For f.. hvor er jeg trat af det lige nu.

Jeg gik fra børnenes far for ca 3 mdr siden, jeg har altis lovet mig selv at der var 2 ting jeg 100 % sikkert ikke ville finde mig i når det kom til mig selv, det var at han var utro eller hvis han begyndte at slå. Det var så det sidste der begyndte at være et problem desværre. Han kan ikke rigtig forliges med at jeg er gået og at jeg har vores børn hos mig, han gav mig selv bopælen på dem i amtet efter en del pres fra dem i amtet fordi han har problemer med at styre sit temp. og ikke rigtig kan overskue tingene hvis ikke det går efter hans hoved og det gør det sjældent med små børn som i sikkert også ved.

Jeg har aldrig været ude på at tage ungerne fra ham da jeg mener de har ret til at ha deres far i deres liv og kun vil ha godt af det hvis han kan håndtere ansvaret. Alt hva jeg prøver at gøre gør jeg kun med tanke for hva der er bedst for ungerne. Det er mig der har valgt at gå fra deres far og vi er de voksne så vi må også påføre os som de voksne. Jeg prøver at holde en god tone og lader nok deres far få det meste som han gerne vil ha det for at holde den gode tone og for at vi kan være i stue sammen for vores børns skyld og snakke sammen uden at fare i flæsket på hinanden. Jeg sys jeg prøver og prøver og giver mig hele tiden, men lige meget hjælper det. Han gør præsis som det passer ham. Da vi flyttede og kom hjem fra krisecentret af måtte jeg ingen ting få fra vores fælles hjem og det ente med at jeg kun lige fik så vi havde noget at sove på og vores dyner, resten har jeg enten fået af min forældre, nogle gode venner og købt lidt i genbrug også ellers køber jeg lidt hen af vejen, altså han har beholdt næsten alt i vores hjem, helt i starten tog jeg nogle små figurer med som betyder rigtig meget for mig, det er en bryllupsgave vi fik i sin tid, men der ligger bare så meget mere i dem end det for mig, de har ikke den store værdi og var det eneste jeg rigtig gerne ville ha af ikke nødvendige ting. Siden han opdagede at de var væk har han kørt på at jeg har tage dem og at jeg har taget alt fra vores hjem og han ingen ting har, i virkeligheden er det omvendt, men han vil gerne være offer, det var jo mig der gik. Nu har han sov hævn taget mine vinterdæk til min bil og foræret væk, han fik den lille bil der er fri af gæld og andet han skulle bare omregistrere den, det har han heller ikke gjort endnu så den kører i mit navn med min forsikring endnu. Han efterlod så mig en bil der skulle laves en del på og som banken komme efter en dag fordi den står som sikkerhed for vores lån i banken som han har valgt at lade være at betale på. Grundet de ting som skal laves på den har den slidt dækkene skævt og nu skulle jeg jo så bruge mine vinterdæk og de er så væk dem har han foræret til sin bror og det træ vi havde liggende har han også forærret væk, det er nok en værdi ca ca 12000 kr han har foræret væk, træet kan jeg godt komme mig over for fredes skyld men mine vinter dæl og mine stålfælge... hvor kunne han gøre det, skal jeg ha nye dæk til de fælge på den bil jeg har fået lov at tage med koster det 10000 kr plus at få det fordi han VILLE ha fælge der skulle ha lavprofil dæk på, jeg var allerede den gang i mod for de koster en formue og ofre det på en bil som i forvejen skal ha lavet ing for ca 30000 kr fordi ham og hans mekaniker ven har vendt tingene forkert ved en fejl da de skulle lave det sidst plus at banken kommer efter den en gang fordi han ikke vil betale han del hvor fair er det lige. Jeg er så trat af det lige nu og så trat af at jeg altid er så naiv og vil gøre alt for at undgå ballade og han udnytter det og jeg lader ham gøre det.

Ved egentlig ikke lige hva jeg ville... nok bare ud med tingene der fylder i mit hoved.

Puha for en omgang.

Jeg synes du lyder meget tålmodig, og det må jeg tage hatten af for. Selvom det er det bedste for børnene er, at I holder en god tone og finde en fornuftig løsning på tingene, så ville jeg have svært ved at vise det overskud som du gør.

Det lyder til at han er en såret mand, der handler ret umodent. Har du overvejet at gå rettens vej i forhold til at få nogle (dine) egendele fra hjemmet? Jeg tænker, at han ikke sætte sig på alle tingene og samtidig straffe dig, fordi du gør krav på langt mindre end hvad du har ret til. 

Et stort kram til dig!

Hvis jeg nogensinde skal skilles - så vil jeg have en som dig som eks, for du lader ham opføre sig som et lille barn.

Det var jo klart det rigtige at flytte med børnene, alt andet er ligemeget - og lige nu lader du manden styre showet, han gør, hvad han kan for at genere dig - og du sidder totalt indebrændt og tager imod.

Du skal have en advokat ind over - og du skal dokumentere alt, du kan, hvad han siger og gør, for når han begynder at løbe tør for muligheder for at chikanere dig, så er næste skridt meget nærliggende at true dig eller blive voldelig.

