Kender i det, når folk sætter en i bås?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1. november 2011

Sara.

Kallegåsen skriver:

Jeg vil prøve at lave dette indlæg så sagligt som muligt... For jeg er faktisk ikke ude på at svine siden til, eller at svine staff til, da jeg kan forestille mig at i har et kæmpe arbejde...  

MEN... Jeg er altså ret så gal lige nu! 

Jeg var tidligere kendt som KaLee herinde. En af de mange som røg i den lystige sletterunde, som fandt sted i går... 
Og nu stemplet som en mobber, som prøver at få "sandheden" frem... HELT ÆRLIGT - jeg kender ikke til den forbandede sandhed! 

Det eneste som jeg havde gjort forkert (ligesom flere af det jeg kan se på den oprindelige tråd) er at undre mig over hvad filan der foregår... Og så til sidst jokede Mi og jeg lidt med at vi skulle lave en gætteleg... Ikke noget som havde til hensigt at skade - for til sidst blev det lidt off-topic. 

Jeg kunne endda se at folk blev slettet pga en thumbs-up til en kommentar som stillede sig undrende (og måske kritisk) overfor staff - det kan ikke være rigtigt! 

Det som jeg er gal over er håndteringen af hele denne affære... At man kan blive smidt ud af en side, pga. sådanne småting - det fatter jeg simpelthen ikke. En ting er at staff ikke vil ud med PRÆCIS hvad der sker - jeg har aldrig bedt om en livshistorie eller noget - men blot i store træk hvad der sker... Hvorfor er siden lukningstruet? Ingen navne overhovedet! 
Man bliver spurgt om ens støtte i andre medier, uden at få af vide hvad man støtter.. Jeg ved ikke hvordan andre opererer, men jeg har brug for viden for at beslutte mig :-)

Hvorfor pokker er jeg så tilbage? 
Tjo - jeg vil sådan set bare gerne have det her klistrende mærkat af som uretfærdigt er klistret på ryggen af mig! Jeg er ikke en del af den inkarnerede styrke herinde og er slet ikke inde i alt det sladder som der er.. og jeg er faktisk også ret ligeglad! Men jeg nægter sgu at finde mig i at blive sat i bås! 

I behøver ikke at vise mig døren - jeg ved godt hvor den er... 

Jeg håber VIRKELIG at i vil tage Skovboes og Giraffens ord fra div. indlæg til jer - for de har skrevet deres tanker og konstruktive kritik på en super måde, og tror i kan få glæde af det. 

Jeg vil ønske jer al held og lykke med siden - med at få styr på alt det der åbenbart roder rundt i kulisserne... 

Idet at i vælger at smide mig ud på den måde som i gjorde den dag - det gør at jeg absolut ikke har lyst til at være en del af siden - alene på baggrunden af håndteringen af det her - ikke pga en sag jeg ikke kender. 

Ok.. Det blev ikke så sagligt som håbet, men I kan vel forestille jer hvordan det må "føles" at blive ekskluderet på et falsk grundlag - hvor frustreret man må være! 
Jeg kan kun forestille mig hvordan andre, som har en større tilknytning til siden må have det... Brugere som har været her i årevis og har denne side som "deres cyberhjem".  
Dette indlæg er IKKE ment som skulle sprede dårlig stemning - det er ikke min stil... Det er som tidligere nævnt for at frigøre mig fra den bås, som er oprettet til de "udstødte"!  

Til sidst... HONEY♥ stort tillykke med spiren!!!!! :-) 

Mange hilsner - KaLee



Jeg forstår godt din frustation og behov for at give dit syn på sagen.

Kommer til at savne dig herinde, selvom vi ikke har "haft noget"... Men har jo vidst hvem du er og kan tydeligt huske dit profil billede..


Godt indlæg, dejligt at høre fra den anden side af sagen også...



Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

1. november 2011

Dorthe1986

Kunne heller ikke forstå at du pludseligt var væk! Godt at høre fra dig, håber du bliver

Anmeld

1. november 2011

DitteFisk

Jeg kender i store træk ikke til hvad der foregår. Jeg læste kort starten af "den vigtigste tråd" om staff, som udtrykker frustration over negativitet og et eller andet med nogle bestemte brugere som .. forsøger at ødelægge noget? Jeg er ikke helt med.

Så læser jeg diskussioner imellem folk der mener vi bør gøre oprør og grave sandheden frem (jeg ved ikke hvad det er for en sandhed?) og folk mener at vi skal lade det ligge, nyde vores side og lade staff gøre det de nu gør, for det gør de godt.

Jeg forholder mig selv ret neutralt, fordi jeg egentlig synes tingene fungere fint indtil videre. Jeg ved ikke hvad det er for en sandhed vi brugere bør kende til. Men dit indlæg giver mig virkelig perspektiv!

Jeg synes det er en forkert måde at løse "problemerne" på, den der jamen-så-sletter-vi-da-bare-alle-der-lige-nu-er-uenige-og-stiller-sig-kritiske-for-så-kan-de-da-bare-smutte. Det er da en uhensigtsmæssig måde at være overhoved på. Der skal da være plads til debatter om konstruktiv kritik til ethvert forum.. ris så vel som ros.

Anmeld

1. november 2011

Moderator

Profilbillede for Moderator

Man er ikke velkommen på baby.dk når man på fb. direkte prøver at sabortere siden ved at sende screenshots til den gruppe der i særdeleshed er imod baby.dk

Denne tråd bliver låst nu.

Og TS bliver slettet IGEN.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.