Jeg føler mig snydt :(

hej

Jeg "fødte" for snart 10 måneder siden min skønne søn, men det var MEGET mod min vilje med ks kan kom til verdenen.
her her histoien bag mit ks;

Jeg har type 1 diabetes så jeg blev fulgt MEGET tæt under min graviditet hvilket jeg er lykkelig over men da jeg kom til min igangsættelses samtale d. 6/1-'11 blev jeg først tilset af en jordmor der skønnede min baby til at veje ca 3500g, senere på dagen blev jeg så scannet og der sagde vægten lige pludselig 4750g ca jeg tror nu nok jeg var forvirret..
da jeg så endelig kom ind og talte med min fødsels læge og diabetes læge mente de at et ks ville være det bedste, men fødsels lægen ville da også gerne lige mærke på min mave og hun skønnede baby til at være omkring de 41-4200g.. 
efter noget snakken frem og tilbage fik hun aftalt med op.gangen at jeg skulle have mit ks den 12/1-'11..

lige siden har jeg fortrudt at jeg ikke stod fast ved at jeg selv ville føde ham og jeg bliver trist når jeg ser en fødsel, høre om en fødsel eller læser om en fødsel herinde..

min kæreste kan slet ikke sætte ig ind i hvordan jeg har det, men som han siger så ville han hvis kan var kvinde være glad for at få ks, men han kender jo ikke den føelse jeg sidder med, jeg har altid set frem til den dag hvor jeg selv kunne føde mit barn og jeg fler bare at den oplevelse blev taget fra mig

jeg ved ikke om det jeg skriver giver mening for andre end mig, men det er nu dejligt at få skrevet det ned..

kram Rikke STOLT mor til Frej

Harkkert skriver:

hej

Jeg "fødte" for snart 10 måneder siden min skønne søn, men det var MEGET mod min vilje med ks kan kom til verdenen.
her her histoien bag mit ks;

Jeg har type 1 diabetes så jeg blev fulgt MEGET tæt under min graviditet hvilket jeg er lykkelig over men da jeg kom til min igangsættelses samtale d. 6/1-'11 blev jeg først tilset af en jordmor der skønnede min baby til at veje ca 3500g, senere på dagen blev jeg så scannet og der sagde vægten lige pludselig 4750g ca jeg tror nu nok jeg var forvirret..
da jeg så endelig kom ind og talte med min fødsels læge og diabetes læge mente de at et ks ville være det bedste, men fødsels lægen ville da også gerne lige mærke på min mave og hun skønnede baby til at være omkring de 41-4200g.. 
efter noget snakken frem og tilbage fik hun aftalt med op.gangen at jeg skulle have mit ks den 12/1-'11..

lige siden har jeg fortrudt at jeg ikke stod fast ved at jeg selv ville føde ham og jeg bliver trist når jeg ser en fødsel, høre om en fødsel eller læser om en fødsel herinde..

min kæreste kan slet ikke sætte ig ind i hvordan jeg har det, men som han siger så ville han hvis kan var kvinde være glad for at få ks, men han kender jo ikke den føelse jeg sidder med, jeg har altid set frem til den dag hvor jeg selv kunne føde mit barn og jeg fler bare at den oplevelse blev taget fra mig

jeg ved ikke om det jeg skriver giver mening for andre end mig, men det er nu dejligt at få skrevet det ned..

kram Rikke STOLT mor til Frej

Jeg er ked af at høre at du har det sådan
Det vigtigste er jo i bund og grund at din søn er sund og rask.

Hvis du skulle få et barn mere, kan du jo prøve at holde fast på, at du gerne vil føde selv, og se om du så ikke kan få oplevelsen dér.

Jeg fik selv KS, akut2, og det har jeg det fint med. Men situationen var også anderledes. Der var lagt op til en normal fødsel, men endte med KS pga. dårlig hjertelyd. Min søn havde ikke overlevet en normal fødsel, og måske derfor har jeg det fint med beslutningen om at det blev KS.

