Hvordan undgår jeg at dø?

Jeg er blevet alenemor da faderen til barnet ikke ønsket barnet, og ville have barnet blev en abort. (så jeg forlod faderen og fik barnet)

Nu er barnet så kommet til verden, og nu vil han så gerne se barnet alligevel og have samvær med det.(han har ikke været der hele graviditeten)

Det har han så hos mig så længe barnet er så lille. Men en dag der skal han jo have ham uden mig.

Så mit spørgsmål til jer er:

Hvordan undgår jeg at dø(nok mest signende udtryk i forhold til hvordan jeg har det lige nu) den dag jeg skal aflevere mit livs kærlighed et helt døgn, uden mig, til den mand der ønsket ham død og borte i næsten 10 måneder?

Årh stakkels dig, kan kun forstille mig hvor hårdt det må være. Tror bare man må tænke på at det er det bedste. At dit barn får en mulighed for at kende sin far Held og lykke med det.

Du undgår at dø ved at HAN kommer og henter jeres barn hos dig, og så undvære du dit barn indtil du henter det igen Det har jeg lige været igennem sidste weekend. Var sikker på, at jeg skulle dø (!), men det gik fint. Man savner, man tænker på ens barn - MEN lav en masse aftaler m. familie eller venner, så man får tankerne væk. Jeg hyggede mig med min nye kæreste, og nød også nogle af de 6 timer, som min søn var væk. Det gik fint, men man savner. Desuden så hjælper det at tænke på, at faren til ens søn er lige så vigtig for barnet som moren - selvom de skred!!! Det er såååå svært for mig at skrive, da jeg selv har haft svært ved at tænke den tanke, men har hørt den fra mange af nu, og er selv begyndt at tro på den...

Skriv endelig en PB, hvis du mangler en at sparre lidt med. Jeg lytter gerne

Hvor gammelt er barnet?

For han vinder ikke overnatning gennem amtet hvis det er under ca. 1 år, uden at du er med på den.

Sådan undgik jeg at dø. Ikke om han skulle ha´ham på overnatning før at knægten (inkl. mig, som ammede) var parat. -men det er jo op til den enkelte. Det lyder bare som noget du er blevet "presset" lidt ud i.

Først og fremmest, så har faren ændret kurs - fra at han ikke ønsker barnet, så ønsker han barnet nu, og det er kun en positiv ting. (altså når han reelt ønsker det). 

Det er en meget vigtig ting at huske på - for det er jo også hans barn - du har valgt for ham at han skal være far, og idet at han har interessen skal han selvfølgelig være en del af sin søns liv - og senere have ham på samvær. Dvs. han ønsker sin søns selskab - han kunne jo have valgt at blive væk (fortsat). 

HVordan håndterer du så det med at udlevere til samvær. Det kan være svært for alle - også selvom man har levet sammen forinden... Det med pludselig at undvære sin guldklump. Jeg havde det også mega svært ved det, og her har faren endda været en del af sin søns liv og knægten var et ønskebarn.

Først og fremmest skal du finde ud af om du vil føle dig tryg ved at aflevere barnet hos ham, eller om han skal hente hos dig. Der er fordele og ulemper ved begge dele. Jeg ville nok aflevere, idet at jeg når at se omgivelserne først - jeg ville vide hvor min søn var.

Derefter - så ville jeg lave noget sammen med mine veninder, og gøre ting som man ellers ikke har haft tid til. Min store bommert dengang var at jeg INGEN planer havde og jeg havde en elendig weekend. Så helt klart - sørg for at have noget at lave imens, så bliver du distraheret.

Aftal evt med faren at han lige skriver en SMS når barnet sover om hvordan dagen har været. Bare så du kan være rolig.

Det kræver tilvænning at undvære sit barn. Men jeg (kan kun tale for mig selv) har lært at sætte pris på den tid jeg også har alene. Så jeg kan lade batterierne op igen, og min søn får noget kvalitetstid med sin far... :-D  

KaLee skriver:

Først og fremmest, så har faren ændret kurs - fra at han ikke ønsker barnet, så ønsker han barnet nu, og det er kun en positiv ting. (altså når han reelt ønsker det). 

Det er en meget vigtig ting at huske på - for det er jo også hans barn - du har valgt for ham at han skal være far, og idet at han har interessen skal han selvfølgelig være en del af sin søns liv - og senere have ham på samvær. Dvs. han ønsker sin søns selskab - han kunne jo have valgt at blive væk (fortsat). 

HVordan håndterer du så det med at udlevere til samvær. Det kan være svært for alle - også selvom man har levet sammen forinden... Det med pludselig at undvære sin guldklump. Jeg havde det også mega svært ved det, og her har faren endda været en del af sin søns liv og knægten var et ønskebarn.

Først og fremmest skal du finde ud af om du vil føle dig tryg ved at aflevere barnet hos ham, eller om han skal hente hos dig. Der er fordele og ulemper ved begge dele. Jeg ville nok aflevere, idet at jeg når at se omgivelserne først - jeg ville vide hvor min søn var.

Derefter - så ville jeg lave noget sammen med mine veninder, og gøre ting som man ellers ikke har haft tid til. Min store bommert dengang var at jeg INGEN planer havde og jeg havde en elendig weekend. Så helt klart - sørg for at have noget at lave imens, så bliver du distraheret.

Aftal evt med faren at han lige skriver en SMS når barnet sover om hvordan dagen har været. Bare så du kan være rolig.

Det kræver tilvænning at undvære sit barn. Men jeg (kan kun tale for mig selv) har lært at sætte pris på den tid jeg også har alene. Så jeg kan lade batterierne op igen, og min søn får noget kvalitetstid med sin far... :-D  

ja det er svært de første par gange, men positivt at der ER en far i barnets liv.  Og man lærer hurtig at acceptere at de er væk

Altså har han vedkendt sig faderskabet ? og har i boet sammen i din graviditet ? hvis i ikke har det har i nemlig ikke fælles forælder myndighed - så har du nogle muligheder ..