Når man bare IKKE kan blive enige. Hva så?

Plat eller krone?  Jeg vil ikke gå og være skuffet hver gang jeg skal fortælle hvad mit barn hedder. Zilas,Martinius..  (Hvis jeg tabte i plat eller krone eller vi skulle trække lod velogmærket) 

Anonym skriver:

Det med navnebogen,har vi gjort. Internettet har vi også prøvet. Vi hver især fandt 25 navne,men ingen fra nogle af listerne syntes vi om. Ikke bare det med at vi ikke kan blive enige. Vi kan ikke lide hinandens navne. Kunne aldrig drømme om at trække et tilfældigt navn op af en hat. Det er noget vi skal leve med resten af livet. Jeg kan ikke se migselv ligge på fødegangen og evt sige velkommen ***** uden at kunne lide navnet overhovedet 

Hvad er det for navne i fx ikke kan lide? 

Hans:

Enzo

Zilas

Martinus

Giovanni

Romano

Mine:

Max

Charlie

Felix

Ronald

Da vi stod overfor Ronald vs Romano så vi en LILLE lighed,men ingen af navne går i hjertet på den anden 

vores har først fået navn 12 timer efter fødsel, fordi hvis man nu finder et navn og det så bare slet ikke passer på det der komme ud, Så vi var ikke uenige. Da knægten blev født, sagde jeg til min (nu eks) mand at jeg kunne godt lide ... K**** og han sagde jamen det synes han passede godt til ham, og tøsen er opkaldt efter jordmoderen, et navn jeg aldrig havde hørt før, men vi blev hurtig enig om at DET var bare det navn der skulle bruges,. Vi var nu også navnebøger igennem og var ikke enige. men bestemte os for at vente til barnet kom ud. 

Har en fætter der skrev en masse navne ned på nogle lapper og lod deres hund vælge, og det blev så oliver, og oliver kan bare ikke være andet end en oliver  

Anonym skriver:

Jeg kan ikke lide hans foreslag,han kan ikke lide mine.

Hvad gør man så?

Vi var i den situation med nr 2. Og vi måtte jo bare fortsætte med at lede. Ingen af os fik vores favoritnavne, men i dag er vi begge tilfredse med navnet.

Vi prøvede forskellige strategier:

Vi tog en navnepause f eks. 2 uger, hvor ingen af os måtte komme med forslag eller diskutere gamle forslag.

Vi begrundede alle forslag. Nogen navn har man jo et ganske specielt forhold til.

Vi havde begge veto-ret. Sagde den ene nej, så var diskutionen omkring det navn forbi.

Vi sendte hinanden navnelister på epost. Så markerede modtageren de navne med rødt, som var uaktuelle og blåt navne, som vedkommende ikke ønskede, men som stilmæssigt ikke var helt dumme alligevel, og så sendtes eposten retur. På den måde lærte vi hinandens smag bedre at kende.

Jeg tror alligevel, at det allervigtigste er, at begge respekterer den andens meninger. Et nej er et nej, og så må man bare lægge det ønskede navn bag sig og lede efter et andet.

Lykke til med navnejakten!

Min kæreste og jeg kan heller ikke blive enig og det især drengenavne  Så nu må vi se hvad det bliver når vi skal have børn. 

Anonym skriver:

Jeg kan ikke lide hans foreslag,han kan ikke lide mine.

Hvad gør man så?

Min mand og jeg kunne i den grad heller ikke blive enige. Jeg havde et absolut top navn hvis vi fik en dreng som jeg bare ikke ville give slip på. Da MD skanningen viste jeg gemte på en dreng blev vores navnedebatter rigtig svære. Ind i mellem skændtes vi nærmest om det. Tilsidst satte vi os ned og blev enige om at vi måtte have nogle nye navne ind over og så gå væk fra mit ynglingsnavn, som han ikke kunne lide og væk fra de to han kunne ønske. Navnet som vi har besluttet os for, kom ind fra højre, ud fra det blå. Det stod ikke på vores lister men pludselig var den der bare og vi var enige. Helt vildt efter så lang tids dislutioner. VI har valgt det er en hemmelighed, da det er det eneste i graviditeten vi hat hold hemmelig. VI har fået hjælp til at blive gravide og har været meget åbne om det og også at det var en dreng vi ventede os. Så nu er navnet en hemmelighed indtil han er født. I går snakkede vi lige om hvor svært det har været for os at blive enige og min mand sagde at det havde været rigtig svært for ham at forholde sig til navnesnakken, da det i lang tid var lidt diffus det med at jeg var gravid. Han havde brug for mere tid til at blive klar til navnesnakken og så blev det pludselig nemmere. Håber I finder ud af det.

KH fra Malene som ved hvordan du har det.

Enig bliver man jo nødt til at blive på et eller andet tidspunkt..  Måske en af jer kan vælge et navn nu og så (hvis) i skal have en mere må den anden vælge

Jeg tænker at, når I har prøvet det med navnebog osv., så kan I nok bare ikke blive helt enige.

Hvad så med at den ene af jer får sin vilje nu og den anden ved det næste barn (såfremt I regner med at skulle have flere børn selvfølgelig). Men I kan jo gøre det på den måde, at hvis han fx får sin vilje denne gang, så er det dig der skal vælge et af hans navne, sådan at det bliver et af de navne han kan lide men det du synes MINDST dårligt om af det (hvis det giver mening), og så på samme måde ved jeres næste barn, bare omvendt?

Har I ikke nogen som I kan opkalde barnet efter? Min erfaring siger at det er nemmere at blive vant til et navn hvis der høre gode minder med. Også selv om det måske ikke lige er den stil som man havde tænkt. Men hvis nu I kunne finde en person som har betydet noget for jer begge, ville det måske ikke gøre noget at det ikke lige var det man først havde tænkt?