Stort  til dig

 

Harkkert skriver:

hej

Jeg "fødte" for snart 10 måneder siden min skønne søn, men det var MEGET mod min vilje med ks kan kom til verdenen.
her her histoien bag mit ks;

Jeg har type 1 diabetes så jeg blev fulgt MEGET tæt under min graviditet hvilket jeg er lykkelig over men da jeg kom til min igangsættelses samtale d. 6/1-'11 blev jeg først tilset af en jordmor der skønnede min baby til at veje ca 3500g, senere på dagen blev jeg så scannet og der sagde vægten lige pludselig 4750g ca jeg tror nu nok jeg var forvirret..
da jeg så endelig kom ind og talte med min fødsels læge og diabetes læge mente de at et ks ville være det bedste, men fødsels lægen ville da også gerne lige mærke på min mave og hun skønnede baby til at være omkring de 41-4200g.. 
efter noget snakken frem og tilbage fik hun aftalt med op.gangen at jeg skulle have mit ks den 12/1-'11..

lige siden har jeg fortrudt at jeg ikke stod fast ved at jeg selv ville føde ham og jeg bliver trist når jeg ser en fødsel, høre om en fødsel eller læser om en fødsel herinde..

min kæreste kan slet ikke sætte ig ind i hvordan jeg har det, men som han siger så ville han hvis kan var kvinde være glad for at få ks, men han kender jo ikke den føelse jeg sidder med, jeg har altid set frem til den dag hvor jeg selv kunne føde mit barn og jeg fler bare at den oplevelse blev taget fra mig

jeg ved ikke om det jeg skriver giver mening for andre end mig, men det er nu dejligt at få skrevet det ned..

kram Rikke STOLT mor til Frej

Jeg kender det udemærket godt, for har selv præcis samme følelse.
Fik min datter for 8 måneder siden ved ak pga. moderkageløsning og det var jo bare slet ikke sådan det skulle være Og ligegyldigt hvor meget folk prøver at trøse en i deres bedste mening, så sidder følelsen der bare stadig.

Du er meget velkommen til at skrive en pb, for måske kan vi hjælpe hinanden.

Jeg forstår helt sikkert godt dine frustrationer da fødselen er noget man både frygter, men også ser meget frem til.. For JA, det er en kæmpe ting at gå glip af den følelse det er..

MEN så vil jeg så vende det om og sige at jeg lille ønske jeg var blevet tvunget til at få et ks. Jeg havde en normal, men laaaaang fødsel, og min krop har bare ikke været velfungerende siden.... 1½ år nu

Jeg har haft meget ondt i mit underliv, og kunne ikke have sex i et år efter grundet smerter, og så brækkede jeg mit haleben undervejs også, som gør at jeg i dag ikke kan sidde i mere end 5 min. af gangen.. Jeg har godt nok kontorarbejde, men der står jeg så op det meste af dagen..

Så jeg ville ønske at jeg havde fået et kejsersnit i stedet, så kunne være fri for at de varige men der er efter fødslen...

Jo den følelse er vel meget normalt..sådan følte jeg det også 2 gang..

har haft svangerskabsforgiftning begge gange; første gang i svær grad og anden gang i mildere grad..

Min første fødsel var i uge 28 -et akut (gult) kejsersnit, som jeg var indforstået med da det skulle gå ret hurtigt, så ingen pardon..og bettepigen vejede kun 648 g så hun ville ikke have overlevet en almindelig fødsel..(at hun så døde af noget andet senerehen er en anden historie..) jeg var tilstede og fik fortalt alt hvad der foregik, så et ok ks selvom det var akut..

Ville så gerne prøve at føde naturligt hvis muligheden var der..