Jeg ved ikke, hvor gamle jeres børn er - men har du tænkt over, at din nuværende adfærd observeres af børnene? Som jeg læser det, så gør du alt for at undgå ballade, så du føjer ham i de ting, han forlanger - men det er jo ikke kun DIG, der udsættes for dette show, det er også dine børn, der er en del af det, og det er under ingen omstændigheder sundt for dem, selv hvis de er meget små, så bliver det her en del af deres grundbyggesten.

Jeg er klar over, at du ikke kan se det store perspektiv i din nuværende situation - men du har foræret ham alle jeres positiver, hus, bil, indbo osv. - altsammen noget, som ikke har den store betydning for ham - og han vil med al garanti gøre alt for at splitte det hele ad og lade huset gå på tvang, alt dette for at skade dig, og så er det uanset, at han selv ryger med i forløbet. Jeg håber, at du snarligt kommer i gang med en bodelingsoverenskomst, får ham til at skrive under på en utroserklæring, får sat huset til salg og får fat I de ting, du har krav på. Det er IKKE rimeligt, at HAN har lavet et tillidsbrud, og at du og børnene skal straffes for det.

Cyber-kram til dig, det er godt nok hårde betingelser, men du og børnene skal videre, og du skal handle nu, inden det hele tager overhånd.

Mamalou skriver:

Puha for en omgang.

Jeg synes du lyder meget tålmodig, og det må jeg tage hatten af for. Selvom det er det bedste for børnene er, at I holder en god tone og finde en fornuftig løsning på tingene, så ville jeg have svært ved at vise det overskud som du gør.

Det lyder til at han er en såret mand, der handler ret umodent. Har du overvejet at gå rettens vej i forhold til at få nogle (dine) egendele fra hjemmet? Jeg tænker, at han ikke sætte sig på alle tingene og samtidig straffe dig, fordi du gør krav på langt mindre end hvad du har ret til. 

Et stort kram til dig!

nej det har jeg egentlig ikke rigtig, det er ikke så vigtigt for mig at få noget, jeg kan godt nøjes med mindre langt hen af vejen, især hvis det bevarer freden mellem os.

Ja han er nok såret og det forstå jeg godt han er men jeg har altid fortalt ham, helt fra starten af, at jeg ikke ville finde mig i utroskab og vold så han var klar over jeg ville gå hvis han begyndte på nogen af de ting mod mig. Altså han var forberedt da han så valgte at gå den vej.

Jeg ville bare så gerne at han måske ville møde mig bare lidt på halvvejen en gang i mellem. Men det er måske for meget at forlange, endnu, det kan være det kommer senere hen, det er måske for tæt på vores brud endnu.

Rockertand skriver:

 

Hvis jeg nogensinde skal skilles - så vil jeg have en som dig som eks, for du lader ham opføre sig som et lille barn.

Det var jo klart det rigtige at flytte med børnene, alt andet er ligemeget - og lige nu lader du manden styre showet, han gør, hvad han kan for at genere dig - og du sidder totalt indebrændt og tager imod.

Du skal have en advokat ind over - og du skal dokumentere alt, du kan, hvad han siger og gør, for når han begynder at løbe tør for muligheder for at chikanere dig, så er næste skridt meget nærliggende at true dig eller blive voldelig.

Jeg ved ikke, hvor gamle jeres børn er - men har du tænkt over, at din nuværende adfærd observeres af børnene? Som jeg læser det, så gør du alt for at undgå ballade, så du føjer ham i de ting, han forlanger - men det er jo ikke kun DIG, der udsættes for dette show, det er også dine børn, der er en del af det, og det er under ingen omstændigheder sundt for dem, selv hvis de er meget små, så bliver det her en del af deres grundbyggesten.

Jeg er klar over, at du ikke kan se det store perspektiv i din nuværende situation - men du har foræret ham alle jeres positiver, hus, bil, indbo osv. - altsammen noget, som ikke har den store betydning for ham - og han vil med al garanti gøre alt for at splitte det hele ad og lade huset gå på tvang, alt dette for at skade dig, og så er det uanset, at han selv ryger med i forløbet. Jeg håber, at du snarligt kommer i gang med en bodelingsoverenskomst, får ham til at skrive under på en utroserklæring, får sat huset til salg og får fat I de ting, du har krav på. Det er IKKE rimeligt, at HAN har lavet et tillidsbrud, og at du og børnene skal straffes for det.

