Hvornår stopper det med at være en kamp?

Sovetid står mig langt ud af halsen, det er evig og altid en kamp, følelses det ihvertfald som
Vores søn er meget sensetiv og det afspejles i hans søvn.
Jeg er så træt af det. Vi har prøvet ALT og talt med Sp, læge, afprøvet op til flere anbefalet metoder men det eneste der virker er at tage ham op i bæreselen og gå rundt med ham. Og aften og natten er heller ikke noget at råbe hurra for.
Alle sige at børn skal ud og opleve noget for at blive ordentlig trætte. Men det eneste tidspunkt han sover godt og falder nemt i søvn er hvis vi bare er der hjemme og hygger og der intet særligt sker. Men samtidig er vi jo nød til at komme ud for at han kan lære at håndter det også.
Han er så skøn og dejlig men så snart vi når til sengen klamre han sig til mig med frygten lysende ud af øjnene, vi gør alt for at sengen skal være et rart sted og han elsker også at hygge i den i løbet af dagen men at sove vil han ikke. Han er ikke bare stædig men bange.

Ville ikke rigtig andet end få lidt luft for min frustrationer.
Glæder mig til den dag det slutter

Nu har jeg ikke selv erfaringer med den problematik. Men hvis I har forsøgt alt og han virker bange, så ville jeg tage ham ind på jeres værelse (hvis hans seng står på hans eget værelse), eller flytte ham over i jeres seng, hvis hans egen seng allerede står på jeres værelse. måske det kunne give tryghed indtil han er mere klar til at sove alene?

Ansemusen skriver:

Nu har jeg ikke selv erfaringer med den problematik. Men hvis I har forsøgt alt og han virker bange, så ville jeg tage ham ind på jeres værelse (hvis hans seng står på hans eget værelse), eller flytte ham over i jeres seng, hvis hans egen seng allerede står på jeres værelse. måske det kunne give tryghed indtil han er mere klar til at sove alene?

Tak, han sover lige ved siden af mig i sin seng, om natten kommer Han også ofte op at sove hos mig. Men det virker ikke som om det er sengen han er bange for, mere søvnen i sig selv. Han for ofte maridt som jeg tror skræmmer ham meget, de kommer hvis vi har lavet noget ud over det sædvandlige, i løbet af dagen ligger jeg inde hos ham, klar til at hjælpe ham igennem dem i håb om at ham så kan sove lidt mere.

I er ikke nød til at komme ud, ikke før han er klar.

Noah er, eller var lige sådan, han elskede bare når vi var ude på besøg og gav den fuld gas men det hævnede sig i søvnen, mareridt hvor han vågnede skrigende, urolig søvn, et ulykkeligt barn osv. Vi tog altid hjem tidligt så han kunne falde ned en halv times tid inden han skulle sove kl. 18. Der var ikke ret stor forståelse for det men sådan blev det da han var helt umulig hvis hans rytme blev brudt og han ikke fik sine 12-13 timers søvn.

Nogen børn er bare super sensitive og så må man lytte til hvad de magter. Hvis du føler at din søn ikke kan magte at i render på visit og laver en masse så lad være med det for det hævner sig. Hos Noah blev det ved til han var ca 3 vil jeg tro (kan ikke huske det præcis) og det er først nu da han blev 5 år at vi har rykket hans sovetid fra 18 til 19 da han simpelthen ikke kunne klare dagene i skovbørnehaven uden 12-13timers søvn. Vi har fået mange kommentaer over at han kom så tidligt i seng og at vi var nød til at tage tidligt hjem men det var hans behov.

Puslingen skriver:

Tak, han sover lige ved siden af mig i sin seng, om natten kommer Han også ofte op at sove hos mig. Men det virker ikke som om det er sengen han er bange for, mere søvnen i sig selv. Han for ofte maridt som jeg tror skræmmer ham meget, de kommer hvis vi har lavet noget ud over det sædvandlige, i løbet af dagen ligger jeg inde hos ham, klar til at hjælpe ham igennem dem i håb om at ham så kan sove lidt mere.

Præcis som Lærke!! Det er ikke hverken seng eller omgivelser der skræmmer her, men det at falde i søvn virker som om hun synes er voldsomt og frygteligt

Har ingen gode råd da vi os sover som vinden blæser, men du ved du ikke er alene og jeg er kun en sms,opkald og to broer væk sødeste hvis du har brug for mig

Puslingen skriver:

Tak, han sover lige ved siden af mig i sin seng, om natten kommer Han også ofte op at sove hos mig. Men det virker ikke som om det er sengen han er bange for, mere søvnen i sig selv. Han for ofte maridt som jeg tror skræmmer ham meget, de kommer hvis vi har lavet noget ud over det sædvandlige, i løbet af dagen ligger jeg inde hos ham, klar til at hjælpe ham igennem dem i håb om at ham så kan sove lidt mere.

