Fastelavnsboller med flødeskum og creme 18 stk

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

4.981 visninger
7 svar
0 synes godt om
9. februar 2009

SaNiNa

Syntes lige i skal have denne her opskrift vi bagte dem i weekenden og de er bare så lækkere selv i dag er bollerne så bløde og lidt svampet...

Ingredienser:

Dej:

1 dl vand

50 g gær

1 dl piskefløde

2.5 spsk. Sukker

125g smør

350 g hvedemel

Fyld:

3dl sødmælk

2 æg

2 spsk. Sukker

1 spsk. Vanillesukker

2 spsk. Maizena majsstivelse

5 dl fløde til at komme inde i bollerne når de er bagt.

Pynt:

150 g flormelis

2 spsk. Kakaopulver

3 spsk. Vand

I en skål kommer I det lunkne vand i og smuldrer gæren deri. Rør rundt til gæren er helt opløst. Tilsæt fløden, sukker og det blødgjorte smør (smørret bliver blødgjort ved at tage pakken ud af køleskabet og sætte den et lunt sted ca. en time før brug). Rør rundt. Tilsæt mel og ælt dejen til den er glat – endelig ikke for fast.

Stil dejen til hævning i ½ time med et viskestykke henover.

Imens kommer I alle ingredienser til cremen op i en lille gryde og rører godt rundt, mens det bliver opvarmet. Det skal lige nå kogepunktet, men må ikke koge og I skal huske at røre godt rundt HELE tiden.
Tag gryden af varmen og lad det køle af.

Så tager I dejen og deler den i to. Hvert stykke ruller I ud til en stor firkant som I deler i 9 lige store firkanter ca. 10x10 cm. På midten af hver firkant lægger I derefter en lille spsk. creme, hvorefter I klemmer hjørnerne på firkanten sammen over fyldet, så I former en bolle. Sæt bollerne med sammenføjningerne nedad på en plade med bagepapir og lad dem efterhæve i endnu ½ time.

Pensl bollerne med sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn ved 225 grader C i 10-15 minutter.

Tag bollerne ud og stil dem på en bagerist, hvor de skal køle helt af, inden de pyntes med glasur, som I har rørt sammen af flormelis, kakao og vand.

Lige inden fastelavnsbollerne skal serveres, pisker I piskefløden til flødeskum. Skær et snit i siden af bollerne og fyld derefter flødeskum

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

9. februar 2009

st

Nu bliver jeg da sulten. Må i gang i weekenden.

Tak for opskriften, det lyder bare lækkert. Jeg synes tit jeg bøvler med, at fyldet render ud, selvom siderne er lukket og samlingerne vendt nedad. Har du et tip til at undgå det?

st

Anmeld

9. februar 2009

Pia.

Mums hvor lækkert - tusind tak for den lækre opskrift...

Knus Pia.

Anmeld

10. februar 2009

SaNiNa

st skriver:

Nu bliver jeg da sulten. Må i gang i weekenden.

Tak for opskriften, det lyder bare lækkert. Jeg synes tit jeg bøvler med, at fyldet render ud, selvom siderne er lukket og samlingerne vendt nedad. Har du et tip til at undgå det?

st

ja det gjorde det osse altid for os... men lad være med at over fylde dem med creme så løber det ikke ud...

Anmeld

10. februar 2009

Diana...

Ej det må jeg prøve, jeg har jo ikke andet og lave og jeg ELSKER fastalavns Boller.

Knus

Anmeld

10. februar 2009

SaNiNa

Diana/Claus skriver:

Ej det må jeg prøve, jeg har jo ikke andet og lave og jeg ELSKER fastalavns Boller.

Knus

De er osse bare 100 gang bedre end bagerens...

Anmeld

28. februar 2009

Bamseboet :D

det er også dem jeg plejer at bage
dog putter jeg kage creme fra dr ötker i isteden for det hjemmelavede... og så stopper jeg creme blandet med flødeskum i når de skal serveres, og evt en klat syltetøj..

isteden for glasur, smelter jeg noget rigtig chokolade, evt med appelsin smag, og putter det oven på bollerne.

og som pynt, klip nogle pap katte og sæt dem på bollerne..

- den anden dag lavede jeg dejen, delte den i to, og kom den i en spring form, så kage creme, og så den sidste del af dejen oven på... den blev også rigtig go, tænkte på at man til sommer evt kunne lave den, og så evt komme flødeskum med blændet / hakket jordbær, eller hindbær i... måske bage den med æbler i

Anmeld

28. februar 2009

Miamaja

Bamseboet :D skriver:

hvor er de FLOTTE

jeg elsker fastelavn. det har vi saa ikke herovre i usa men den opskrift maa jeg lave til legestuen saa slet ikke linket!!

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.