2 gang blev jeg sat igang med stikpille om morgenen..henad ved aftenstid mærker jeg et kæmpesmæld i maven og får total ondt..det viser sig så at min livmoder er bristet ( blev ret hurtig gravid efter 1 graviditet)..og nu skal det gå superstækrt..jeg kommer i fuld narkose og får sub akut kejsersnit (rødt)..da min datter bliver født er hun livløs og har haft iltmangel..hun kommer i hypotermibehandling og har indtil dd ingen men..

altså nu har jeg fået disse to akutte ks og ville ikke ikke være dem foruden..har nu en aftale med sygehuset om et planlagt ks 3 uger før tid..de tør ikke løbe nogen risiko..er jeg faktisk indforstået med og sådan må det bare være..jo, jeg føler mig snydt for en naturlig fødsel, men har lært at leve med det..

 

 

Akut kejsersnit
I tilfælde af akut opståede komplikationer i graviditeten eller under fødslen, kan det blive nødvendigt at foretage et akut kejsersnit.
I de fleste tilfælde skyldes det, at barnet har brug for at blive forløst inden for relativ kort tid. I andre tilfælde kan det være knap så akut og eksempelvis skyldes, at fødslen ikke skrider fremad trods indgreb med vestimulerende medicin osv.
De akutte kejsersnit foretages på fødegangen, hvor der er en operationsstue til dette formål. De opdeles i tre grader afhængig af, hvor hurtigt det skal foregå – grønt, gult og rødt kejsersnit.
Grønt kejsersnit Vi tilstræber at påbegynde et grønt kejsersnit inden for max. en time, dvs. at der er god tid til at informere undervejs. Et grønt kejsersnit skyldes oftest, at fødslen ikke vil skride fremad, fx pga. et stort barn, en uregelmæssig hovedpræsentation, et snævert bækken eller andet.
Ved et grønt kejsersnit vil der være tid til at få anlagt rygbedøvelse (spinalbedøvelse), og din partner vil kunne være med til kejsersnittet.
På fødegangen vil du få anlagt drop og kateter, og den øverste del af din kønsbehåring vil blive fjernet, inden du bliver kørt på operationsstuen.
Hvis du har veer, vil du få vehæmmende medicin.
Gult kejsersnit Vi tilstræber at påbegynde et gult inden for 20 minutter, dvs. at tingene går forholdsvis hurtigt, og det kan være svært at nå at give en meget dybdegående information, før kejsersnittet er overstået. Der vil ved et kejsersnit som dette altid være en børnelæge tilstede.
Afhængig af situationen vil der som regel være tid til at få anlagt rygbedøvelse (spinalbedøvelse), og din partner vil kunne være med til kejsersnittet.
I enkelte tilfælde er det dog nødvendigt at lægge dig i fuld narkose pga. den begrænsede tid, og i de tilfælde vil din partner blive bedt om at vente uden for operationsstuen.
På fødegangen vil du få anlagt drop og katheter, og den øverste del af din kønsbehåring vil blive fjernet, inden du bliver kørt på operationsstuen. Hvis du har veer, vil du få vehæmmende medicin.
Rødt kejsersnit Et rødt kejsersnit udføres hurtigst muligt, dvs. at der kun er tid til at give sparsom information undervejs.
Oftest vil man køre direkte på operationsstuen og gøre klar til fuld bedøvelse. Der vil altid være en børnelæge tilstede, og der vil være stor sandsynlighed for, at dit barn skal på neonatalafdelingen til observation eller behandling.
Ved et rødt kejsersnit vil din partner ikke kunne deltage. Han vil få barnet at se hurtigst muligt, og hvis barnet skal flyttes på neonatalafdeling, er han meget velkommen til at følge med.