Cyber-kram til dig, det er godt nok hårde betingelser, men du og børnene skal videre, og du skal handle nu, inden det hele tager overhånd.

du har helt ret i at jeg finder mig i alt for meget fra ham, men gidder heller ikke slås, det er min tid med ungerne for dyrebar til. Jeg har her til aften informeret ham om at han skal få bilen omregistreret (den han har) for ellers bliver pladerne meldt stjålet. Han har også fået at vide at min halvdel af det træ der var på gården skal indfinde sig igen og at jeg nok skal sørge for at flytte det og gør han ikke disse ting så vil jeg tage fat i den advokat jeg i forvejen har med på sidelinjen i forhold til ungerne og få hende til at køre showet mod ham. Indboet må han som gerne beholde jeg har skaffet noget andet nu. Da jeg fik lejlighed fik jeg lov at hente ungernes senge og sengetøj og en madres til mig selv da jeg ikke kunne finde ud af at skille vores senge fra hinanden, ungernes tøj og sofaen, en lille smule køkkenting og min røre maskine også de 3 små figurer som han nu laver ballade over, alt andet har han beholdt der i blandt vaske maskine og tørretumbler til en ny pris af 26000 kr så jeg vil f... ha lov at beholde de 3 figurer vil jeg. Jeg kan ikke takke ham for noget af det der er sket efter jeg er flyttet, heldigvis har jeg en familie der gerne hjælper hvis de har mulighed for det.

Anonym skriver:

nej det har jeg egentlig ikke rigtig, det er ikke så vigtigt for mig at få noget, jeg kan godt nøjes med mindre langt hen af vejen, især hvis det bevarer freden mellem os.

Ja han er nok såret og det forstå jeg godt han er men jeg har altid fortalt ham, helt fra starten af, at jeg ikke ville finde mig i utroskab og vold så han var klar over jeg ville gå hvis han begyndte på nogen af de ting mod mig. Altså han var forberedt da han så valgte at gå den vej.

Jeg ville bare så gerne at han måske ville møde mig bare lidt på halvvejen en gang i mellem. Men det er måske for meget at forlange, endnu, det kan være det kommer senere hen, det er måske for tæt på vores brud endnu.

Så længe det ikke er så vigtig for dig, så er der ingen grund til at gøre et større nummer ud af det. Jeg tænker bare, at du skal huske at passe på dig selv. For dig er du den vigtigste og han tænker ikke på dig (set udfra hvad du fortæller).

At han er såret er ingen undskyldning for, at han ikke behandler dig eller dine ting med respekt. Det var mere for at forstå hans måde at reagere på. Det lyder til, at det han har budt dig er utilgiveligt og mon ikke han er klar over, at han selv er skyld i at han står i den situation han gør. 

Jeg håber for dig, at han vil gøre et forsøg på at møde dig på midten. Dog kan jeg være bange for, at han ikke vil, da du virker meget god af dig. Derved kan der jo være risiko for, at han tænker at du går hele vejen. Håber du kan følge mig?

Mamalou skriver:

Så længe det ikke er så vigtig for dig, så er der ingen grund til at gøre et større nummer ud af det. Jeg tænker bare, at du skal huske at passe på dig selv. For dig er du den vigtigste og han tænker ikke på dig (set udfra hvad du fortæller).

At han er såret er ingen undskyldning for, at han ikke behandler dig eller dine ting med respekt. Det var mere for at forstå hans måde at reagere på. Det lyder til, at det han har budt dig er utilgiveligt og mon ikke han er klar over, at han selv er skyld i at han står i den situation han gør. 

Jeg håber for dig, at han vil gøre et forsøg på at møde dig på midten. Dog kan jeg være bange for, at han ikke vil, da du virker meget god af dig. Derved kan der jo være risiko for, at han tænker at du går hele vejen. Håber du kan følge mig?

ja det kan jeg godt, mit problem er nok at jeg har dyrlig samvittighed overfor ham et eller andet sted, selv om det er ham der begyndte at være voldig. Det skal jeg nok ha lidt tid til at få fjernet, men jeg giver mig ikke uden kamp de steder hvor det betyder noget for mig. Desværre kan jeg også ha en forudaning om at han ikke vil overholde det samvær der er sat op ret længe desværre, han tænker kun på hva der er godt for ham og ikke for hverken hans børn eller mig.

Anonym skriver:

ja det kan jeg godt, mit problem er nok at jeg har dyrlig samvittighed overfor ham et eller andet sted, selv om det er ham der begyndte at være voldig. Det skal jeg nok ha lidt tid til at få fjernet, men jeg giver mig ikke uden kamp de steder hvor det betyder noget for mig. Desværre kan jeg også ha en forudaning om at han ikke vil overholde det samvær der er sat op ret længe desværre, han tænker kun på hva der er godt for ham og ikke for hverken hans børn eller mig.

Jeg ved, at det er nemt for mig at sige, men du skal ikke have dårlig samvittighed over, at han har overtrådt din grænse. Der er ingen, der skal finde sig i at leve i et voldeligt forhold. 

Jeg tænker heller ikke, at det nødvendigvis er en negativ ting, at du vælger dine kampe, og ikke tager en kamp for kampens skyld, men fordi det betyder noget for dig. Jeg tror der er mange mislykkede forhold (med børn involveret), der handler om kampen og om at vinde over den anden, og her bliver børnene glemt. 

Hvis dine børns far ikke overholder samværet, så må du tage den derfra. Du kan ikke tvinge ham til at være sammen med sine børn, hvis han ikke vil, det er dine børn heller ikke tjent med. Du skriver at I har været gennem statsforvaltningen/amtet, så du vil have dem som samarbejdspartnere, hvis der skulle opstå problemer på det punkt.