frustreret

jeg har nu gået og været skruk i 2 år efter en kirurgisk abort.
Følte ikke det var mit valg, men at jeg bukkede under for alle andres meninger.
Nu har jeg den perfekte kæreste, som jeg bor sammen med. Det gør mig endnu mere skruk. Havde kludret i p-pillerne da vi var på ferie, og har nu en anelse om at jeg er gravid.
Dog får jeg negativ test hele tiden!. (men ingen tegn på mens)
Havde ikke planlagt at skulle være gravid nu, men alligevel har jeg i min underbevidsthed ønsket det siden min abort.
Kom nu med en positiv test til mig.

undskyld, men har brug for at komme ud med det, og føler ikke jeg kan dele dette med nogen af de personer jeg har tæt på mig. (især ikke siden min sidste oplevelse som endte med en abort).

Er det normalt at gå i flere år efter en abort og være frustreret over det valg man tog?

Nu skal jeg ikke kunne udtale mig da det aldrig er noget jeg har prøvet men tror det er meget normalt, og som en meget god veninde engang sagde til mig, man fortryder aldrig de børn man får men man kan hurtigt fortryde de børn man ikke får...

Håber det hele udvikler sig til jeres bedste og man skal ikke altid lytte til omgivelserne men til sin egen mave fornemmelse

Anonym skriver:

jeg har nu gået og været skruk i 2 år efter en kirurgisk abort.
Følte ikke det var mit valg, men at jeg bukkede under for alle andres meninger.
Nu har jeg den perfekte kæreste, som jeg bor sammen med. Det gør mig endnu mere skruk. Havde kludret i p-pillerne da vi var på ferie, og har nu en anelse om at jeg er gravid.
Dog får jeg negativ test hele tiden!. (men ingen tegn på mens)
Havde ikke planlagt at skulle være gravid nu, men alligevel har jeg i min underbevidsthed ønsket det siden min abort.
Kom nu med en positiv test til mig.

undskyld, men har brug for at komme ud med det, og føler ikke jeg kan dele dette med nogen af de personer jeg har tæt på mig. (især ikke siden min sidste oplevelse som endte med en abort).

Er det normalt at gå i flere år efter en abort og være frustreret over det valg man tog?

Man kan være ked af det, frustreret og have sort samvittighed hele resten af sit liv..så ja..det er normalt.

Been there, done that, still doing it....såe...tja...

Men du får et kærligt trøsteknus.
Og så gå da til lægen..han kan finde ud af det ved en GU og en blodprøve hvis det er.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

jeg har nu gået og været skruk i 2 år efter en kirurgisk abort.
Følte ikke det var mit valg, men at jeg bukkede under for alle andres meninger.
Nu har jeg den perfekte kæreste, som jeg bor sammen med. Det gør mig endnu mere skruk. Havde kludret i p-pillerne da vi var på ferie, og har nu en anelse om at jeg er gravid.
Dog får jeg negativ test hele tiden!. (men ingen tegn på mens)
Havde ikke planlagt at skulle være gravid nu, men alligevel har jeg i min underbevidsthed ønsket det siden min abort.
Kom nu med en positiv test til mig.

undskyld, men har brug for at komme ud med det, og føler ikke jeg kan dele dette med nogen af de personer jeg har tæt på mig. (især ikke siden min sidste oplevelse som endte med en abort).

Er det normalt at gå i flere år efter en abort og være frustreret over det valg man tog?

jeg fik en abort for 13 år siden som 17 årig, og jeg har fortrudt hver dag siden...det har været et h.....

jeg bukkede også under for andres meninger...........

SussieThyssen skriver:

Man kan være ked af det, frustreret og have sort samvittighed hele resten af sit liv..så ja..det er normalt.

Been there, done that, still doing it....såe...tja...

Men du får et kærligt trøsteknus.
Og så gå da til lægen..han kan finde ud af det ved en GU og en blodprøve hvis det er.

Kærligst
Sussie

jeg har aldrig fået snakket ud med nogen om hvordan mine følelser var omkring den abort, så tror at det måske er det som gør det svært for mig.
men ja, har også snakket med min læges sekretær om at jeg skal komme op til dem i slutningen af næste uge hvis mens fortsat udebliver

Anonym skriver:

jeg har aldrig fået snakket ud med nogen om hvordan mine følelser var omkring den abort, så tror at det måske er det som gør det svært for mig.
men ja, har også snakket med min læges sekretær om at jeg skal komme op til dem i slutningen af næste uge hvis mens fortsat udebliver

Ja gør det.

Og så synes jeg da, at du skal få snakket åbent om dit valg dengang og dinefølelser omkring det.
Det kan hjælpe dig rigtigt meget at få følelserne bearbejdet, så du kan lære at leve med det.