også bandet lidt af mig selv for ikke at have været hos ham. Jeg kunne jo godt lide ham, men han var alkoholiker og løgner, så et eller andet sted valgte han jo selv fra. Men alligevel...

Jeg fik et skaktårn som havde ligget på hans mave da han blev bragt ind af falck. Hvorfor det lå der og hvad det betyder aner jeg ikke... men den bliver gemt til evig eje. Det er det eneste jeg har fra ham. Bortset fra min arvede kreativitet... og min lidt flade næseryg.

Nu skal jeg igang med alt det praktiske eller bare overlade det til kommunen.
Kan bare ikke rigtig have at han ikke skal have en ordentlig begravelse og have spraymalet sin kiste lyserød med en guldstjerne på, som han ønskede sig allermest.... Han ville ikke brændes.
Men jeg har ikke pengene til at efterkomme hans ønske og han havde ikke selv nogen forsikring, der dækker noget...

----En rigtig trist dag!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Det er jeg fanmer ked af at høre Sikke noget pis.

Men ja, selv de mennesker, der har været i vores liv og er i vores liv, som har gjort ting galt, de bor jo i hjertet alligevel...

Er der ikke noget begravelseshjælp at hente?... Eller.. mmm... Det er også bare noget der tager rigtig mange ressourcer Jeg håber du finder ud af det!!!

TAnker og kram!!!

Kære Rikke!!

Hvor er jeg ked af at høre du har mistet din bio-far!!! selvom jeg kan forstå jeres forhold har været kompliceret er det trist at du skulle miste ham!!
Jeg mistede min gamle mormor søndag morgen. Hun var dement, havde en hjernesvulst, en dyb depression og pga parkinsons sad hun i kørestol og havde nærmest intet sprog. Så mest af alt var dte bedst hun fik fred, men man bliver alligevel meget trist, for hun har betydet meget for mig :'-(

Masser af knus og tanker til dig Rikke!!

Julie

Kære Rikke

Det var bestemet ikke en god opringning, men jeg er glad for at du sagde ja til at se ham. Måske kunne i ikke sammen i det her liv, men du fik sikkert sagt noget til ham da du stod der.
Ingen kan leve med en far der lyver, og jeg kan godt forstille mig at det er svært hvis også personen er påvirket af alkohol. Jeg tror såment nok, at du skal komme til at leve videre med din beslutning som du tog dengang.

Ang. begravelse, så har han jo ret til begravelseshjælp fra kommunen.
Der vil da være råd til en kiste, og et sted han kan blive sted til hvile.

Ære være hans minde, og må han se ned til jer i himlen

Mange tanker Helle

-mange tak for jeres søde tanker..

Det har godt nok været en mærkelig dag.. Først opringningen, så ud på skadestuen og se ham... Dernæst en lang samtale med min faster som jeg ikke har set i 19 år. Egentlig meget hyggeligt!
Vi er blevet enige om at få begravelseshjælp fra kommunen, da det åbentbart er den ekstra pension han får udbetalt... og hvis vi kan, så spraymaler vi urnen lyserød.
Jeg har fået ringet til en af dem der stod på brevet og så er der én der har ringet til mig..
Min far havde åbentbart en ven som boede hos ham i ny og næ. Han og min far havde snakket meget om død og hvad der skulle ske. Han var også den eneste, der vist vidste at min far havde uhelbredelig kræft i bugspytkirtlen, blodpropper i benene, malersyndrom og ikke ville ende som grøntsag. Så ville min far hellere selv hjælpe det på vej, så han var sikker på at han ikke vågnede op igen.
Der lå en brik fra et skakspil - et tårn, på hans bryst, da de fik ham ind på skadestuen.
Da jeg snakkede med vennen nævnte jeg det og der blev sukket dybt og sagt "aha".. "så ved jeg godt hvad der er sket.....!"
Det viser sig at min far kun bar den lille skakbrik på sig, når han havde drukket. Og da han fik blodfortyndende medicin forstærkede alkoholen effekten... Så da han fandt ud af at han blødte kraftigt og der kun var én vej, har han drukket en potion alkohol og først ringet efter hjælp, da det var for sent..............
Hans veninde havde kl. 2 i nat drømt at der blev sat blomster på trappen...
Og vennens teori er at min far har været oppe og åbne døren kl. 2 for at sikre sig at falckfolkene kunne komme ind når han ringede.. og det har veninden mærket. Lige som jeg i fredags fik et følelse af ikke at kunne have at han skulle dø alene...
Vennen ved, hvad vi skal i lejligheden efter, da han har overnattet hos min far,når han har været i københavn. Han har nøgle, men vil ikke gå ind uden mig, da der ikke skal være tvivl om at han kun henter sine ting.
Så jeg skal med ham i lejligheden søndag eller mandag. Der ligger nogle få ting af værdi.
Vennen sagde også at min far aldrig har bebrejdet mig at jeg ikke ville se ham. Han kunne godt forstå at det var pga. hans alkoholforbrug og et par andre ting. Og han var sikker på, at min far er blevet rigtig glad for det jeg har gjort for ham idag, der hvor han er nu...For jeg betød alt for ham!!!

