Et lille piv piv indlæg her fra...

 Hej piger... 

Åhh har bare været så skidt de sidste dage.. Lider af epilesi, og det har faktisk været nogenlunde under kontrold den sidste tid... Li indtil i weekenden  har stort set mærket til den hver dag, heldigvis ikke kramper hver dag.. Men har i morgen haft en krampe anfald, og det resulaterede self, i at jeg fald om... Jeg er som ik så bekrymret for mig selv, men er så nervøs for li at flade direkte ned på maven, og hvad kan der så ske??  Viste godt at når jeg blev gravidt, ku de havde en indvirkning på min epilepsi... Men derfor bliver jeg alligelvel noget påvirket af det.. Og ligeledes min kæreste, han er så begrymret for jeg er alene, for jeg kan altså falde så uheldig at jeg slår hovedet voldsom, så der går længere tid til jeg kommer til mig selv.. Det betyder jo også at jeg ikke får nok ilt, og det går self.også ud over vores spire...  bliver heldigvis kontroleret af rigtig dygtige læger ofte, men derfor fylder det meget i hverdagen, og spiller self. ind på psyken... 

Ved som ikke hvad jeg vil med dette indlæg... Men trænger bare li til at ynke mig lidt, og det kom så til at gå ud over jer... Beklager!!

til jer, og tak forde i gav jer tid til at læse med!

Uhh det må heller ikke være sjovt...Håber du kommer igennem graviditeten uden der sker hverken dig eller den lille spire noget

Dinsen skriver:

 Hej piger... 

Åhh har bare været så skidt de sidste dage.. Lider af epilesi, og det har faktisk været nogenlunde under kontrold den sidste tid... Li indtil i weekenden  har stort set mærket til den hver dag, heldigvis ikke kramper hver dag.. Men har i morgen haft en krampe anfald, og det resulaterede self, i at jeg fald om... Jeg er som ik så bekrymret for mig selv, men er så nervøs for li at flade direkte ned på maven, og hvad kan der så ske??  Viste godt at når jeg blev gravidt, ku de havde en indvirkning på min epilepsi... Men derfor bliver jeg alligelvel noget påvirket af det.. Og ligeledes min kæreste, han er så begrymret for jeg er alene, for jeg kan altså falde så uheldig at jeg slår hovedet voldsom, så der går længere tid til jeg kommer til mig selv.. Det betyder jo også at jeg ikke får nok ilt, og det går self.også ud over vores spire...  bliver heldigvis kontroleret af rigtig dygtige læger ofte, men derfor fylder det meget i hverdagen, og spiller self. ind på psyken... 

 

Ved som ikke hvad jeg vil med dette indlæg... Men trænger bare li til at ynke mig lidt, og det kom så til at gå ud over jer... Beklager!!

 

til jer, og tak forde i gav jer tid til at læse med!

Jeg vil da lige give dig et trøsteknus.

Jeg har en mangeårig veninde, som har fået 3 børn, og hver gang har hun trappet ud af medicinen, med det resultat at hun jo fik temmeligt mange anfald under sine graviditeter, men det er gået fint alligevel, også selvom hun jævnligt faldt om.

Så jeg tror du bare skal være obs på hvor du færdes og så ellers passe på dig selv.

Kærligst
Sussie