Slå mig hård bagi

Skal virkelig se at få kontaktet den nakoselæge som lagde mig til at sove da jeg ikke kunne trække vejret under opstarten af aks´et.

Jeg bebrejder slet ikke ham noget, eller at det igen endte i aks det er mere det at det hele køre rund i hovede på mig at jeg lige pludselig ikke kunne trække vejret det var sådan en voldsom oplevelse og nu hvor jeg hoster så forfærdelig meget er mit svæld helt ødelagt og hævet op så følelsen er tilbage hvor det startede.

Min dejlig mand støtter mig virkelig meget i det, men det er jo også utrolig svært for ham at sætte sig ind i hvordan det var og er nu. og han er begynd at frygte det er noget psykisk. Har dog været ved egen læge og han var ikke så bange for jeg var ved at blive skør, men beroligede mig også med at der kunne gå rigtig lang tid før min hals er normal igen.

Samtidig har jeg millioner af spørgsmål til hvorfor jeg ikke selv kan lave "rigtige" veer og føde når de nu hvade "lovet" der ikke var nogen problemer for jeg skulle kunne føde selv.

åååh piger føler jeg er ved at blive skør, men syntes også det virker helt hen ivejret at ringe til fg og siger jeg vil gerne snakke med min jd, fødselslægen og narkoselæge, men ved jo også at det var er nødvendigt for at jeg kan komme videre

Så vil i ikke være så søde at sparke mig rigtig rigtig hårdt bagi så jeg får ringet mandag og lavet en eller flere aftaler.

Jeg synes det lyder som en rigtig rigtig god ide! Og jeg tror absolut godt de kan forstå, hvorfor du gerne vil tale med dem. 

Jeg blev anbefalet at kontakte min jordemoder (af SP) for at tale fødslen igennem. Og jeg er egentlig lidt ærgerlig over, at jeg ikke gjorde det. Jeg havde virkelig brug for (og har måske stadig) at tale fødslen igennem og bearbejde min "sorg" over at det endte i kejsersnit.

Men for mig er det også svært, nu hvor Benjamin alligevel er næsten 2 måneder  Jeg tænker ikke så meget over det mere, men bliver stadig jaloux, når jeg hører om fødsler.

Så ja, se at få ringet og få det "ud af verden"!

Katte87 skriver:

Jeg synes det lyder som en rigtig rigtig god ide! Og jeg tror absolut godt de kan forstå, hvorfor du gerne vil tale med dem. 

Jeg blev anbefalet at kontakte min jordemoder (af SP) for at tale fødslen igennem. Og jeg er egentlig lidt ærgerlig over, at jeg ikke gjorde det. Jeg havde virkelig brug for (og har måske stadig) at tale fødslen igennem og bearbejde min "sorg" over at det endte i kejsersnit.

Men for mig er det også svært, nu hvor Benjamin alligevel er næsten 2 måneder  Jeg tænker ikke så meget over det mere, men bliver stadig jaloux, når jeg hører om fødsler.

Så ja, se at få ringet og få det "ud af verden"!

Jamen søde, du skal da også se at få ringet det betyder ikke noget at det er 2 måneder siden.

Reaktionen kommer oftes først når man er kommet hjem og begynde at få en hverdag op at stå. Jeg fik af vide der kunne komme en lille reaktion efter nogle uger men at den helt stor reaktion først ville komme omkring et ½-1 år efter, der er åbenbart igen som går igennem en oplevelse af ikke at kunne trække vejret ude at reagere voldsom på et eller andet tidspunkt.

Er jeg helt afklare med det blev et kejsersnit igen det vist jeg jo egenlig godt fra starten af ærger mig bare over jeg lad mig overtale til ikke at vælge et planlagt kejersnit.

Så søde nu må vi begge to se at få ringet

Sanne og Nicklas skriver:

Jamen søde, du skal da også se at få ringet det betyder ikke noget at det er 2 måneder siden.

Reaktionen kommer oftes først når man er kommet hjem og begynde at få en hverdag op at stå. Jeg fik af vide der kunne komme en lille reaktion efter nogle uger men at den helt stor reaktion først ville komme omkring et ½-1 år efter, der er åbenbart igen som går igennem en oplevelse af ikke at kunne trække vejret ude at reagere voldsom på et eller andet tidspunkt.

Er jeg helt afklare med det blev et kejsersnit igen det vist jeg jo egenlig godt fra starten af ærger mig bare over jeg lad mig overtale til ikke at vælge et planlagt kejersnit.

Så søde nu må vi begge to se at få ringet

Ja, det har du jo nok ret i! Jeg tror det er en meget god ting, at få sat ord på nogle ting, og få talt med dem som ved lidt om det. De er trods alt vant til at tale med kvinder som os. Din sag er selvfølgelig lidt mere usædvanlig

Kan godt forstå, at du ville have planlagt kejsersnit - det ville have været langt mindre stressende! Der var ingen grund til at du skulle havde ud i den situation med aks.

Fik du så ringet?????

***S*** skriver:

Fik du så ringet?????

Nej desværre.

Har en datter som har ondt i maven og græder hele tiden. Så har slet ikke haft overskud til det og i morgen kommer min mødregruppe.

Håber lidt at hun er mere glad i morgen formiddag så jeg kan få ringet ende tøsserne kommer.