Præcis som Lærke!! Det er ikke hverken seng eller omgivelser der skræmmer her, men det at falde i søvn virker som om hun synes er voldsomt og frygteligt

Har ingen gode råd da vi os sover som vinden blæser, men du ved du ikke er alene og jeg er kun en sms,opkald og to broer væk sødeste hvis du har brug for mig

kirsti skriver:

I er ikke nød til at komme ud, ikke før han er klar.

Noah er, eller var lige sådan, han elskede bare når vi var ude på besøg og gav den fuld gas men det hævnede sig i søvnen. Vi tog altid hjem tidligt så han kunne falde ned en halv times tid inden han skulle sove kl. 18. Der var ikke ret stor forståelse for det men sådan blev det da han var helt umulig hvis hans rytme blev brudt og han ikke fik sine 12-13 timers søvn.

Nogen børn er bare super sensitive og så må man lytte til hvad de magter. Hvis du føler at din søn ikke kan magte at i render på visit og laver en masse så lad være med det for det hævner sig. Hos Noah blev det ved til han var ca 3 vil jeg tro (kan ikke huske det præcis) og det er først nu da han blev 5 år at vi har rykket hans sovetid fra 18 til 19 da han simpelthen ikke kunne klare dagene i skovbørnehaven uden 12-13timers søvn. Vi har fået mange kommentaer over at han kom så tidligt i seng og at vi var nød til at tage tidligt hjem men det var hans behov.

Tak, når jeg mener vi er nød til at komme ud er det, ting som at gå på legepladsen, lege haven, køre en tur i barnevognen eller handle ind. Vi tager aldrig rigtig på visit fordi han for det så skidt, vi har nærmest mistet hele vores familie fordi vi lytter til vores søn og prøver at skærme ham efter behov. Men samtidig er vi jo blevet anbefalet at træne ham og det er så det vi gør med legeplads også videre. Han kommer i seng kl 18 hver eneste dag da han so jeres søn har et enormt søvn behov.

tanja. skriver:

Præcis som Lærke!! Det er ikke hverken seng eller omgivelser der skræmmer her, men det at falde i søvn virker som om hun synes er voldsomt og frygteligt

Har ingen gode råd da vi os sover som vinden blæser, men du ved du ikke er alene og jeg er kun en sms,opkald og to broer væk sødeste hvis du har brug for mig

Tak søde. Jeg syntes godt nok det er ved at være hårdt. Og min tålmodighed er ikke hvad den har været når jeg ved han er drøn træt og jeg er drøntræt og det kun er mor der dur. Hvornår kommer far fasen?
Hvordan overlever du?
Charlie var alene sin "moster" i 45 minutter sidste uge( det eneste menneske udover mig Tim han har det okay med) de næste 2 dage sov han sammenlagt 5 timer og jeg kan ikke tage ud af handle mere fordi han bare græder og græder. Jeg fatter det ikke
Han kan godt lide sin "moster"

Puslingen skriver:

Tak søde. Jeg syntes godt nok det er ved at være hårdt. Og min tålmodighed er ikke hvad den har været når jeg ved han er drøn træt og jeg er drøntræt og det kun er mor der dur. Hvornår kommer far fasen?
Hvordan overlever du?
Charlie var alene sin "moster" i 45 minutter sidste uge( det eneste menneske udover mig Tim han har det okay med) de næste 2 dage sov han sammenlagt 5 timer og jeg kan ikke tage ud af handle mere fordi han bare græder og græder. Jeg fatter det ikke
Han kan godt lide sin "moster"

har sendt dig en sms du kære

Jeg går ud fra at det mere eller mindre altid har været et problem med søvnen? Vi har lige haft en periode på omkring 2 mdr. (17-19 mdr) hvor vores datter KUN ville falde i søvn på os eller i vores seng. SÅ frustrerende! Næsten på hndes 19 mdrs. "fødselsdag" kunne jeg lægge hende i hendes egen seng igen, dog var jeg nødt til at sidde på hendes værelse til hun sov. Og nu, 2 uger senere, kan jeg lægge hende og gå.

Så, hvis det er blevet værre, så KAN det være han er inde i samme fase som min datter lige har været igennem?

Du skal ihvertfald lige have et kram - for F... hvor er det bare hårdt!