Babystar skriver:
Hej alle,
Jeg vil gerne skrive en artikel til dem der skal ud og investere i nyt babyudstyr, hvor jeg samler de bedste råd fra 'de erfarne' (Jer).
Idéen er at artiklen bliver en samling af de bedste svar fra det her spørgsmål:
Hvis du kunne gå tilbage til inden du købte babyudstyr, hvordan ville du så have investeret anderledes? Skriv en top 3 liste
Glæder mig til at høre jeres råd, og sig endelig til hvis I har spørgsmål.
1. Lånte en del tøj til den første tid fordi de jo vokser så hurtigt i starten. Det har jeg i dag fortrudt self. er det godt at låne tøj, men er nu ked af at jeg ikke købte noget mere tøj til hende selv (fx i genbrug) så jeg havde haft det at gemme. Jeg fik nærmest sådan et meget personligt forhold til det fine tøj hun havde været helt lille nyfødt i, kommet hjem fra sygehuset i osv og i dag er jeg rigtig ked af at jeg næsten intet har af det bortset fra de få stykker vi har. Det er godt at spare penge, men vi kunne sagtens have købt mere i genbrug for så dyrt er det heller ikke. Og self. fik vi også fine gaver, men der er bare noget særligt over det man har valgt selv. 
2. Skulle aldrig have ofret på et puslebord. Skulle bare fra starten af have knaldet en puslepude ovenpå tørretumbleren ude på badeværelset (rigtig hyggelig pusleplads med billeder af dyr på vægen ved siden af og tæt på håndvask osv). Indtil hun sov igennem kunne vi jo bare have monteret en mat og dæmpet pære med et blødt lys så man ikke skulle blænde barnet med neon-spot-badeværelseslys om natten 
3. Skulle have købt en miliard stofbleer. Det er slet ikke nok med de 20 vi havde købt. Vi var sørgeligt uforberedte på de mængder af gylp der kommer ud af en baby
Stofbleer er også gode til så mange andre ting. Fx til at pudse briller (og når først babyen bliver nogle mdr gammel så får man brug for at pudse briller ufatteligt mange gange om dagen pga alle de små fingre og kinder der konstant bliver gnubbet mod brilleglasset) og til at pudse spejle osv 
4. Skulle have købt en højdemåler i træ el. lign. der kunne hænges op på vægen i stedet for den jeg købte som er i filt og klistres op på en dør. Nu kan vi ikke tage den med os den dag vi flytter
5. Skulle have købt kravlegården FRA STARTEN AF for det er faktisk i de første mdr. at man har mest glæde af den og ikke så meget senere hen. Vi har allerede pakket vores væk nu hvor Amanda er 9 mdr, men har haft meget glæde af den og ville have haft endnu mere glæde af den hvis vi havde haft den da hun var nyfødt allerede. Der manglede vi den virkelig.
Det var mere end 3 ting, men jeg er født uden evnen til at fatte mig i korthed 
Anmeld