Jeg er virkelig bare rasende lige nu!
Jeg bor sammen med min kæreste og vi har en søn sammen, men foruden den søn har jeg 2 sønner med min eks kæreste og vores forhold er bare ikke ligefrem det bedste men vi har indtil min yngste søn blev født kunne snakke fint sammen.
Jeg holdte fødselsdag for familien igår og det var så meningen at eksen skulle komme og hente de to ældste og min svigermor skulle have den yngste på "weekend" - fra idag til tirsdag mens mig og kæresten kunne hygge rigtigt i sommerhuset uden børn for første gang i 2 år.
Men her for en 2 timer siden ringede min ekskæreste så og sagde at han ikke kunne hente drengene om ikke vi bare kunne komme med dem, og det kunne vi da selvfølgelig sagtens, det skal lige siges at da han ringede var det en time siden han skulle have hentet dem, men det gjorde os ikke rigtig noget for vi havde selv sovet for længe.
Da vi så kom op til ham med drengene var han ikke engang hjemme men 3 kvarter væk, så vi ventede da det ville tage en time at komme hjem.
Da så han endelig kom sagde han ikke engang hej eller noget som helst andet han låste bare døren op og sagde gå så ind med jeres ting.
Jeg gik så med ind for at kunne få sagt ordentligt farvel da det virkede som om at de havde travlt. En ting som der aldrig nogensinde før har været et problem med.
Da jeg så kommer ind på deres værelse står der en junior seng til den ældste, på 7. - og en weekend seng til den yngste af dem - PÅ 5! det er ikke så mærkeligt at han klager over ondt i ryg og nakke hver gang han har været deroppe og sove.
Jeg konfronterer ham naturligvis med dette og spørger og det kan være rigtigt at hans søn på 5 år virkelig skal sove i en weekend seng hvor liggemålet er 120 - vores søn er 126.
Han står først bare og kigger på mig som om jeg er åndsvag og siger så "Jamen I (hans kone) siger at det kan han sagtens! og hvis ikke han ligger i den så kravler han op og ligger sig sammen med sin bror og det vil jeg ikke have!" - det er da klart han gør det, de to drenge er så tætte og fuldstændig uadskillige - godt nok sover de ikke i samme seng herhjemme andet end i weekenderne, eller hvis de er bange!
Han siger så at han skal videre da han har travlt - det er så også helt i orden, vi har også selv rimelig travlt. Så jeg kysser drengene farvel, selvom jeg er rigtig ked af det og egentlig ikke har lyst til at efterlade dem der..
Vi er knapt nok kommet 2,5 km væk fra huset da hans kone ringer til mig og er fuldstændig tosset og råber og skriger af mig om hvad f*nden jeg bilder mig ind at rende rundt inde i hendes hjem og lure hvordan de bor osv. og at jeg i hvert fald ikke skal blande mig i hvordan de sover derhjemme, for det ragede sådan set ikke mig, det var en sag i mellem hende og M (faren) - jeg sidder bare og lytter til hvad hun siger og når ikke at få indført et ord inden hun surt bare siger farvel og smækker røret på.
Kort efter det ringer drengenes far så - endnu mere sur og spørger hvad meningen med at true hende er, og hvorfor drengene har blå mærker på knæene.
Jeg svarer bare at jeg ikke har truet hende, og at det er fordi de spiller fodbold og klatrer i træer. Det kunne i følge ham ikke passe da drengene havde sagt at min kæreste bankede dem. Jeg kan ikke selv se hvornår han skulle have tid til det for han står op kl. 4 om morgenen og tager afsted på arbejde kl. 5 kommer så hjem kl. 15.30 og vi henter sammen alle tre drenge kl. 16.30 ca. når så vi kommer hjem laver jeg lektier med den ældste mens kæresten laver mad sammen med de to andre, hvilket vil sige at de ser på eller vasker salat og/eller grøntsager.
Jeg siger til ham at jeg ikke vil skændes med ham så længe mine børn sidder i bilen og kan høre alt hvad han siger for de ved udemærket godt at det er mig han snakker med - hvorefter han svarer at de er hos hans mor.
hvilket så gør mig endnu mere rasende fordi jeg bare ikke kan fordrage hans mor da hun mener morgen mad er ligegyldig, middagsmad behøver man ikke og aftensmad består af en halv skive rugbrød og oceaner af chokolade. og det ved han udemærket godt, desuden kan drengene heller ikke så godt lide hende fordi de ikke må lave noget - lige nu hvor vejret feks. er rigtig godt der må de ikke engang komme ud og spille fodbold - de må bare sidde i sofaen og læse familie journalen
hmm.....
Nu har vi lige afleveret den yngste hos svigermor og jeg sidder bare og er lettere irriteret og har ikke lyst til at tage afsted i sommerhus for mit humør er fuldstændig ødelagt og jeg kan ikke lade være med at tænke over det med sengen.
- skulle bare lige ud med det
sorry det blev lidt langt..