Stedbarn forvirret

For lige at fortælle baggrundshistorien så er jeg separeret og min eksmands søn på 12 er hos mig hver anden weekend. Han ser ikke sin "rigtige" mor så jeg er mor for ham.

Fredag aften sidder vi og snakker og han fortæller nogle forskellige ting om sin far og sidder med tårer i øjnene fordi han er ked af det. Han synes han bliver uretfærdigt behandlet af sin far og kan ikke snakke med ham om det. Hans far bliver nemt sur og hidsig, så man skal ikke sige så meget til ham før han er i det røde felt. Jeg prøver at trøste knægten og lave lidt sjov. Jeg kan jo ikke gøre så meget ved situationen. Jeg har tidligere prøvet at snakke med hans far om nogle ting han har fortalt hvorefter farmand skælder knægten ud fordi han  taler med mig om det. Så det gør jeg ikke igen.

Efter vores lille snak går knægten så i seng og ringer til sin far. Han fortæller ham at han har hjemve. Så er det jeg tænker, kan det være fordi han har dårlig samvittighed over at han lige har fortalt de ting om sin far? Han er rigtig glad for mig og jeg gør alt for at være der for ham.

Jeg bliver bare så ked af det når han har det sådan. Men det kan jo også være at han siger de ting for at få noget trøst og kontakt...

Nogen forslag?

eirene skriver:

For lige at fortælle baggrundshistorien så er jeg separeret og min eksmands søn på 12 er hos mig hver anden weekend. Han ser ikke sin "rigtige" mor så jeg er mor for ham.

Fredag aften sidder vi og snakker og han fortæller nogle forskellige ting om sin far og sidder med tårer i øjnene fordi han er ked af det. Han synes han bliver uretfærdigt behandlet af sin far og kan ikke snakke med ham om det. Hans far bliver nemt sur og hidsig, så man skal ikke sige så meget til ham før han er i det røde felt. Jeg prøver at trøste knægten og lave lidt sjov. Jeg kan jo ikke gøre så meget ved situationen. Jeg har tidligere prøvet at snakke med hans far om nogle ting han har fortalt hvorefter farmand skælder knægten ud fordi han  taler med mig om det. Så det gør jeg ikke igen.

Efter vores lille snak går knægten så i seng og ringer til sin far. Han fortæller ham at han har hjemve. Så er det jeg tænker, kan det være fordi han har dårlig samvittighed over at han lige har fortalt de ting om sin far? Han er rigtig glad for mig og jeg gør alt for at være der for ham.

Jeg bliver bare så ked af det når han har det sådan. Men det kan jo også være at han siger de ting for at få noget trøst og kontakt...

Nogen forslag?

ej en frygtelig situation at stå i. Du kan jo nærmest ikke gøre noget ved det. Jeg tænker du har jo ikke rigtig noget mulighed for at få hans bopæl hos dig når du ikke er bio, og hvis du taler med faderen går det ud over barnet Puha det er da ikke rart hvad?

Jeg ville gøre det klart for barnet at jeg er der 100% for ham og han altid kan komme til dig. Og ellers er der vel ikke så meget at gøre? Ved det ikke, stakkels jer!

sommerbarn<3 skriver:

ej en frygtelig situation at stå i. Du kan jo nærmest ikke gøre noget ved det. Jeg tænker du har jo ikke rigtig noget mulighed for at få hans bopæl hos dig når du ikke er bio, og hvis du taler med faderen går det ud over barnet Puha det er da ikke rart hvad?

Jeg ville gøre det klart for barnet at jeg er der 100% for ham og han altid kan komme til dig. Og ellers er der vel ikke så meget at gøre? Ved det ikke, stakkels jer!

Ja det er rigtig trist. Men jeg har sagt det til ham flere gange, at han er altid velkommen hos mig og jeg er der for ham. Han er selvfølgelig bare superloyal overfor sin far fordi han har mistet sin mor og delvist også mig. Så jeg håber han er stærk nok. Men jeg vil være der for ham. Han har ikke fortjent at blive behandlet sådan...

eirene skriver:

Ja det er rigtig trist. Men jeg har sagt det til ham flere gange, at han er altid velkommen hos mig og jeg er der for ham. Han er selvfølgelig bare superloyal overfor sin far fordi han har mistet sin mor og delvist også mig. Så jeg håber han er stærk nok. Men jeg vil være der for ham. Han har ikke fortjent at blive behandlet sådan...

Har faren skrevet nogle papire under så du ikke risikere at drengen pludselig ikke må komme hos dig? Eller tror du han kunne finde på at forbyde ham det? For tænker da helt klart at du er drengens livsline sådan rent følelsesmæssigt. Eller det ved jeg jo intet om, bare hvad jeg for ud af dt du skriver.

sommerbarn<3 skriver:

Har faren skrevet nogle papire under så du ikke risikere at drengen pludselig ikke må komme hos dig? Eller tror du han kunne finde på at forbyde ham det? For tænker da helt klart at du er drengens livsline sådan rent følelsesmæssigt. Eller det ved jeg jo intet om, bare hvad jeg for ud af dt du skriver.

Vi har ikke lavet noget papirarbejde. Primært fordi hvis ikke jeg tog drengen ville faren aldrig have friweekender. Så jeg er jo hans weekendhjælp. Så umiddelbart gætter jeg at han ikke vil gøre det. Og jeg tror du har ret. Jeg er en stor støtte for ham. Og hans frirum fra farens humørsvingninger.

eirene skriver:

Vi har ikke lavet noget papirarbejde. Primært fordi hvis ikke jeg tog drengen ville faren aldrig have friweekender. Så jeg er jo hans weekendhjælp. Så umiddelbart gætter jeg at han ikke vil gøre det. Og jeg tror du har ret. Jeg er en stor støtte for ham. Og hans frirum fra farens humørsvingninger.

Okay..

Det er rigtig dejligt at der findes mennesker der er der for deres børn selvom det "ikke er dine" men eksmandens og du egentlig ikke har pligt til at gøre det  Det er dejligt for ham  Fantastiske dig

sommerbarn<3 skriver:

Okay..

Det er rigtig dejligt at der findes mennesker der er der for deres børn selvom det "ikke er dine" men eksmandens og du egentlig ikke har pligt til at gøre det  Det er dejligt for ham  Fantastiske dig

Tak

Sikke et dilemme, det kan bestemt ikke være en rar situation at stå i!!

Jeg har ikke rigtig noget forslag, for jeg ville jo gå til kilden, som er faderen, men det dur jo ikke hvis det så går ud over drengen!!

Men det kunne måske være, at drengen havde lyst til at tale med sin far om det, hvis du er til stede? Så han ved han har en allieret? Det var den mulighed jeg lige kunne se, for det er da ikke rimeligt at han har det sådan der hjemme.

Angelspot skriver:

Sikke et dilemme, det kan bestemt ikke være en rar situation at stå i!!

Jeg har ikke rigtig noget forslag, for jeg ville jo gå til kilden, som er faderen, men det dur jo ikke hvis det så går ud over drengen!!

Men det kunne måske være, at drengen havde lyst til at tale med sin far om det, hvis du er til stede? Så han ved han har en allieret? Det var den mulighed jeg lige kunne se, for det er da ikke rimeligt at han har det sådan der hjemme.

Tak for dit svar.

Jeg synes det er et godt forslag og jeg har også tænkt tanken. Og jeg vil snakke med ham om det næste gang han kommer.