Er det uansvarligt eller ansvarligt???

Hej piger.

Jeg står her i en svær situation.

Sagen er den at mig og min kæreste venter barn til april.

Vi har pt. 1 stor hund + 2 katte- og jeg synes (hvilket jeg længe har gjort), at det er for mange dyr/for stort et ansvar, da de ikke er helt opdragede)

For det første: Hunden er hans, så den kan jeg egentligt ikke sige så meget til. Dog er den nervøs, og angst for alle andre mennesker (samt biler/busser m.m.).. Derfor er jeg jo nervøs for, hvordan den vil komme til at reagere med et barn i huset.

Dernæst har vi jo de to katte- og den ene (hannen) vil jeg godt have solgt.

Hankatten er kastereret, og har igennem længere tid hoppet op på køkkenborde (har en KAMP med den), samt vælter vaser/skåle, ja stort set ALT ned om natten selv om det står oppe over hylderne ude i køkkenet. Den miauver konstant pga. mad (vækker os hver morgen), og kræver i det hele taget KONSTANT vågenhed- skal hele tiden være efter den + lukke den inde når vi spiser. Skal også gemme den anden kats madskål så ikke den æder det hele. Den anden kat (hunnen) passer sig selv- hun er rolig, kælen, og kommer ud et par timer om dagen, hvorfor at vi får stor nydelse ud af den.

Jeg vil godt sælge hankatten- har igennem flere måneder følt mig nedkørt og stresset over alle dyrene (specielt den), da vi bor i en lille lejlighed og faktisk aldrig kan slappe af uden at være opmærksom. Jeg tænker at vi nu skal have et barn, og derfor bliver nød til at aflaste os lidt mht. alle dyrene. Har allerede fundet en sød veninde som kan tage ham. DER ER BARE FOR MEGET OM ØRENE HELE TIDEN  Og vil jo godt kunne give barnet den fulde opmærksomhed når det kommer.

MEN min kæreste siger jeg er UANSVARLIG fordi jeg vil skille mig af med den ene kat, og spørger ind til hvordan jeg så vil klare et barn som ikke opfører sig ordenligt- det har jo intet med hinanden at gøre!! 

Synes faktisk at det er et modent valg, i den forstand at jeg tager stilling til vores livsituation omkring hvorvidt at vi kan magte 3 dyr og et barn, når vi i forvejen har så meget at se til- så er 2 dyr altså lettere!

Er det mig som er helt ude "at skide"?

Er jeg en dårlig person fordi at jeg ikke magter alle 3?? Det mener han ihvertfald

Mange hilsner .. Mig .

Anonym skriver:

Hej piger.

 

Jeg står her i en svær situation.

 

Sagen er den at mig og min kæreste venter barn til april.

Vi har pt. 1 stor hund + 2 katte- og jeg synes (hvilket jeg længe har gjort), at det er for mange dyr/for stort et ansvar, da de ikke er helt opdragede)

For det første: Hunden er hans, så den kan jeg egentligt ikke sige så meget til. Dog er den nervøs, og angst for alle andre mennesker (samt biler/busser m.m.).. Derfor er jeg jo nervøs for, hvordan den vil komme til at reagere med et barn i huset.

Dernæst har vi jo de to katte- og den ene (hannen) vil jeg godt have solgt.

Hankatten er kastereret, og har igennem længere tid hoppet op på køkkenborde (har en KAMP med den), samt vælter vaser/skåle, ja stort set ALT ned om natten selv om det står oppe over hylderne ude i køkkenet. Den miauver konstant pga. mad (vækker os hver morgen), og kræver i det hele taget KONSTANT vågenhed- skal hele tiden være efter den + lukke den inde når vi spiser. Skal også gemme den anden kats madskål så ikke den æder det hele. Den anden kat (hunnen) passer sig selv- hun er rolig, kælen, og kommer ud et par timer om dagen, hvorfor at vi får stor nydelse ud af den.

Jeg vil godt sælge hankatten- har igennem flere måneder følt mig nedkørt og stresset over alle dyrene (specielt den), da vi bor i en lille lejlighed og faktisk aldrig kan slappe af uden at være opmærksom. Jeg tænker at vi nu skal have et barn, og derfor bliver nød til at aflaste os lidt mht. alle dyrene. Har allerede fundet en sød veninde som kan tage ham. DER ER BARE FOR MEGET OM ØRENE HELE TIDEN  Og vil jo godt kunne give barnet den fulde opmærksomhed når det kommer.

MEN min kæreste siger jeg er UANSVARLIG fordi jeg vil skille mig af med den ene kat, og spørger ind til hvordan jeg så vil klare et barn som ikke opfører sig ordenligt- det har jo intet med hinanden at gøre!! 

Synes faktisk at det er et modent valg, i den forstand at jeg tager stilling til vores livsituation omkring hvorvidt at vi kan magte 3 dyr og et barn, når vi i forvejen har så meget at se til- så er 2 dyr altså lettere!

Er det mig som er helt ude "at skide"?

Er jeg en dårlig person fordi at jeg ikke magter alle 3?? Det mener han ihvertfald

 

Mange hilsner .. Mig .

Du er ikke en dårlig person , og jeg forstår dig godt .. 

Når så det er sagt , er der så ikke mulighed for kattene kan komme afsted sammen , til samme sted ? Det er syns og skille dem ad hvis de har gået sammen længe 

Efter vi fik hankatten kastereret har deres forhold ikke været særlig godt- hunkatten væser og langer ud efter ham mange gange i døgnet, så tror han ville have det bedst som enekat, eller med andre katte som kan med ham :/ ...

Nej tvært imod.

Du er MEGET ansvarlig.
Desuden er det synd at have hele 3 dyr i en lejlighed.

Din hankat er uden tvivl meget stresset, pga manglende ro og plads, det er derfor den opfører sig som den gør, så den bedste løsning for jer alle vil bestemt være at komme af med den til et godt hjem, hvor den kan få et bedre liv.

Og efter min mening burde I også se at komme af med hunden, hvis den er så nervøst anlagt..en sådan hund kan i bare stress bide et lille barn, så jeg ville ikke turde beholde den.

Og så bare beholde den sidste rolige mis.

Kærligst
Sussie

Jeg synes også, at I skal skaffe jer af med alle dyrene, i min verden hører det ingen steder hjemme at have så mange dyr OG en ny baby i en lille lejlighed, det er synd for alle parter, og man beder da nærmest om frustrationshandlinger fra dyrenes side, når I skal til at bruge rigtig mange timer og energi på den lille ny og ikke kan overkomme at behandle dyrene, som de bør behandles, du erkender jo selv, at det er svært nu - og det bliver meget værre.

Hunden er vel ikke hans? Det er vel jeres? I bor sammen og venter barn, og så kan det ikke nytte noget, at man ikke kan finde ud af at træffe fælles beslutninger om alt, og det indbefatter altså også en voksen indgangsvinkel til det at have en nervøs, angst hund i en lille lejlighed med et spædbarn, dårlig cocktail. Jeg kan sagtens forstå, at han har svært ved at skille sig af med hunden og holder af den, men det er også på tide at blive enige om prioriteter og finde en løsning omkring jeres dyr.

Good luck.