Min kæreste var jaloux

Hej alle
Jeg har lige mistet min kæreste pga jalousi, han var meget jaloux på min eksmand, som jeg har 3 mindre børn med. Jeg synes det har været meget svært at finde balancen mellem det kæresten krævede mht min kontalt til eksen, og så det jeg synes var rimeligt, også af hensyn til børnene.

Hvad er rimeligt og hvad er ikke?

Hvor meget skal man tage hensyn til den nye kærestes følelser/ jalousi?

Skal man tage alene til forældremøder, selvom børnenes far også er der?

Skal man tage med til skole-hjemsamtaler med børnenes far?

Eller skal kæresten også med, eller skal man holde samtalerne hver for sig?

Hjælp!

Jalousi er noget ondt noget.

Synes det er fedt at din eks. mand vil deltage i alt ang. jeres børn og det skal han da have ret til, hvis i 2 kan finde ud af det sammen, der må den nye så bare tag og rette sig ind.

Og evt. tage med hvis han/hun er så usikke på sig selv og jeres forhold.

Men det burde da ikke være nødvendigt.

Hvis dig og din eks. mand var sammen uden at det handle om jeres 3skønne børn så var det over grænsen, ellers vil jeg synes alt er rimmeligt.

Man vil jo gerne gøre alt for sine børn ikk?

monstar99 skriver:

Jalousi er noget ondt noget.

Synes det er fedt at din eks. mand vil deltage i alt ang. jeres børn og det skal han da have ret til, hvis i 2 kan finde ud af det sammen, der må den nye så bare tag og rette sig ind.

Og evt. tage med hvis han/hun er så usikke på sig selv og jeres forhold.

Men det burde da ikke være nødvendigt.

Hvis dig og din eks. mand var sammen uden at det handle om jeres 3skønne børn så var det over grænsen, ellers vil jeg synes alt er rimmeligt.

Man vil jo gerne gøre alt for sine børn ikk?

Helt enig...

Nu har jeg selv været i et forhold hvor jeg var den nye kæreste og jeg havde absolut ingen problemer med at faderen til barnet deltog i aktiviteterne omkring barnet.

Jeg gjorde det klart fra start at jeg ingen intentioner havde om at skulle være barnets far, så længe barnets far selv ville deltage i de aktiviteter der var omkring barnet.
Samtidig gjorde jeg så også klart at jeg naturligvis ville vise interesse for barnet og var klar til at hjælpe og støtte barnet hvis der var brug for det og ellers deltage når/hvis barnets far ikke kunne/ville.

Jeg mener at man som den nye "far/mor" er nødt til at acceptere at der er en kontakt mellem forældrene til barnet selv om de ikke er sammen. De har stadig et barn sammen.
Nogen gange er der selvfølgelig ikke meget kontakt mellem barnets forældre og andre gange er der - og hvis der er meget kontakt har man som den nye pligt til at gøre op med sig selv om man kan acceptere det - ellers skal man ikke indgå i et forhold hvor der er kontakt mellem forældrene.

Jeg er enig, men det er svært når han er jaloux. Nu skal vi prøve at få noget gjort ved det med professionel hjælp.