Harkkert skriver:

hej

Jeg "fødte" for snart 10 måneder siden min skønne søn, men det var MEGET mod min vilje med ks kan kom til verdenen.
her her histoien bag mit ks;

Jeg har type 1 diabetes så jeg blev fulgt MEGET tæt under min graviditet hvilket jeg er lykkelig over men da jeg kom til min igangsættelses samtale d. 6/1-'11 blev jeg først tilset af en jordmor der skønnede min baby til at veje ca 3500g, senere på dagen blev jeg så scannet og der sagde vægten lige pludselig 4750g ca jeg tror nu nok jeg var forvirret..
da jeg så endelig kom ind og talte med min fødsels læge og diabetes læge mente de at et ks ville være det bedste, men fødsels lægen ville da også gerne lige mærke på min mave og hun skønnede baby til at være omkring de 41-4200g.. 
efter noget snakken frem og tilbage fik hun aftalt med op.gangen at jeg skulle have mit ks den 12/1-'11..

lige siden har jeg fortrudt at jeg ikke stod fast ved at jeg selv ville føde ham og jeg bliver trist når jeg ser en fødsel, høre om en fødsel eller læser om en fødsel herinde..

min kæreste kan slet ikke sætte ig ind i hvordan jeg har det, men som han siger så ville han hvis kan var kvinde være glad for at få ks, men han kender jo ikke den føelse jeg sidder med, jeg har altid set frem til den dag hvor jeg selv kunne føde mit barn og jeg fler bare at den oplevelse blev taget fra mig

jeg ved ikke om det jeg skriver giver mening for andre end mig, men det er nu dejligt at få skrevet det ned..

kram Rikke STOLT mor til Frej

Jeg forstår dig rigtig godt. Jeg skal med høj sansynlighed have PKS da min moderkage ligger foran livmorhalsen.

Jeg er helt med på at jeg ikke kan føde selv, når den nu ligger der, men er alligevel utolig skuffet og ked af at jeg ikke får lov til at prøve at gå i fødsel og føde vores længe ventet pige selv.

Alle som jeg møder siger at det jo er meget godt at vide det på for hånd så vi kan forberede os på det, men synes bare ikke det hjælper så meget.

Jeg tror, at det er helt normalt at føle sig snydt.
Men det ændrer jo ikke på, at man står med den følelse...

Jeg blev selv sat igang pga. en svangerskabsforgiftning, der udviklede sig hurtigt og voldsomt.

Efter at have været i fødsel i 19 timer finder læge og JM ud af, at jeg ikke kan føde selv, da jeg har for snævert bækken.
Så jeg ender med et KS.

Efterfølgende oplevede jeg stor sorg og havde en gennemgående følelse af at være en stor fiasko som kvinde.
Jeg kunne ikke dét, som vi kvinder er skabt til.

Og ja, ens barn er kommet til verden og det er det mest fantastiske nogensinde, så kan det stadig nage.
Jeg synes, at følelsen bliver bedre med tiden og jeg tænker sjældent over det.

Jeg håber, at det samme vil gøre sig gældende for dig.
 

Du er bestemt ikke ene om den følelse.

Mit første barn blev født i uge 31+5 ved AKS(gult) grundet HELLP, det var slet ikke på tale om jeg kunne føde selv. Oveni ikke at føde selv, blev jeg også snydt for at blive tyk og træt af at være gravid.

Anden gang fødte jeg i uge 38+4, blev sat igang(ballon) grundet begyndende svangerskabsforgiftning. Var jeg ikke blevet sat igang, var det sikkert endt i KS igen. Er glad for at ha´ prøvet at føde selv, selvom at jeg sagde til manden under fødslen, at skulle vi havde flere, var det ham der skulle føde ;O)

Håber du engang får lov selv at føde :O)

Ej hvor er det synd for dig og ærgerligt, du har det sådan, men dit problem er virkelig forståeligt. Hvad lå dine HbA1c'er på under graviditeten? Jeg har også sukkersyge og har læst mig frem til at mange gravide med sukkersyge føder på dén måde, så du er i hvert fald ikke alene om det, jeg går næsten og forbereder mig på kejsersnit til marts, og jeg er også ked af det.

Håber du får chancen igen!!  

 

Knus!!