Wauw... En historie. Det lyder til at han -trods alt- fik den afgang han ønskede. Smukt syntes jeg.

Jeg syntes det er rigtig dejligt, at I vil spraymale hans urne

Flere kram og tanker!!

Hej Rikke, først vil jeg kondolere rigtig meget.

Men hvor om alting er og jeg har læst dine beskeder, så synes jeg faktisk også at det hele har lidt en smuk slutning.. blev faktisk lidt rørt af det.

Jeg synes du har vist så meget mod og styrke ved at være der og ville være med til alle de ikke så rare ting bagefter og hvor er det dog dejligt at vide at der trods alt har været nogen mennesker i hans liv som her bagefter kan bekræfte dig i at dine gerninger har været med god grund.

Han har været en klog mand din far, han har jo ikke overladt noget til tilfældighederne.. det hele har jo været nøje gennemtænkt.

Rikke jeg håber også at i får malet hans urne lyserød med en stjerne på - det vil være den absolut smukkeste afslutning.

Stort knus Susan

Hej Rikke.... Jeg er super ked af at høre du har mistet din far, det må være hårdt, selvom du ikke har set ham længe.......

Synes også det var en rigtig smuk beretning, og han tager da herfra på en fin måde.... Var jo klar.....

Det der med urnen forstår jeg ikke lige??? Du skriver han ikke ville brændes, men hvorfor så en urne?

Knus

tja... han har skiftet mening flere gange hen over tid.
Det sidste ønske har været at blive brændt og komme på de ukendtes iflg. hans ven Jens...

Ville nu gerne have nået at give ham et knus mens han var i live...
Jeg håber at han kunne mærke at jeg var derinde og ae ham på kinden, selv om han var væk og kold... Han har ihvertfald en stor plads i mit hjerte, men det kan jeg jo ikke fortælle ham nu.. man kan ikke bare sende en sms op til himlen eller helvede... Eller ringe ham op. Han er jo væk!!!
Det var jo trygt og godt at have ham på afstand før, mens jeg vidste at han var i live og havde et par gode venner omkring sig. Jeg vidste han var et sted og fik jeg lyst kunne jeg optage kontakten igen til enhver tid.
Men det er prisen for at sige fra.. Jeg elskede ham overalt på jorden for han var jo min far. Selv om der er sket nogle rigtig dumme ting, så var han jo bare et sølle skravl, der ikke kunne finde sig til rette i livet. Han var bange for at være alene.. og alligevel døde han alene, dog måske med et strejf af eget valg.
Men den er svær at sluge....
Han har aldrig mødt Katrine og Mikkel.
Allan har mødt ham en enkelt gang. Og den ene gang bad han Allan om at passe på mig, da jeg var det dyrebareste han havde......... (eller ikke havde længere...) og det er efterhånden 5½ år siden. Han har altid fortalt mig at han elskede mig højt. Siden har jeg ikke set ham. Kun fået lidt nyt fra hans søster i holstebro med jævne mellemrum...
Mine to fastre kommer til københavn imorgen og skal en tur i kapellet for at se ham... jeg ville så gerne med og se ham igen og evt. få taget et billede af ham.. Men det pokkers arbejde skal også passes. Jeg har ikke været på arbejde siden mandag pga. pandehulebetændelse..... og lovede min chef at komme i morgen. Har slet ikke lyst...